Fallen angel - Demon eyes

1

Da jeg vågnede, lå jeg i et badekar i et fremmed hus. Mit tøj klistrede til min krop og stank langt væk af alkohol. Jeg tog mig til hovedet i smerter. Hele min krop var øm og mit syn slørrede. Jeg tog fat i kanten af badekarret og satte mig op, jeg smed mine ben ud over kanten og kom op at stå, mine ben var usikre og jeg svajede lidt fra side til side. Jeg gik usikkert over til håndvasken, jeg lagde mine hænder på kanten og så mig i det lille ødelagte spejl, der hang på et søm i væggen. Mit syn begyndte at blive skarp og jeg havde fuld kontrol over min krop igen, selvom mit hoved stadig føltes, som om det var bankede ned i et bord flere gange.

Jeg fokuserede ind på spejlet og mine øjne blev store. Mit hår lignede en fuglerede og det klistrede til mit ansigt. En sveddråbe sad på min pande og mine kinder var helt røde og over op hedet. Mine lyseblå øjne, som plejede at være fuld af liv, så næsten grå og døde ud. Jeg rystede voldsomt på mit hoved, og fandt hurtigt ud af, at det skulle jeg ikke havde gjort. Jeg gik nervøst et skridt tilbage for at se mig om, mens mit hoved begyndte at blive tungere og tungere. Gulvet var gråt og lavet af cement, væggene var også grå og tapetet skallede af. Der var et lille vindue i midten af væggen. Omgivelserne på rummet gjorde mig bare mere trist og nervøs. Jeg sænkede blikket og fik øje på lædertaske. Jeg gik langsomt hen til den, og flåede den op fra gulvet. Jeg begyndte at lede efter min mobil, da jeg fik fat på noget iskoldt - min mobil. Jeg rev den op fra min taske og ringede til Bonnie.

"Tag den nu." Den gik over på telefonsvarer efter nogle ring "For helvede!" Snerrede jeg.

Jeg smed min mobil tilbage i min taske, tog tasken over skulderen og gik hen til døren. Jeg tog forsigtigt fat i dørhåndtaget og åbnede den.

Jeg ledte efter lyskontakten, da det var meget mørkt, og jeg mener

så-mørkt-man-ikke-engang-kan-se-sin-egen-hånd-foran-sit-ansigt mørkt. Da jeg ikke fandt nogle lyskontakt, måtte jeg føle mig hen til en udvej. Jeg lignede en idiot, som jeg gik rundt i mørket, og lige pludselig så gik jeg ind i et bord og ja jeg faldt flere gange, end dem der piger, der hele tiden falder i gyser filmen, fordi der er nogle der vil slå dem ihjel. Jeg mener helt ærligt, en gennemsnitlig person, med en normal kondi, ville normalt ikke falde så mange gange som de gør, og alligevel er de så tumpet at løbe med "lukkede øjne" altså kig hvor du løber kvinde så du ikke falder.

Mine øjne begyndte ligeså stille at vænne sig til mørket, men alligevel gik jeg frem og tilbage for at finde den skide hoveddør. Jeg fik endelig øje på hoveddøren, som faktisk var det sted hvor jeg startede. Jeg kunne ikke lade vær med at mentalt facepalm mig selv. Jeg løb hen til døren og da jeg åbnede den, sprang der et kæmpe morgenlys ind, jeg kneb øjne sammen og gik udenfor. Jeg stod ude på en tom parkeringsplads, eller næsten tom. Der stod en ung mand, han lignede en på de 17 år. Han havde blondt pjusket hår, en sort læderjakke ud over hans sorte T-shirt og nogle navy farvede cowboy bukser på. Han stod lænet op ad hans røde Ferrari. Jeg begyndte at nærme mig ham. Han hævede hans hoved og jeg vidste med det samme hvem det var, hans smaragdgrønne katteøjne og det største smørrede grin jeg nogensinde har set. Gode gamle Cam. Jeg løb hen til ham og direkte ind i hans favn.

"Hvad laver du her?" Jeg smilede ind mod hans hårde bryst.

Cam lo bare "Jeg er kommet for at hente dig." Sagde han.

Jeg trak mig væk fra ham og satte mine hænder i siden. Cam lod hans blik køre op og ned af mig. Han fik et smørret grin på hans ansigt

"Du har set bedre ud, hvad er der sket? Har du været oppe at slås med en dør?" Jeg fnøs.

"Hvordan vidste du jeg var her?"

Han åbnede bildøren og jeg satte mig ind, han gik om på den anden side og satte sig ind ved førersædet. Han kiggede bare på mig. Jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre uden ham, han var min bedsteven og jeg betragtede ham altid som min bror.

"Bonnie ringede," sagde han til sidst. Han satte nøglen i bilen og startede den.

"Hun sagde at festen vist gik lidt for vidt i går og til sidst mistede hun dig ud af syne. Hun ledte efter dig i flere timer, men blev smidt ud da festen var slut og troede du allerede var taget hjem"

Vent hvilken fest?  Tænkte jeg for mig selv. Fuck, fuck, fuck... Hvad hvis jeg har gjort noget totalt pinligt

Cam fik bilen kørt ud på motorvejen og gassede op for speeden.

"Bonnie havde ringet hjem til dit hjemmenummer og mobiltelefon, men den gik over på telefonsvare. På det tidspunkt vidste hun, at du aldrig forlod festen." Jeg nikkede bare, og rullede vinduet ned, så jeg kunne få noget luft til mit hovedet.

Jeg lænede mig tilbage i sædet og kiggede over på Cam. "Ville du overhovedet havde kommet ind efter mig, hvis jeg ikke havde kommet ud selv?" Jeg kiggede spørgende på ham.

Han smilede og afslørede hans smilehuller "Egenligt ikke, hvis du ikke havde kommet ud, måtte du jo bare gå hjem" Jeg lignede en idiot, for min mund hang næsten ned til bunden af bilen.

"Men... men vi bor i Los Angeles... og vi er næsten i Santa Barbara... Fordi ingen fra vores skole kan finde ud af at holde en skide fest!"

Han løftede bare det ene øjenbryn. "Det ved jeg godt Jessica. Jeg har kendt dig i lang tid, og jeg kender dig nok til at vide, at du er der hvor tingene sker." Han vænnede blikket mod mig, inden han igen vendte øjne mod vejen "Og jeg ved også at de fleste folk i High School stinker til det der med feste, i hvert fald når det gælder vores skole"

Jeg grinte bare og lagde armene over kors. Der var stadig noget vej hjem, så jeg kunne jo ligeså godt sove resten af vejen.