Kapitel 1

1.6K 37 4
                                    

Musikken kører på fuld skrald nede i stuen. Peder holder fest, fordi han har haft fødselsdag. Han har inviteret en masse drenge og piger. Jeg sidder bare oppe på mit værelse og keder mig. Jeg beslutter mig for at gå ned i stuen. Peder har vel ikke noget imod at jeg er der i 5 min.
Jeg løber ned af trappen. Jeg går ind i stuen, men skifter hurtigt mening. Jeg går ud i køkkenet og tager noget vand. Da jeg vender mig om, støder jeg ind i en. "Hov, undskyld!" Siger jeg, og rødmer lidt. "Det er okay." Siger en stemme. Jeg kigger op. Jeg ser ind i de flotteste øjne. Han smiler til mig. "Du må være Lea?" Siger han. Jeg nikker. Jeg ved jeg har set ham før. Det er vist en af Peders venner, Lauritz tror jeg han hedder. "Nå men.. Jeg tror jeg må op på mit værelse igen.." Siger jeg, og begynder at gå over mod trappen. "Vent lige!" Lauritz kommer over til mig. Jeg vender mig om. "Må jeg ikke lige få dit nummer?" Spørger han. Det kan der vel ikke ske noget ved. Jeg giver ham det, og får også hans. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal bruge det til. Jeg går op på mit værelse igen. Jeg ligger mig i sengen med min mobil. Jeg har lagt der i 15 min. da jeg får en SMS.

Må jeg komme op?
- Lauritz
Hvad mon han vil?
Du kommer bare ;)
Skrev jeg tilbage til ham.
Kort efter banker det på døren, og Lauritz kommer ind...

Min brors ven, Lauritz (afsluttet)Waar verhalen tot leven komen. Ontdek het nu