Jungle akademiet- Prøven

Kapitel 5- Akademiet.

James krop værker, og hans hoved gør ondt da han vågner i en hvid seng. Alt omkring ham er lavet af træ. James sætter sig op. Han ved ikke hvor han er henne. Minderne kommer langsomt til James da han husker Manden, og den lange køretur. Men hvordan han er endt i den her seng, ved han ikke. James får et chok, så hårene i hans nakke rejser sig. I ren instinkt hopper James op af sengen, og knytter næverne. Ud ad den lille trædør træder der en lille asiatisk dame ud. "Uha min dreng du ser godt nok træt ud" James smiler akavet og ser ned på damen. Hun er cirka 8 centimeter lavere end James, som er 1.54 Damen smiler til James, og siger: "Kom med mig. Nu skal du have noget morgenmad, nede i kantinen, Sammen med de andre." James ser forvirret på damen. "Hvilke andre?" "De andre studerende. Har Jonathan slet ikke fortalt dig om akademiet?" Siger damen og ser surt ud i luften."Næh det har han ikke. Han sagde bare at der var nogen ude efter os." Damen så dystert på mig, og spørger hurtigt, med en nervøs klang i stemmen. "Hvad fortalte han dig." " øhmmm han sagde vel bare at der var nogen ude efter mig. Ikke andet." Damen sukker lettet op, og smiler et mildt smil. "Jonathan er en mand, der er meget kort for hovedet. Han tænker ikke så langt. Han vil bare have tingene til at fungere. Du skal ikke tro på alt han siger. Jeg tager en snak med ham her i dag. Han er en værre en." Damen er meget venlig og James er overrasket over måden damen tager imod ham på. Damen var dog lidt mystisk med Jonathan. Damen fører ham ned til kantinen, som hun kaldte det. James sætter sig ved en tom bænk ved vinduet. Ud af vinduet ser James den vilde jungle, han så i bilen på vej herud. En fin grøn papegøje sidder på en snoet gren. Den synger en meget skinger sang, imens tramper lidt med fødderne. James har altid synes at de var meget interessante fugle. De har også et meget komisk udseende, med deres store næb. James ser hen til mad udvalget, men han ser ikke rigtigt hvad der er derhenne, fordi der står så mange elever. De har fine uniformer på. De har alle mulige forskellige farver. Der er en meget mørk grøn, en blågrøn, en orange, en rød, en flot lilla farve, og en kedelig gråsort. De grå ser ud til at være en del yngre end de mørke grønne. James gaber. Den seng han sov i var meget hård. Den natsøvn er værre end den på børnehjemmet. James ser på køen, der er sunket lidt ind. James beslutter sig, at gå derhen inden der kommer flere elever. James stiller sig hen bagerst i køen. Folkene foran ham, ser med forundret udtryk i ansigtet på James. To piger der ser ud til at være på James alder står og hvisker, og peger hen på ham. Alle kigger nu på James. Det var da sært tænker James. James er ikke vant til opmærksomhed, på børnehjemmet er han nærmest usynlig, og han smelter nemt ind i mængden af andre Amerikanske drenge. James træder frem i køen, og en stor gråhåret dame skænker ham to spejlæg, og spørger så "ER DU MUSLIM" James bliver næsten spyttet i hovedet af den store dame, og svarer nervøst "ne-ne-nej." Damen smider bacon på James tallerken, og James skynder sig væk. Han sætter sig ved det bord han fandt nede i hjørnet, hvor der er mindst larm. Folk kiggede heldigvis ikke mere på ham. "Hej" James får et chok. Han ser bag ud. Der står en høj dreng. En anelse mørk i huden, og veltrænet. "Hej" siger James. Han er ikke så god til at starte samtaler." Jeg hedder Ramon, hvad med dig?" Han sætter sig ned ved siden af James. "Jeg hedder vel bare James" "Fedt. Glæder du dig til optagelsesprøven" spørger Ramon. "Hvad for en prøve" James ser forvirret på Ramon. "Har du ikke hørt om den?! Nå lad mig fortælle dig. Alle førsteårselver skal igennem den, for at se om de kan klare miljøet her på skolen." Siger Ramon, og ser afventende på James. "Det lyder da spændende tror jeg nok. Hvad laver man her på skolen?" "Hvorfor har ingen fortalt dig noget? Nå men man træner til at tage på missioner." James fatter lige pludseligt hvorfor manden var så mystisk hemmelige agenter. Nice! "Og og nåh ja jeg glemte helt at fortælle dig at man også lære et eller andet pis med urter og ting. Det er desværre ikke kun kamptræning" Ramon sukker. "Hey hvorfor har i egentlig alle sammen sådan nogle mærkelige uniformer på?" Spørger James og griner kort. "Hey de er da mega fede. Men det er for at se om man er første, anden, tredje, fjerde, eller femte års elev. Og dem der har grå på er rekrutter." Siger Ramon, og smiler til James. "Hvad er så hvad?" Spørger James lidt usikkert. "Ok så den blågrønne er første år. Den orange er andet år. Den røde er tredje år. Den lilla er fjerde år, og den mørke grønne er femte og sidste år. Når man færdiggøre sin uddanelse får man en gulduniform på." "Sejt." Svarer James imponeret. "Hvor lang tid har du været her?" Spørger James. "I fire måneder. Hvorfor kommer du først i dag?" Spørger Ramon, også ser på James med et let løftet øjenbryn. "Det ved jeg ikke, måske fordi de først fandt mig nu." " Nå men du kommer lige til optagelses prøven det er om to dage" James tænker på alle de ting han ikke har lyst til en af de ting er optagelsesprøven. I det mindste ved han dog hvor han er henne. Og han har fået sig en ven. Kames føler sig tryk, men der er stadigvæk noget mystik, så James ved han aldrig kan være tryg. Men nu er det tid til at gøre sig klar til en prøve...