Min brors ven, Lauritz (afsluttet)

Kapitel 10

Vi har sat under dynen i 2 timer nu. Vi har set noget film, og spist is. "Jeg tror jeg må komme hjem ad nu.." Siger Lauritz. Jeg kigger på ham og laver 'sad face'. Han griner lidt af mig. Vi kyssede farvel, og Lauritz forlod huset. Der var stadig nogle timer til at de andre kom hjem. Jeg tog min mobil frem, og tjekkede de sociale medier. Jeg havde siddet med fjernsynet kørende, mobilen i hånden og under to store dyner. Jeg gik ind under kontakter og fandt Stefans nummer. Jeg måtte fortælle ham at Lau og jeg er blevet gode igen. Jeg ringer ham op.
*samtale*
Stefan: Hej Lea! Hva' så?
Mig: Hej Stefan! Jeg skal fortælle dig noget..
Stefan: Hvad nu?
Mig: Altså Lau har lige været her, og vi er blevet gode venner igen.
Stefan: Det er jeg glad for at høre Lea!
Mig: Jeg er også glad.
Stefan: Lea jeg må løbe, skal i øveren med de andre.
Mig: Fair nok Stefan, hils dem!
Stefan: Det skal jeg gøre! Vi ses!
*samtale slut*
Nå, nu vidste han det. Jeg lagde min mobil fra mig, og trak dynen af. Jeg rejste mig, og gik ud i køkkenet. Jeg ville have noget at spise. Altså noget ordenligt mad. Jeg fandt noget rugbrød frem, og ristede det. Imens skar jeg noget avocado ud. Brødet var færdigt, og jeg puttede min avocado på. Jeg satte mig ind i stuen igen og så fjernsyn. Jeg sad og så nogle Disney film. Dem bliver man vel ikke for gammel til? Min mobil ringer over FaceTime. Det er Lauritz. Jeg tager den. "Hej skat!" Siger jeg. "Hej smukke, hvad laver du?" Spørger han. "Det sædvanlige, ser fjernsyn. Hvad med dig, er du ikke i øveren med de andre?" Spørger jeg ham om. "Jo det er jeg, men vi syntes lige du skal høre noget!" Siger han. Pelle kommer til syne. "Det bliver for vildt. Vi er jo igang med vores nye single!" Siger han. Spændene. "Vil du ikke høre noget af den?" Spørger Jonas om i baggrunden. "Jo det vil jeg da gerne!" Siger jeg. En eller anden fumler med noget, og musikken går igang. Wow det er godt! Lauritz sidder og mimer med. Hvor er han sød! Musikken stopper igen. "Hvor er det godt drenge!" Siger jeg. Der breder sig smil på deres læber. "Tusind tak skat!" Siger Lauritz. "Vi må altså løbe, vi skal øve videre." Siger Pelle. Vi siger farvel, og jeg ligger på.