Jungle akademiet- Prøven

Kapitel 2- Børnehjem er hårdere end det ser ud

James er lige ankommet til børnehjemmet. Det er en stor bygning, der tårner sig op, som et fængsel. James kunne lige forestille det, med tremmer. En høj robust mand kommer ud fra bygningen. "Hej hvad kan jeg hjælpe med?" Spørger han. "Vi kan desværre ikke have ham boende mere." Siger James plejefar. "Jamen der har vi sørme James. Hvor lang tid holdt du den her gang, din ballademager." Siger manden venligt. "Et halvt år" mumler James surt. "Det er sgu ny rekord" nærmest råber han. "I må være nogle gode plejeforældre. Han er ikke nem." James plejeforældre smiler. James sukker. Niels er en idiot, en af de værste af slagsen. Han elsker at reklamere det som det bedste børnehjem på planeten. Men sagen er den at de mangler penge. James plejemor rækker Niels papirerne. "Hav det godt min skat" siger hun, og krammer James. Han ser trist, til mens hans plejeforældre går væk. De var nogle gode plejeforældre, han får aldrig chancen for at se dem igen.

Da James kommer ind i bygningen, hamrer Niels sin næve ned i bordet. "Hvad fanden bilder du dig ind knægt. Det her er den sjette familie, du har været i. Vi kan snart ikke finde flere familier. Du ved vi ikke har råd til at have flere børn, her på børnehjemmet." James skærer tænder i vrede. "Din kæmpe møg so, hvad fanden laver du på et børnehjem, når du ikke kan finde ud af børn." James ved godt det han lige har sagt er forkert, han ved også hvad der skal til at ske. Niels rækker sin hånd i vejret og giver James en kæmpe lussing, så det giver et kæmpe smæld, og det kan høres langt væk. James tager sig til kinden, i smerte. "Din forpulede møgunge. Nu kommer du med mig." Niels fører ham hen til det mest beskidte værelse på børnehjemmet. Griber ham i armen og siger "nu lytter du godt efter, hvis ikke du går hvad jeg siger, så smider jeg dig ud, så får du aldrig en familie. FORSTÅET?!" "Ja" siger James smertefuldt. Niels skubber ham ind på værelset, så James falder ind ad døren. Niels smækker døren i, og går med hastige skridt væk. Kan det blive værre. Tænker James... Hvis du undrer dig så JA det kan det!!!

James aftensmad er intet ringere end ris, med skinke. Hjemme hos hans plejefamilie fik han pizza, og lasagne. Nu er det vælling til morgenmad, tørt brød og vand til frokost, og ris eller pasta, med skinke til aftensmad. James sætter sig ved et bord i udkanten af lokalet. Ingen har sat sig ved bordet. Det ser meget forladt ud. Hvilket er lige noget for James. Mange mennesker har aldrig været en af James specialiteter. Mange tror han er arrogant, men det er ikke tilfældet, efter James forældre døde, har det været svært at skabe sociale bånd. Bilulykken river stadigvæk i James sjæl, selvom det er otte år siden. I får lige historien her... Han havde knuget sin bamse ind til sig. Da han havde spurgt sin far, der kørte bilen "hvornår er vi hos tante Nina." Hans far havde kigget tilbage på ham, uden at se spøgelsesbilisten, der kom kørende mod dem. Da bilerne stødte sammen, havde James knuget sin bamse endnu hårde end før, og hans mor skreg. Det havde føltes som slowmotion, da bilen trillede flere gange rundt, og begyndte at brænde. Hans forældre var allerede var livløse. James sad i bagsædet og græd højlydt. Folk udenfor råbte "der er et barn i bilen" en modig mand kravlede ind i bilen, for at få fat på James. Han fik ham ud, grædende, men i god stand. James slap med livet i behold, men hans forældre var væk for evigt. James er bange for, at de venner han får forsvinder, og aldrig kommer tilbage. Den nat havde James svært ved at sove. Intet af det der var sket føltes rigtigt.