Skæbnen

Forsvundet?

Nogle dag efter det der skete med Nur og Zian.
Ayana troede at hendes dag ville være det samme som altid men hun tog fejl på vej til restauranten besluttede hun sig for at gå en nemmer vej.
Men på vejen skete der noget. hun følt to stærk hænder omkring hendes mund og det enste hun kunne huske var at hun ikke mere var vågn.
.
.
.
.
.
.
Mens de andre arbejdede bare videre selv om de vist at noget ikke følt rigtig, men de tog det som en af Ayanas pjækkeri.

Der gik så 2 dage og alle var begyndt at bekymre sig så Aya, Nur og Yara tjekkede Ayanas hus og hun var der ikke. Pigerne forsøgt at dele nyheden, og alle forsøgt at lede efter Ayana, mens med Ayana var hun træt og sulten kidnapperne gav hende ingen mad og idag var det at de skulle snakke med hende.
Zian var meget bekymret, han var ikke bekymret for at ikke for sin penge begrund af at han ikke beskyttede Ayana, men han var faktisk bekymret for Ayana som en person eller mere end en person.
———————————————————————————
'Ugh jeg kan slet ikke se noget eller bevæge mig.
Idag er det dagen til at se hvem har kidnappet mig jeg har prøvet alt med at slippe væk men jeg kan bare ikke jeg bliver hele tiden fundet og der er slet ingen vej ud'
Der fladt tårer ned ad Ayanas kinder
Hun kunne ikke mere tåle det hun ville bare have en normalt live og have 2 børn med sin fremtid mand men her er hun sidder ned kidnappet og kan ikke se noget.
Så hørt hun nogle fodtrin mod hendes retning hun kiggede op selvom hun ikke kunne se noget.
"Haha... kan slet ikke tro at nogen som dig kom til at slippe væk fra det der ild det burde at have været mig men hvad fik jeg hah jeg fik bare en grim lort brænd på mit ansigt" sagde den mystisk stemme.
"Kom så Ayana SVAR NU HVAD HAR DU GJORDT I DE HER ÅR MENS VORES FORÆLDRE VAR DØD" pludselig kunne Ayana husk den stemme det har været årsvis hun havde hørt det..det var Marius's stemme.

"M-Marius er det virkelig dig... jeg troede at du var død" Ayana sagde mens der faldt mere tårer ned ad hendes kinder som om hendes øjne blev til en vandfald.
"..."
Så kunne hun ikke mere høre noget, kun hendes grædende stemme gennem den tomt
Room som Hun var i.
———————————————————————————-