Adoptered af One Direction

Sickness and Hospital...Again

Hej Alle.

Valgt at sige at April er 5 i stedet for 2. Pågrund af at hun gøre mange ting i forhold til hun er 2. Undskyld på forhånd.

~~Jeg vågnede og satte mig op, men det skulle jeg ikke have gjort. Jeg fik en forfærdelig kvalme og ondt i maven. Jeg bevægede mig langsomt neden under, og ud i køkknet."Godmorgen Cupcake. Sovet godt" Jeg rystede stille på hovedt, for jeg havde sovet godt meget enda. "Her er din morgenmad" Sagde Harry. Jeg spiste det, for ikke at gøre dem kede af det. Jeg kunne mærke at det hele kom op igen, jeg fik vrædet mig ud af Zayn's lår som jeg tit spiser morgenmad på. Og spurte ud til toiletet, og strækte hele min lille krop så mit hoved akurat kom ind over. Det gjord ondt, og jeg græd. Jeg mærkede mit hår blev flyttet fra míne sidder, og en hånd på min ryg. Da jeg var "færdig" kom far og luftede mig over på håndvaske-bordret(ved ikke hvad det hedder) "Shhhh Baby Girl. Hvordan har du det" spurgte han, inden i et kram. Jeg rystede mit hoved, og han fandt et termometer frem. Han tog min temperatur "38,6, Du har feber. Skal vi sige vi bliver færdige her, og så gå ind og se en film" Jeg nikkede, han børestede mine tænder, og satte mit hår op i en heste-hale. Vi gik ind i stuen, og far satte mig på hans lår, og vi tændte tv-et. "Hvad er det jeg høre, er Prinsessen syg" kom onkel Nini ind og spurgte, jeg nikkede og fulgte med i filmen grusomme mig hed den vidst. "Liam, vi kan i passe hende, vi skal til det der foto shoot, og vi kan ikke tage hende med hvis hun er syg" Sagde onkel Haz, jeg havde ikke opdaget at han var kommet. "Vi kan ringe til pigerne og spøger om de ville passe hende" sagde far. De spurgte mig om hvad jeg syntes, men jeg nikkede bare som et 'fint nok'.

Det ringede på og jeg havde efterhånden kastet op ca. 4 gange, og det gjord ondt være gang. El, sophia og Pewwie, kom, de skulle passe mig. Drengnene kom ind og sagde farvel og kyssede min pande, spuretede jeg ud på badeværlset, og tårene kom igen. "Shhh Baby, det er okay" sagde El. Jeg fik børest tænder og lagde mig ind i stuen igen. Vi sad også film, da fornæmmelsen kom igen, jeg løb igen ud på badeværlset. Jeg kastede op, Sophia hjalp mig med mine tænder, jeg var lidt svæmmel men tænkte det nok skulle gå over. Pewwie(Perrie) råbte "El ring 112" og det næste jeg husker er jeg kastede op og alt blev sort.

Perrie's P.O.V

Stakkels lille pige, hun har kastet op mange gange og hver gang kan man se det gør ondt. Vi sad og så Little Stich, og hun løb ud på badeværlset vi vidste hvad der skete. "Jeg tager den" sagde Sophie. Vi nikkede, jeg gik lige derud for at se om jeg kunne hjælpe. Da jeg kom derud og så jeg de stod og børstede tænder, April så lidt svimmel ud, hendes hoved sad ikke stille men kørte med en lille bevægelse frem og tilbage. Jeg kiggede ned i toilettet, og så intet være æn blod. SHIT. "El, ring 112" Råbte jeg, det næste der sker, er at jeg høre et bump og April er besvimet. "Hvorfor, skal jeg rin.... APRIL" råbte hun, hun rev sin mobil op ad lommen. Jeg hørte ikke efter hvad El sagde, jeg holdte kun øje med April. "De kommer om ca. 6 min" sagde El. Sophia tog April op i sine arme, og bar hende ned i stuen. Ambulancen kom, og jeg fortalte den ene hvad der var sket. Han tog April op på en båre og vi besluttede os få at Sophia tog med dem, El og mig kørte. De var lige kørt, og mig og El sad i bilen. "Kan du ikke ringe til drengene" sagde El fordi hun kørte. "Jo jeg ringer til Liam" sagde jeg, og fandt min mobil frem.

L-Liam M-Mig

"L-Det er Liam.

M-Hej Liam det er Perrie.

L-Hej, hvordan går det?

M-Ikke så godt, Liam i skal skynde jer over på Green days hospital. Det er April

L-HVAD ER DER SKET!

M-Vi sad og så film, og April løb ud til toilettet, og Sophia gik efter hende. Jeg gik også der ud, og kunne godt se April så lidt svimmel ud, jeg kiggede ned i toilettet, og det der lå der var....Blod

L-What! vi køre nu

M-Okay kør forsigtigt

L- Ses"

Sagde han og lagde på, vi var kommet til hospitalet. Og så Sophia sidde med tårer i øjne. "Hvordan går det med hende" sagde jeg panisk til hende. "De un...undersøger... hende nu" sagde mellem sine snøft, efter det brød hun sammen. "PIGER" kunne vi høre Liam råbe, han kom løbene over til os, med røde øjne."Har i fået nået at vide" spurgte han, vi rystede hovedet. Jeg fik et stort kram af Zayn, El af Louis, Sophia af Liam og Harry og Niall krammede hinanden. "Kender i April Payne" sagde en læge, "Ja vi er hendes familie" sagde Harry. Hun nikkede og lavede et tegn på at vi skulle følge med. Vi kom ind på en stue og der lå vores lille pige og sov, den eneste lyd kom fra hjerte monitorene 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Niall P.O.V

Min lille baby lå der helt stille. "Ja det der er sket, er at hun har fået en speciel bakterie, ind i kroppen som har gjort sådan hun har kastet op. Men da hun har haft kastet op så mange gange har hendes mave fået rifter, og det er nok dem der har blødt. De rifter skal lukkes, og derfor er det bedst og hurtigst med en operation" sagde Lægen. "Nej, det er for fargligt med en operation, jeg ville ikke resikere at miste hende" sagde Liam "Liam mate. Der er en større chance for at miste hende uden" sagde jeg ,og lagde en hånd på hans skulder. "Operationen har vi lavet mange gange, der er mange små børn der for den, jeg kan aldrig sige at den ikke er ufarlig, men der er ca. 10% chance for at noget skulle gå galt" sagde lægen. Liam sad bare der og kiggede på hende(April) "Vi tager den" sagde jeg tilsidst. "Godt, i kan komme i nat kl. 03:30 eller i morgen kl 12:00. "sagde Lægen. "Helst den i nat"sagde Louis. Okay, det sører jeg for, hun skulle gerne vågne mellen en halv til en hel time" sagde lægen og gik ud. "Nå. skal vi ikke gå ned og tag noget at spise" sagde Harry. Alle undtagen Liam nikkede. "gå i bare, jeg snakker lige med ham" hvisked jeg. De gik ud, og jeg satte mig hen til Liam som havde tårer i øjne. Jeg hadet når han var ked af det. "Liam, hun skal nok klare det, okay" sagde jeg. Han vendte sit hovede hen mod mig, "Men hvad hvis hun ikke gør. hvad hvis hun dør, og det er min skyld. Og hvis hun så klare den, og hun hader os eller tror vi ville skade hende. Niall jeg er bange" sagde han mens tårene havde banet sig vej ned af hans kinder, nu havde jeg også tårer i øjne, for han havde jo ret alt kunne gå galt. "Fint du har ret. alt kan gå galt, men det er ikke din skyld det er vores. Hvis der sker noget står vi sammen, alle sammen. Vi er hendes familie, og hun er vores. Okay" sagde jeg. Han tørrede tårene væk, og jeg gav ham et kram. Vi besluttede os, for at gå sammen ned til de andre.

~~KL. 03:20~~

April skulle snart have sin operation, vi var alle ved at skide i buskerne. Især Liam, han var så nervøs, det var hårdt at se ens bedste ven være sådan. "April, nu får du sådan en maske på hovedt, og så falder du ligeså stille i søvn" sagde lægen, April skulle have sådan noget børne-bedøvelse så det er derfor det er en maske og ikke et stik. April var faldet i søvn, og lægen sagde "Vi tager hende ind på operationsstuen nu, vi er ca. færdige op 1-1½ time". Vi nikkede, jeg satte mig over til Liam og Sophia. "Liam, hun klare den" sagde jeg. Han kiggede op på mig, med tårer i øjne. Ca. en halv time efter var han faldet i søvn op ad min skuldre. Sophia var gået hun skulle på arbejde næste dag, El skulle dsv, også tilbage. Så Perrie var den eneste tilbage.

Den sidste time tog forever. Men døren gik op og ind kom sovende April Jeg vækkede Liam som nærmest løb hen til hende, jeg gik over til lægen. "Operationen gik godt, vi holder hende imorgen hvis hun har det godt, kan i få hende hjem i morgen aften men kan vi føst bedømme imorgen" sagde han. "Tak doktor, du har redet hendes og vores liv. Tak" sagde jeg, "Hun vågner snart, hvis hun har smerter så hent en læge" jeg nikkede og han lod os være alene.