Vokset fra hindanden - Mathias Gidsel

Lang pause

Mathias perspektiv:

der er nu gået lidt måneder og Theas og mit forhold er stærkere end nogensinde, eller for at få det til at lyde rigtigt; vores venskab er stærkere end nogensinde. jeg føler jeg kan mærke en gnist med hende, men ikke lige så meget som med Astrid, men hende skal jeg have en godt og grundig lang pause fra! Thea fik mi til at blokere hende, da vi alligevel ikke snapper, hvilket jeg ikke helt forstår, fordi at vi snapper jo heller ikke så meget men jeg har ikke fjernet hende?

jeg når ikke at spekulerer mere over det, da det banker på døren. Mine forældre har inviteret Astrids familie til aftensmad, som jeg virkelig ikke har glædet mig til; de tror virkelig på at vi får noget igen, hvilket jeg ikke helt kan forestille mig; pigen i mit liv.. eller pigen jeg vil ahve i mit liv er Thea! hun er ærligt så smuk og omsorgsfuld, men det var Astrid nu også.

''Mathias, vi skal spise'' råber min mor fra køkken et og jeg rejser mig op og går nedenunder. da jeg kom nedenunder har Astrid samt hendes familie, det fineste tøj på og Astrid har en meget lille kjole på. der er oså en fjerde person, en dreng som jeg aldrig har set før. eller jo! det var sku da den dreng hun lå sammen med, den dag jeg var ude og gå med Christian! jeg kan mærke mit blod komme op og koge, je ved ikke hvad det er men det føles som en jalouxi der er kommet for at blive. 

vi sætter os alle sammen ved bordet, og Astrid og hendes fyr er blevet helt pussenusse; kan se hans hånd ae hendes lår, hvilket giver  mig kvalme. hun sidder og smiler, mens hun spiser, og kan se at hendes fyr leder efter mit blik som jeg ender med at give mig; han blik er seriøst, dog så måbende på samme tid. jeg kigger væk, og Astrid kigger op på mig. jeg kiger på hende og hun gifver mig t betryggende smil hvilket bare gør mit humør værrer. jeg rejser mig og går ovenpå på mit værelse, og kan se min telefon på mit skrivebord, vibrerer. jeg kigger på displayet og det er Thea, min lifesaver ærligt.

jeg tager den og forventer et sødt smil, som hun altid giver men jeg kan se vrede i hende øjne, som aldrig før. ''Hvad så?'' siger jeg efter 20 sekunders akavet stilhed. ''ja du ved det godt'' siger hun og jg bliver helt forvirret. hun fortsæter; ''ja troede at du cuttede kontakten med Astrid? og så er hun hjemme ved dig? lavt gjordt ærligt'' siger hun og jeg fryser. hun har jo ret men hun kunne jo ikke vide at mine forældre havde inviteret hende familie herover. 

''jamen jeg kunne ikke gøre for det, mine forældre havde inviteret hendes familie til middag'' sagde jeg og jeg kan ane et lille smil på Theas læber. ''og hvor er hun så nu?''spørger Thea, og jeg kan se en skikkelse i døren. ''det ved jeg ikke men jeg tror jeg bliver nødt til at gå'' siger jeg og lægger på inden hun når at svare.

skikkelsen kommer tættere på og jeg kan identificere den; det er Astrid....