One Direction World Tour ( Danish 1D fanfic)

24. Hej!

Niall er bare så sød, men jeg har også hygget mig så meget med Harry og Dylan. De to er virkelig gode venner, og det kan man tydeligt mærke, når de er sammen. De minder næsten om brødre, måske endda tvillinger, fordi de er ens på så mange punkter. Vi har haft det så sjovt, ikke mindst igår, hvor de besluttede, at åbne biografen op, og så holdt vi filmaften. Jeg insisterede på Twilight, mens Dylan hellere ville se James Bond. Det var to mod en, så vi endte med at se Twilight, hvilket er en god film. Vi nåede dog aldrig at se den færdig, da drengene halvvejs begyndte at fægte med armene, og skyde på hinanden med popcorn. Jeg deltog selfølgelig også, og dannede hold med Dylan. Vi vandt over Harry, som var tøsefornærmet resten af aftenen.

5 dage efter ankomst
Imorgen tager vi flyet tidligt, for at nå til Venedig, hvor Touren begynder i Europa. Jeg er selvfølgelig meget spændt, også glæder jeg mig også bare til at se Niall igen. Da jeg står op og går nedenunder, er de andre stadigvæk ikke stået op. Det undrer mig ikke, for de kan sove hele dagen, hvis det skulle være.
En duft ude fra køkkenet fanger min næse, og jeg går med det samme derind.
Hmmm...vafler
Min mund løber i vand, og jeg smiler til Dylan, som står i natshorts og t-shirt. Han ser sød ud. STOP. Husk på Niall, er jeg nødt til at minde mig selv om.

"Godmorgen," siger jeg og snupper en vaffel.
"Hey, vent til Harry står op," griner Dylan, og prøver at skubbe tallerknen væk.
"Han står jo ikke op, før om mange timer," svarer jeg og griner, da jeg ser Dylans ansigtsudtryk. Han tænker over det, og trækker derefter på skuldrene. Så spiser vi begge vafler, også uden Harry.

Da Harry vågner et par timer efter, er han godt knotten over, at vi har spist vafler uden ham. Heldigvis havde vi gemt et par stykker, som han fik lov til at varme op. Vi sidder ude i køkkenet, mig med en tekop og de andre med kaffe. Det er så hyggeligt, og snakken falder let imellem os, og vi griner oftere, end jeg har prøvet før.

"Jeg har et par ting, som jeg er nødt til at ordne inde i byen i dag. Du må gerne komme med Emma, men det bliver nok ret kedeligt," siger Harry og jeg nikker forstående.
"Hun gider da ikke sidde og glo ude i byen, når hun kan have den fedeste dag med mig her!" Svarer Dylan og jeg griner, mens jeg nikker.
"Hvem kan sige nej til det," siger jeg, og blinker til Harry.

Efter Harry er kørt, har vi hele huset for os selv. Vi starter ud i fitness rummet, fordi Dylan er nødt til at holde sin form. Jeg er ikke stærk, eller i god kondi, så jeg finder nogle Yoga videoer på youtube, og dyrker Yoga. Det driller Dylan mig ret meget med, men efter noget tid bliver jeg bedre, og det ender med, at han også vil være med. Efter 10 minutters Yoga, vælter Dylan med et skrig, ned over mig, som selvfølgelig også vælter. Så ligger vi i en bunke nede på jorden, hvor vores ben er vinklet ind i hinanden.

"Flyt dig Dylan, jeg kan ikke komme op," griner jeg og dasker til hans ben.
"Jeg er så udmattet, jeg kan ikke flytte mig," svarer han, og bliver liggende. Egentlig ligger jeg ret godt, så jeg modsiger ham ikke, og bliver bare liggende. Dog flytter han sit ben lidt, så jeg ikke bliver mast under det. Vi ligger og snakker i lang tid. Yogavideoen kører stadig i baggrunden, men det gør intet, for der er også musik.

Tilsidst ender det med, at jeg falder i søvn, med Dylans arm halt viklet omkring min krop, og mit ben halvt ovenpå hans ene ben.
Der er ikke noget romantisk over dette, da Dylan gennem de sidste par dage, er blevet en virkelig god ven, og desuden har jeg flere gange hørt ham snakke om en anden pige. Jeg har også Niall, som jeg glæder mig utrolig meget til at se igen, og som jeg savner hver dag. Jeg elsker Niall, og næste gang jeg for muligheden, vil jeg sige det til ham. Sådan rigtigt. Han skal forstå, at jeg mener det, og at han ikke er noget legetøj for mig. Bare tanken om at det var det, som han følte, giver mig dårlig samvittighed.

Niall's P.O.V
Jeg er fløjet hele vejen til L.A for at se hende. Hele vejen, for at være sammen med hende, da jeg har besluttet at tage hende væk fra pinebænken nu. Det har været ulideligt at være væk fra hende, bare i disse 5 dage. Jeg elsker hende, og det skal hun vide, så hun kan tage stilling til, om dette er et forhold, som hun gider. Jeg har aldrig følt sådan her for en pige før, og tanken om, at jeg skal se hende om få minutter giver mig sommerfugle i maven.

Bare Dylan ikke er kommet hjem. Jeg ved ikke, hvad det er, men noget omkring ham er bare irriterende, og jeg har aldrig brudt mig særlig meget om ham. Harry er dog helt vild med ham, og de var næsten bedste venner fra første dag.
Da taxien stopper udenfor huset, springer jeg hurtigt ud, hvorefter jeg smider nogle sedler ind i taxaen til chaufføren. Det er alt for mange penge, men jeg kan ikke tænke klart nok til at tælle dem nu. Jeg skal bare se hende!

_______________________________
Hvad syntes i om kapitlet? Husk stem, stem, stem:D så opdatere jeg hurtigere :P