Fallen angel - Demon eyes

6

"Så hvor hen af?" Bonnie kiggede over mod mig og løftede det ene øjenbryn.

"Jeg tænkte på biografen." Sagde jeg og trommede mine fingre mod instrumentbrættet. Jeg havde ikke helt lyst til at tage hjem efter det der var sket.

Bonnie nikkede lidt med hovedet. "Back to earth?" Spurgte hun. Back to earth, var en ny gyser film, som lige var kommet ud. Jeg nikkede bare lidt, så Bonnie kunne se at jeg var enig. Jeg var nu ikke den største fan af gyser film. Gyser film for mig var så lamt, og kun en måde at rive folks hjerner fra hinanden, og forlade dem paranoide om et monster ville hoppe ud af deres skabe og rive deres lemmer fra hinanden.

Og desuden Bonnie vidste godt at jeg hadet gyser film, men hun ville så gerne se den, og hun vidste at jeg ville sige ja til det. Det var typisk mig, jeg kunne bare ikke sige nej til hende.

Vi kørte lidt i stilhed, ingen af os brød tavshed. Jeg tror mest det var fordi ingen af os rigtigt vidste hvad vi skulle snakke om. Sådan var det altid med mig og Bonnie, vi snakkede i noget tid og lige pludselig blev det bare stille. Det var ikke fordi stilheden irriterede nogle af os. Nogle gange var stilheden bare bedre end alt andet, og jeg vidste at Bonnie følte det samme.

"Hvad skete der i dag?" Sagde Bonnie og brød den tavshed der havde været mellem os de sidste 7 minutter.

Jeg forblev tavs i noget tid. Jeg vidste præcis hvad hun talte om. Jeg havde været helt ude af mig selv hele dagen, og Bonnie havde åbenbart lagt mærke til det. Hun vidste intet om alt det andet. Jeg havde aldrig rigtig fortalt Bonnie om alle de mærkelige ting jeg så og drømte, og det havde jeg heller ikke tænkt mig at gøre. Jeg ved ikke engang selv hvad der sker med mig, jeg havde altid sagt til mig selv at jeg ikke skulle være bekymret, men helt ærligt så tror jeg, at jeg er ved at gå for forstanden.

Jeg kiggede ned på mine hænder og rystede lidt med hovedet. "Min nye sidekammerat." Startede jeg ud med og kiggede ud af vinduet. "Han giver mig seriøst gåsehud. Det som om han bare ved alt om mig, og så alligevel ved han intet. Han skræmme mig seriøst Bonnie. Han blev ved med at spørge mig om alt muligt, som for at udpege, slet ikke havde noget med opgaven at gøre. På grund af ham fik jeg slet ikke lavt noget." Bonnie grinte lidt af hvad jeg fortalte.

"Ja. Han er lidt... Uhyggelig?" Bonnie sagde det mere som et spørgsmål, som om hun ikke rigtig vidste hvordan hun skulle beskrive ham. Og jeg bebrejder hende ikke, jeg ved ikke engang selv hvordan jeg skal sætte ord på ham. For at være helt ærlig tror jeg ikke at nogle ved så meget om den her dreng ud over hans navn, og det tror jeg heller ikke mange kender til.

De gange jeg har lagt mærke til ham før i tiden, sad han for sig selv og sagde aldrig et ord. Alle holdt en afstand fra ham, og det så ud til at det var sådan han kunne lide det, men efter i dag så forstår jeg godt hvorfor folk holdt deres afstand.

Bonnie kørte bilen ind på en parkeringsplads nær biografen. Hun blev siddende lidt i bilen, ligesom mig. "Hvad med det der skete udenfor. På parkeringspladsen?" Hun kiggede over på mig med undrende øjne. Jeg kunne ikke fortælle hende sandheden, ikke endnu i hvert faldt. Muligvis aldrig.

"Jeg var bare ude af mig selv og havde svært ved at koncentrere mig. Jeg blive også nødt til at snakke med Daniel om opgaven inden i morgen, og det skræmme mig lidt." Det var ikke helt løgn. Jeg var ude af den og jeg skulle finde ud af det med opgaven. Og desuden det var den bedste måde at aflede hende på. Jeg kan jo ikke lige frem fortælle hende hvad der skete. Oh det var ikke noget specielt, der lagde bare en død pige midt på parkeringspladsen og i alle var gået helt i zombie móde. Hvordan tror du ikke lige hun ville kigge på mig. Hun ville tror jeg var blevet vanvittigt. Bonnie nikkede bare lidt til hvad jeg fortalte.

"Skal vi går ind og købe billetter?" Siger hun endelig.

"Ja, kom."

-

"Den film var elendig!" Grinte jeg.

Blod, splatter, monster, zombier, en mand med en hockey maske og en motorsav, og listen går videre. Det var filmen, det var hvad den bestod af og det var penge smidt ud af vinduet. Hvorfor sagde jeg dog også ja.

"Den her gang giver jeg dig ret. Det var et flop, jeg kan godt forstå hvorfor den havde fået så dårlige anmeldelser. Traileren var totalt en fælde, halvdelen af hvad der skete i den var jo ikke engang med i filmen!" Hun kastede armene op i luften og rullede med øjne. Bonnie kastede mine bilnøgler over i min hånd. "Du køre den her gang." Sagde hun.

Bonnie og jeg snakkede resten af køreturen om hvor dårlig filmen var, indtil vi kom til hendes hus. Vi sagde vores farvel og godnat, og efter det kørte jeg mod mit eget hus.