Vokset fra hindanden - Mathias Gidsel

Missede opkald

Astrids perspektiv:

jeg vågner hjemme hos Anton og det første jeg gør er at tjekke min telefon. jeg ser at en masse mennesker har ringet, som er; Helle, Emil, Mor, Far og Mathias. da jeg stadig er lidt træt indser jeg ikke hvorfor de alle sammen har ringet, men det slår mig nu; Mathias så mig putte med Anton i går og han har helt sikkert sagt det videre. jeg går ind på snapchat, hvor jeg også ser en masse beskeder og jeg starter med at åbne Mathias. 

M: Fuck du er tarvelig, at du allerede er kommet videre.

jeg vælger ikke at svare på beskeden, da jeg vil alt andet end at snakke med ham. Christian har også skrevet til mig på snap.

C: Jeg synes nu at det der var lidt over stregen. undskyld men altså Mathias er langt fra kommet videre og så putter du med en ny? jeg troede du var bedre.

okay av? jeg ligger min telefon fra mig og kigger over mod Anton som stadig sover. han har armene rundt og mit liv og klemmer rigtig hårdt. jeg får viklet mig ud af hans greb og går ud på badeværelset. jeg ligger mine makeup og år ud i gangen og tager min jakke på og går hjem. da jeg kommer indenfor, sidder min far i stuen og ser sur ud, og jeg finder min mor i køkkenet og ser også sur ud. ''hvorfor er i begge sure?'' spører jeg min mor og hun kigger mig dybt ind i sjælen; ''din far og jeg skal skilles'' siger hun med et straight face altså what?

jeg er ikke ligefrem ked af det da de alligevel aldrig er hjemme,  men vil dog sige at det giver en et sug i maven, altså hvem havde forventet det... tog de bare på ferie så de kunne skændes i fred? jeg går ind på mit værelse og sætter mig i min seng. jeg sidder bare i komplet stilhed og tænker over hvad fuck der sker i mit liv for tiden.

gang på gang tjekker jeg min telefon i håbet om at nogen har skrevet eller snappet og i sidste ende snapper Anton mig. ''hey'' står der i hans snap, hvor der er ham i bare mave, og jeg har næsten lyst til at slå en kolbøtte. jeg sender en snap tilbage af mig der får solstrålerne fra vinduet, i ansigtet og han åbner med det samme. ''hvorfor var du der ikke da jeg vågnede?'' står der i hans nye snap og jeg ved ikke hvad jeg skal svarer, så jeg går ind i chatten for at svare.

Astrid: Mine forældre havde noget de ville sige så de ville have mig hjem tidligt

Anton: Nårh, det er helt fint! væk mig næste gang ikk? ;)

Astrid: joh det ser vi lige på aha! kom forbi? :)

Anton: yes er der om 2!

Ej hvor hyggeligt! har virkelig brug for andet selskab end mig og mine tanker. inden der er gået 30 sekunder banker det på døren og jeg fare op for at åbne og rigtig nok er Anton derude. jeg springer på ham og vikler mine ben rundt om livet på ham og han holder mig. ''hej smukke'' siger han og jeg fniser lidt af den pludselige hentydning. ''såeee må jeg komme ind eller skal vi bare stå her i en evighed?'' spørger han og igen fniser jeg og jeg hopper ned. 

da vi kommer ind på mit værelse tager han en taske af, som jeg ikke engang lagde mærke til at han havde på. han beder mig om at lukke og låse min dør så jeg gør det. han trækker en hel masse alkohol op af hans taske, og  sætter det på mit sengebord og jeg smiler; jeg elsker at drikke, men jeg har aldrig gjordt det med andre end Mathias. 

han rækker mig en flaske af de små sure, og jeg tager imod det og bunder det, og inden længe er alt hans alkohol væk og vi er bundstive begge to. vi ligger og putter i min seng og lige pludselig får jeg en ide, eller min fulde selv får en ide. ''hvad skal vi lave?'' spørger jeg ham og han trækker på skuldrene. ''det ved jeg ikke, har du en ide?'' spørger han ærligt og jeg smiler. ''det her'' siger jeg og tager min tshirt af; jeg begynder at kysse hans snakke og han knapper min BH af, og jeg tænker vi alle ved hvad der sker bagefter.

blev lidt øøøøh ja til sidst men sån ja sys der sku ske noget ahah! hope it's okay... ❤