Jungle akademiet- Prøven

Kapitel 7- Sækken

"Som du kan se er mit værelse ikke særlig stort." Ramon åbner døren ind til sit værelse. "Det er da større end mit." James måber. "Der er to senge, de sagde at jeg ikke vil få en makker før det blev første år." Ramon sukker. "Jeg har været så alene om aftenen." "Så håber jeg vi kommer på værelse sammen." Udbryder James optimistisk.. Ramon nikker ivrigt. James går over til sengen. "Hvorfor står der tekster over den seng?" Ramon ser over sin seng. "Det er fra de dem, der tidligere havde det her værelse. De har skrevet om hvor nervøse de var før prøven." James tager sin hånd og gnider over de bogstaver, som var skåret ind i væggen. "Hyggeligt. Det er da meget underholdende og læse om aftenen." "Ja vi har ikke lov til at have telefoner her på skolen." Ramon synker sammen. "Men vi har mange klubber her på akademiet. Vi har en kampklub, en bogklub, og en fodboldklub, der er mange forskellige, men jeg er ikke med i nogen af dem." Ramon sætter sig i sengen. "Ej den der kampklub lyder da meget spændende!" Udbryder James. "Tro mig det er det ikke. Det er den værste bølle, der styrer klubben." "Nå." En raslen høres uden for vinduet. James begynder at ryste. " H-hvad var det?" Stammer Ramon. James træder hen til vinduet. Han gisper. En høj skikkelse står udenfor. "Hvem er det." Får James fremstammet. En kuldegysning løber ham koldt ned ad ryggen. "Ramon stormer hen til vinduet." En høj dreng. Et par år ældre end James, og Ramon. Lister nede på junglebladene. Han trækker en stor sæk med sig. Den ser tung ud. Drengen ser meget udfordret ud. Et skridt ad gangen, går han hen mod et stort træ. "Kender du ham." James prøver at ryste nervøsiteten af ham. "Nej jeg kan ikke se hans ansigt." Svarer Ramon, med en dyster stemme. Den høje skikkelse smider sækken fra sig. Ned i en åbning i det store træ. "Vent hvor blev sækken af?" Ramon ser tvivlende på skikkelsen. "Så du ikke at han smed den ned i træet." James ser på Ramon. Han ligner et kæmpe spørgsmålstegn. James griner. Ramon ser stadigvæk helt fortvivlet på James. "Vent hvor blev han af?" James ser igen ud ad vinduet. "HAN FORSVANDT!" Ramon er i chok, oh hans stemme knækker. "Shhhh ikke så højt." Hvisker James. "Ja undskyld" hvisker Ramon med et forsigtigt lille grin.

James vågner op. Han ligger i sin hvide seng. Han er fuldt påklædt. Han blev for træt til at tage tøjet af i går. James strækker sig ud, med en halvkvalt mumlen. Ikke fordi han fik så meget søvn i går. Han havde for travlt med at tale med Ramon. Og den mystiske dreng. James havde tænkt på ham hele natten. Den store sæk. Hvad var det mon i den? Alt det havde rast gennem hans hoved natten over. James gaber, og ser over til hans vindue. Morgensolen skinner skarpt ind ad hans vindue. Det er nok ikke mere end klokken 07:00, tænker James, og rejser sig op fra sin seng. Sengen knirker, og giver sig endnu en gang. James ser nervøst ned på den gamle hvide træ seng. James går over til spejlet. Han skal lave sit tagrendehår. "Perfekt." Udbryder han, og ser endnu en gang ud ad vinduet. En hvid undulat sidder denne gang ude foran vinduet. Dens næb er knald gult, og den letter fra grenen. James sukker. Han kan ikke forstyrre Ramon så tidligt. Der er først morgenmad klokken 08:00-10:00, om weekenden.

James hører en høj, skinger lyd. Den har en metallisk klang, som nok kommer fra højtalerne ude på gangen. "GODMORGEN ALLESAMMEN! ALLE BLIVER KALDT NED TIL KANTINEN OMGÅENDE. DER ER FÆLLESAMLING, OG DET ER MEGET ALVORLIGT!" Siger en mandestemme i højtaleren. James spjætter, og rejser sig hovedkulds op ad sengen. James stormer ud ad døren. Gangen af fuld af liv nu, og flere af eleverne ser nervøse ud.
Ramon sidder allerede nede i kantinen. Hans fjæs ser helt lammet ud. Hans skuldre hænger. Han ser næsten helt følelsesløs ud, men James kan fornemme en klang af nervøshed over ham. "Hej James." Ramon smiler. Eleverne strømmer langsomt til. Det ser ikke ud til at der mangler nogen. Lærerne går nu rundt og tæller eleverne. "Det må være meget alvorligt, hvis de skal tælle om alle er her." Nævner en dreng, som ikke sidder langt fra James og Ramon. James mærker at Ramon ryster. Hans fingre dirrer, og han tage dybe indåndinger. Den dreng er ikke god til at håndterer stressede situationer. James sukker indvendigt. En mad stiller sig op på kantinens scene. "Hej alle sammen." Manden ser med en alvorlig mine ned på hans publikum. "Som i nok ved har jeg kaldt til fællessamling. Det her er meget alvorligt." Ramons hænder ryster så meget nu at man skulle tro han var sindssyg. "Vores æresstudent Susan. Den klogeste femteårselev. Forsvandt sporløst her i går aftes. Vi har ledt efter hende hele natten, og morgenen til. Hvis nogen ved noget skal det meldes direkte til en lærer. Tak for jeres tid." Manden går væk fra scenen uden et eneste ord mere. James kigger rundt. Alle eleverne sidder i chok. Nogen af pigerne fra femte år græder. Deres tårer vælter ud af øjnene på dem. En hurtig tanke flyver gennem James hoved. "SÆKKEN?"

Forfatternote
Halløjsa derude! Har i haft det godt? Jeg synes selv jeg har haft en meget god skolestart. Vi har fået nye klasser, fordi vi ikke var nok til fire klasser, så nu er vi kun tre. Hvad med jer er der sket noget nyt der?
Nå jeg har nogen spørgsmål til jer

-var det nervepirrende i dette kapitel?
- Er Ramon en god biperson
-Har i nogle gode ideer til næste gang?