"Hvem er hun?"

31 1 0
                                        

Vi har for det meste bare frikvarter. Jeg går ud på gangen, og ser de nye 9 klasser. Jeg går bare forbi dem, men der er en ny dreng. Jeg opdager med det samme at det er Hannibal. Men går stadig bare videre, for at fylde min flaske op med vand. Jeg går tilbage igen, og de står der stadig. Jeg ser at Hannibal følger mig med sine flotte blågrønne øjne. Jeg kan høre at drengene siger noget til Hannibal, men høre ikke hvad. Jeg går ind i klassen og sætter mig på min plads.

Hannibals synsvinkel:

Jeg står og snakker med drengene fra min nye klasse og parallel klassen, da jeg ser en lækker pige gå forbi. Jeg ser at hun går ud til toiletterne med sin vandflaske i hånden. Jeg følger hende med mine øjne, jeg kunne ikke lade vær' med at se på hende. Heldigvis opdagede drengene det ikke. Jeg ser hende komme gående igen, og jeg følger hende igen med mine øjne, og fuck hun har en god stil, egentlig. Mine tanker blev afbrudt, da jeg høre en snakke til mig. Jeg kigger hurtigt på Nikolaj og ser at det var ham der sagde noget. De andre begynde at grine. Jeg fattede ikke hvad de grinte af.. "Hvad griner i af?" Spørg jeg. "Er man blevet forelsket første skoledag?" Spørg nikolaj med et grin. Fuck de opdagede det... Jeg rødmede og prøve at sige nej, men de grinte bare af mig. "Hvem er hun?" Spørg jeg og prøver at lyde lidt ligeglad, men det går ikke helt så godt. Det griner lidt og siger "Det er Katja fra 8.A. Spørg dog om hendes br. Hvis du ikke kan lade vær' med st kigge på hende"

Min synsvinkel:

Dagen går neget hurtigt, men Jacob irritere mig meget, men det gør han ved alle. Men idag, lige idag var det mig det gik mest ud over.
Skoledagen var slut, og jeg var på vej hjem. Da der er en der kalder på mig. Jeg vender mig om og ser det er Nikolaj, og hans bande og jeg lanse at de trækker lidt i Hannibal. Hvad vil de dog? De kommer hen til mig og Nikolaj siger "Katja der er en der gerne vil spørge dig om noget" De andre griner lidt men ikke Hannibal han rødmer. De 'kaster' ham hen foran mig. Han er en del højre end mig. Men ja... Jeg kigger lidt på Hannibal. "Hvad er der?" Spørg jeg sødt med et smil. "Det er bare om jeg må få dit nr.?" Siger han stille og kigger ned i jorden. Jeg tænker lidt og siger "Ja, 306990**" da jeg sagde det kiggede han hurtigt op og smilte stort. Jeg sagde farvel og gik. Jeg råbte til Hannibal "At være til grin er at være til glæde" jeg smilede til ham og han smilte mega meget. Da jeg var kommet hjem så jeg at min moar havde lagt en seldel til mig og sagde at jeg gerne måtte ryde lidt op til hun kom hjem iaften, så jeg var så glad at jeg gik igang med det samme, og min moar havde skrevet til mig at der lå en pakke smøger til mig på køkkenbordet, til når jeg var færdig. Det gik lystigt og der skete ikke rigtig mere.

Hannibal og mig?Where stories live. Discover now