One Direction World Tour ( Danish 1D fanfic)

8. Zzz

Her kommer næste kapitel som lovet :) undskyld det var lidt forsinket 😁Mange tak for stemmerne ;)👍 Vil mindst have 4 stemmer før jeg lægger næste kapitel ud, så jeg ved, at der er nogle der er interesseret 😄

Harry vågnede 2 timer efter, at jeg var kommet tilbage til mit sæde. "Godmorgen," sagde han, og rodede rundt i hans morgenhår, som stak i alle retninger.
"Du har kun sovet i et par timer, læg du dig bare til at sove igen," sagde jeg til ham.
"Du har garanteret sovet endnu mindre end mig," svarede han.
Jeg kunne have fundet på en løgn, men poserne under mine øjne talte for sig selv, så jeg lavede et uskyldigt ansigt, som om jeg overgav mig.

Sandheden var, at jeg ikke kunne sove siden kysset med Niall. Jeg var faktisk ikke engang sikker på, at det overhovedet var sket. Måske var det bare en drøm? Jeg vidste det ikke.
Men jeg var faktisk træt, så da Harry tog armene ud, så jeg kunne sove op ad ham, tog jeg taknemligt imod hans tilbud. Vi faldt begge to ret hurtigt i søvn...

Jeg har noget jeg skal fortælle dig, Emma. Jeg siger det kun en gang så hør godt efter, sagde Niall og kiggede på mig med en seriøst blik. Vi sad oppe på en sky og drak vin. Jeg havde aldrig brudt mig om vin, eller højder for den sags skyld. Så at sidde på en flyvende sky, langt over jorden, og drikke vin, var ikke det jeg gjorde mest.
Hvad er det Niall. Sig det, svarede jeg indtrængende.
Okay, nu kommer det...
Brummm...brumm...brum...bruu...

Jeg vågnede med et chok, fortumlet af at blive vækket så pludseligt.
Jeg kunne ikke finde ud af, hvor lyden kom fra. Det lød lidt ligesom en motor der var ved at dø ud, måske fra en bil? Det var der, jeg kom i tanke om, at vi sad i et fly. Et fly med motorer.
Jeg vente mig skrækslagen om mod Harry og skulle lige til at vække ham da jeg opdagede...at han var vågen. Og den underlige brummen, der havde afbrudt min søvn, kom fra Harry. Han sad med et kæmpe smil.
" Harry! Nu for jeg jo aldrig, at vide hvad han ville sige," sagde jeg, måske lidt for hurtigt og lidt for højt.
"Hvem ville sige hvad?" Spurgte han og blinkede til mig.
Jeg rødmede, ikke over Harry's kejtede flirten, men over mit idiotiske udbryd.

"Du nævnte godt nok et navn, var det Nikolaj, eller Hejle, eller sådan noget?" Spurgte Harry, uden at skjule hans mistanke
Jeg rødmede kraftigere. Jeg vidste godt, at jeg snakkede i søvne, men at jeg ligefrem mumlede Niall's navn, havde jeg ikke regnet med. Heldigvis havde Harry ikke hørt ordentligt efter.

Efter 2 timer med snakken og også en del syngen(Fra alle drengene), blev der stille i flyet igen. Deres energi niveau gik op og ned som en rollercoaster.
"Må jeg komme ud? Naturen kalder!" Spurgte Harry mig. Vi havde byttet plads undervejs, bare for at lave lidt forandring.
"Ja, selvfølgelig," svarede jeg og gjorde plads for ham, så han kunne gå på toilettet.

Jeg rykkede ind på hans plads og smækkede gardinet op for at kigge ud på stjernerne. Hvor lang tid havde vi egentlig fløjet? Jeg havde totalt mistet tidsfornemmelsen.
Stjernerne lyste klart, og under stjernerne var der endnu flere små lys. Det var byer der lyste op. Smukt.

Det mindede mig om stjernerummet, som Niall havde vist mig. Mon det fandtes? Eller var det bare endnu en drøm om Niall? Jeg troede nok egentlig mest selv på det sidste.
Jeg rejste mig op fra sædet og gik på opdagelse. Drengene sov igen. Flyvning gør åbenbart én meget søvnig.
Jeg åbnede den første dør, jeg kom til. Der sad Harry, sovende, på toilettet, dog stadig med bukser på. Jeg holdt mit grin inde for ikke at vække ham. Så fiskede jeg min mobil op af lommen, og tog et hurtigt billede. Bagefter lukkede jeg lige så stille døren efter mig. Stakkels søde Harry.

Jeg åbnede den næste dør. En garderobe.
Næste dør. Et regngøringskab.
Næste dør. Ind til piloten. Denne dør lukkede jeg forsigtigt igen.

Jeg skiftede taktik, og gik den anden vej på. Hele vejen ned igennem flyet og tog fat i håndtaget på den sidste dør i bunden.... Stjernerne lyste op og jeg gik indenfor. Jeg var forundret over at rummet fandtes. Så havde jeg kysset med Niall!!!
Det virkede så urealistisk.
Jeg satte mig hen i en af stolene bagerst i rummet og blundede lige så stille. Stjernerne skinnede og dansede over mig...

Mange tak fordi i gad og læse med ;D Der skete ikke så meget i det her kapitel, men jeg lover at der sker mere i det næste :)
STEM, STEM, S-T-E-M :-D