One Direction World Tour ( Danish 1D fanfic)

16. Opklaring

Emmas P.O.V

Min seng er dejlig varm og jeg er klar til snart at tage afsted. Min kuffert står pakket henne i hjørnet. Der er stille, roligt og aller vigtigst ingen stress. Alt hvad jeg har savnet har jeg nu, og alt hvad jeg har døjet med de sidste 5 år, er jeg endelig sluppet af med.
Jeg har boet i mange forskellige lande, men ligegyldigt hvor jeg tog hen, kunne jeg ikke finde ro, og det endte altid med, at jeg rejste videre.
Jeg har mødt mange forskellige mennesker, men aldrig fundet nogle som jeg har holdt kontakt med i en længere periode. Endelig har jeg fundet nogle søde mennesker, som jeg stoler på, men så skete det med Zayn. Det er altid min skyld, når andre pludselig var nødt til at rejse, eller besøger deres fjerne tante i Indien.
Lige siden det med min mor skete, da jeg var 7 år, har jeg ikke kunne binde mig til andre mennesker, og det resultere ofte i, at de forlader mig.

I dag er det  præcis en uge siden, at vi fik nyheden om Zayn. Denne uge har været stille. Drengene aflyste alle deres planer, og har holdt sig indendøre. Zayn er taget hjem pga. "stress", men i virkeligheden er han ikke glad, og på mange punkter forstår jeg ham også godt. For man skal ikke blive ved med at lave noget, som man inderst inde ikke føler for. På den anden side har Zayn jo verdens bedste job, og at gå nu, er bare egoistisk.
Jeg går også hele tiden med denne her skyldfølelse i maven. Tanken om at det er min skyld, at Zayn forlod bandet, vil ikke slippe, og jeg går mere og mere i panik hver dag.
I dag skal drengene snakke med pressen om Zayn situationen. Stemningen er ret presset denne morgen, da ingen af drengene ved hvad de skal sige.
Jeg har besluttet mig for at blive hjemme, eller gå en tur. Døren til mit værelse knirker, og Niall lister ind.
"Vi tager afsted nu, så vi ses i eftermiddag, søde," siger han til mig og tager mit ansigt i begge sine hænder. De er varme, men også ru. Det er overraskende dejligt, og jeg hviler mit hovede i hans hænder i to sekunder. Mine øjne er lukket, og jeg nyder to minutters stilhed i mit sind. Det elsker jeg ved Niall, han kan få mig et helt andet sted hen på to sekunder.
Min vejrtrækning bliver dyb, før jeg tilsidst åbner øjnene, og kigger dybt ind i hans.
"Ryd kaldeneren for imorgen. Jeg tager dig med på en date," hvisker han mig ind i øret på mig, og jeg kigger overrasket på ham. En date. Min mave slår kolbøtter bare ved tanken.
"Vi ses, Niall," hvisker jeg, og kysser hans læber.
Kysset bliver længere end normalt. Niall ligger Pres på vores kroppe, så pludselig ligger jeg på ryggen, og Niall på alle fire over mig, mens vores kys stadig er intakt. Det er intenst, og vi har aldrig kysset på denne måde før. Hans læber passer perfekt med mine, og vores kys er som en slags dans, hvor begge parter harmonerer.
Jeg kan mærke at han er nervøs, før hans læber dirrer, og hans hænder ryster.
Jeg lægger min ene hånd rundt om hans hals, og den anden på hans bryst, for at berolige ham. Jeg ved at han ikke er nervøs over kysset, for det føltes så naturligt, men over det han nu skal igennem pga. Zayn. Et stik af dårlig samvittighed rammer mig.
Da vores kys brydes er vi begge forpustede, og jeg kigger forundret på ham. Han kysser mig en sidste gang, før han går og lukker stille døren bag sig.

Hans ord kører rundt i mit hovede, mens jeg tager jakken på for at gå en tur. "Jeg tager dig med på en date". Hvad indebærer en date overhovedet? Jeg har aldrig været på en date. Hvad skal jeg have på? Gud, hvad skal vi? Hvad hvis jeg har fint tøj på, og vi skal ud og klatre!
Jeg begynder helt at svede ved tanken...

-------------------------------------------------------
Mange tak for alt jeres støtte :D det betyder virkelig meget, når i kommenterer og stemmer, for det opmuntre mig til at skrive endnu mere :) Mange tusinde gange tak :-)
Husk vote, comment and share ;)