Adoptered af One Direction

Louis, Nightmare

Jeg vågnede, og kunne mærke Far's krops varme på min hud. Jeg kravlede ud af sengen, grab Teddy og gik neden-under. Jeg var kommet ned af trappen og gik ud i køkknet, der var ikke nogen. Jeg gik videre ind i stuen, der var heller ikke nogen. Jeg gik oven på igen, ind på mit og Liam's værlse, han var væk. Jeg gik videre til de andres drengene's værelser, men de var også væk. Jeg gik neden-under og ud i haven, der var Louis. "ONKEL LOUIS" råbte jeg. Han grinte bare et ondt grin. "Onkel Niall, onkel Zayn, Harry, far" mine tåre var begyndt at komme. Han begyndte at komme tættere på mig, jeg gik et par skridt tilbage. Jeg ramte væggen, Han var helt tæt på mig nu. "Kom April vi skal lege" sagde onkel Louis. Jeg rystede på hovedet. "Sagde du nej?" svarede han vredt. Jeg nikkede, og der skete det han slog mig igen, og igen. Jeg kunne mærke den brændende smerte gennem kinden, han slog mig min søde onkel Louis slog mig. Jeg græd meget, da det sidste slag kom skete det, jeg skeg af mine al mine lungers kraft.

Liam P.O.V

Jeg vågende ved April skreg. Hun havde tårer ned af kinderne, hun rystede. Jeg vækkede hende, og hun begyndre at græde endnu mere "Shhh. Baby girl. Shhh, det var bare en drøm" hviskede jeg ned i hendes hår, mens jeg rokkede mig frem og tilbage. "Han...... Slog mig" Hviskede hun. WHAT! Hvem havde slået min lille pige, den person som havde krummet så meget som et hår på hende hoved skulle få betalt.Jeg vendte hende så jeg kiggede ind i hendes uskyldte triste øjne. "Hvem har slået dig April" sagde jeg og kiggede hende alvorligt på hende. "L......Louis" Jeg kunne ikke tro mine egne øre, han elsker hende ubetinget han ville aldrig slå et barn, eller nogen andre. "Mulle, hvornår slog han dig" hun kiggede så trist på mig at jeg var ved at græde selv. "Drømmen" sagde hun bange meget bange. Man kunne se at hun var blevt bange, og jeg tror ikke det bare går over. Jeg gav hende et tryg kram, jeg satte hende på min hofte og gik neden-under. De andre var ikke stået op, så jeg satte April til at se Barbie og gik ud og lavede mad.Jeg smidte et par boller i ovnen og det var det. Jeg kunne høre de små stemmer fra tv-et, jeg gik der ud, og så April side der hvor jeg havde sat hende. Jeg gik over og løftede hende op, da jeg tog hende stivende hun men slappede af lidt efet. Jeg satte hende på mit skød og hun lagde hovedt ind til mit bryst, det var det jeg elskede allermesom morgen. "Godmorgen" lød det fra en træt Harry. "Godmorgen sovet godt" spurgte jeg. Han nikkede, jeg lavede et nik til ham om vi skulle snakke i køkkenet, han nikkede. Jeg satte April og bevægede mig ud i køkkenet. "Hva så" sagde han og mens vi satte os ved bordet. "Jo ser du. I morges vågende jeg ved April havde et maridt. Jeg sad og rokkede hende lidt, og hun hviskede at nogen slog hende. Jeg spurtge hvem og hun sagde Louis" da jeg havde sagt hans navn, fik Harry stor øjne. "Louis ville aldrig slå hende. Aldrig". "Nej vel, så jeg spurgte hvornår og hun sagde hun havde drømt det, men det var måden hun sagde det. Jeg tror hun er blev bange for ham" sagde jeg. "Vi må fortælle de andre det, og tage den der fra" sagde han jeg nikkede mig enig og gik ind til April igen. Niall var også stået op, jeg sagde godmorgen og satte mig hen til April igen. Bollerne var færdig og mig og Niall gik ud og ordende det sidste.

Louis P.O.V

Jeg var lige kommet ud af et hurtigt bad og fik nået tøj på. Jeg gik ned i stuen hvor April sad. Jeg gik over til hende og hun begyndte at græde. "Hey Cupcake, hvorfor græder du?". Hun græd bare mere. "Und...syld, være sød... ik at slå.... mig" sagde hun hakende. "Slå dig, April jeg ville aldrig slå dig" sagde jeg, jeg var ved at ligge min hånd på hende men hun løb bare væk. "Hey April hvad sker der" sagde Harry som lige var kommet. Hun løb over og gemte sig bag hans ben, jeg blev lidt trist og Harry bemærkede det vist. "Hey smukke, kan du ikke lige se hvad far og Onkel Niall laver ude i køkkenet" sagde han, hun nikkede og løb der ud. "Lou.. Hun havde en drøm hvor du slog hende, og hun er bare bange for det sker igen" sagde han. "Men jeg ville aldrig slå hende. Aldrig" sagde jeg lavt, med tårer øjne. "Måske skulle vi gøre sådan at når hun sover, handler vi andre, og du bliver hjemme hvis hun vågner, så vi viser hende du ikke ville slå hende" Sagde han med et smil. Jeg nikkede. "Hej drenge der er mad" råbte Liam fra køkkenet, vi rejste os og gik derud. April og Niall sad allerede og spiste. "Hvor er Zaynieee" Sagde April med et undrene udtryg. "Han er over ved tante Perrie" sagde Harry. Hun nikkede og spiste videre. Efter vi havde spist, gik vi en tur i parken. Vi spiste frokost der også, hun prøvede næsten alt, men kun hvis vi var med. Efter 2,5 time i parken tog vi hjem. Drengene var enige med planen, og April faldte i søvn i bilen. Jeg bar hende op på Liam's værlse og kyssede hendes pande.

April's P.O.V

Jeg vågene i Liam seng, vi havde været i parken næsten hele dagen, det var lidt uhyggeligt men drengen var der. Jeg gik nedunder og så Louis sidde og se TV. "Hej cupcake, god lur" spurgte han, jeg nikkede og løb op af trappen igen(Altså ikke rigtigt løb) Da jeg var halvejs oppe af trappen kunne jeg høre han græd. Jeg gik ned igen, og ind i stuen. Jeg gik gen til Louis og kravlede rystende op på hans lår. Han stoppede med at græde og smilede til mig. "April, jeg ville aldrig i mit liv slå dig. Aldrig. Det var bare en drøm okay, hvis nogen så meget som kigger på dig på en forkert måde, ville jeg vide det" sagde han. Jeg nikkede, og lændte mig ind mod hans bryst, jeg stolede ikke helt på ham men alligvel lidt. Vi sad og så Barbie da dregene kom hjem. De smilede os satte sig og snakkede om alt muligt. Til aftensmaden fik vi, pizza. "April, imorgen skal vi alle til et stort show, med mange mennesker. Vi vinder måske en pris" sagde Far. Jeg kiggede på ham med stor øjne. "Hvad hedder det" spurte jeg. "Brit Awards" WOW tænk at vinde sådan en pris ting. De fortalte om hvad man kunne vinde og hvorfor. Efter maden, legede jeg med mine dukker. "Hey prinsesse må jeg være med?" spurgte Niall. "Ja, du kan være Ariel" sagde jeg og rakte ham dukken. Han kunne ikke finde ud af at lege med dem. "Onkel, giv mig dukken.Du kan ikke finde ud af det" sagde jeg alvorligt. De andre begyndte at grine. Niall gav mig dukken og så trist ud. Jeg satte mig på hans skød og holdte en hånd på hans kind, og krammede ham. Jeg skulle i seng nu, de sagde godnat og far sang en godnat sang. "Elser dig far" sagde jeg næsten sovende. "Elsker også dig" jeg faldte i søvn kort tid efter med teddy i armen.