Kapitel 6- Den mystiske samtale:0

14 0 0
                                    

James synes godt om Ramon, også selvom de lige har mødt hinanden. Han er rolig, og smart. De er begge to på vej til Ramons værelse, som han har lovet James, at han skal se. Imens de går har de en diskussion omkring hvordan man laver den perfekte takling i fodbold. "Ok nu skal du høre man bøjer det ene ben imens man med et snuptag tager bolden." Siger Ramon. "Nej nu skal du høre, Ramon. Man giver skulderskub første og så tager man bolden så hurtigt som muligt." James griner. "Ahaha. Vi bliver nok aldrig enige." Griner James. "Hvor kommer du fra James?" Ramon ser nysgerrigt på James. "Jeg kommer fra Miami. Hvad med dig?" "Jeg kommer fra San Francisco." "Har du så nogen forældre" ryger det ud af James. Han indser med det samme at det lyder lidt forkert. "Øhhmmm" Ramon ser ned. "Nej min far døde før jeg blev født, og min mor efterlod mig ved et børnehjem i San Francisco" " Det lyder hårdt. Mine forældre er begge to døde. De døde i et trafikuheld." James hader når stemningen bliver depri. Så ved man ikke hvordan det bliver sjovt igen. Man kan ikke bare sige det skal nok gå, eller hey vi har hinanden. Det er simpelthen bare for gammeldags. Ingen siger det skal nok gå, fordi DET GÅR IKKE. NEJ NOGLE GANGE ER MAN FAKTISK VED AT DØ INDEN I!!! "Det går nok James alle her har ingen forældre undtagen de uartige unger som blev smidt ud af hjemmet." James er lettet inden i. Heldigvis er det ikke ham der skal sige et eller andet poetisk, for at rette op på den depri stemning, som der var. De kommer til en rebstige. "Kom vi skal op her James." James ser forvirret på rebstigen. De ligner rebstigerne i gymnastiksalen, på hans gamle skole. Slidte og ikke særlig kønne. Dem skulle de normalt klatre op af til idræt. De store elver tog torvet der hang fra loftet, og de mindre elever tog rebstigerne. James tog selvfølgelig torvet. Det var hårdt, men James havde altid været en af de bedste til at klatre derop. " Hvorfor er der så mange rebstiger?" "Det ved jeg ikke. Måske fordi de gerne ville have det skal være eksotisk." James griner. "Hahaha det kunne jeg lige forestille mig." De klatrer op ad stigen og, går til Venstre. James ser sig omkring. Alle møbler er lavet af træ. Det er som et kæmpe træhus, i trætoppene. Hvilket James syntes er mega blæret. De går forbi en række døre. Så siger Ramon: "nu er vi ved femteårselvernes opholdssted. James ser på det kæmpe rum med boksepuder, og sofaerne. Der er et kæmpe vindue, hvor man kan se den flotte jungle ud fra. "Nå vi skal videre." Siger Ramon. "Ok." James følger med Ramon videre. Femteårseleverne, har de fedeste værelser har James fundet ud af. Deres rum er meget større end alle andres. De går derfra, og nu er de så i lærerafdelingen... James og Ramon hører en kvinde råbe. "JONATHAN DU KAN IKKE SIGE NOGET TIL DEN UNGE, OMKRING HANS FORÆLDRE." James ser på Ramon. "Hvad sker der her" hvisker James, og sniger sig hen til døren, hvor råbene kommer fra. "DU VED GODT AT HANS FARS MORDER ER UDE EFTER HAM" James synker en klump hvem er de taler om. Ramon ser på James. "Morder alligevel. Er det dig de taler om" spørger Ramon. "Nej hvad min far døde i trafikuheld." Svarer James utålmodigt. "Hør her Mimi drengen har lov til at hører sandheden, omkring hans forældre. Han kan ikke leve i uvidenhed hele sit liv." Der høres skridt inde fra rummet. Det lyder som om de tramper hen mod døren. "Åh nej kom James. Nu skal vi væk." Ramon hiver James væk fra døren, og løber hen ad gangen. Ud ad døren kommer asiaterdamen ud, som åbenbart hedder Mimi. Mimi forsvinder hen ad gangen, og James og Ramon går videre." Hvad mon det er, for noget" Jamen ser spørgende på Ramon. "Jeg ved det ikke, men det er sikkert ikke noget vi skal blande os i" Ramon ser skræmt mod døren. "Min far sagde altid at man skal drage modigt ud mod det ukendte" James ser hen mod døren, og beslutter sig med det samme at det skal opklares.

Forfatternote
Hej allesammen. Jeg er tilbage med James. Håber i synes den er nervepirrende spændende. I må hjertelig gerne stille mig spørgsmål jeg elsker at læse og svarer på dem:)

Men først har jeg nogle spørgsmål til jer-

Synes i der skal være billeder i historien?
Har i nogen ideer til hvad der skal ske fremover?
Er der nogle detaljer jeg

Håber i nyder historien. Mvh Emma❤️❤️❤️

Jungle akademiet- PrøvenDonde viven las historias. Descúbrelo ahora