Min brors ven, Lauritz (afsluttet)

Kapitel 16

Vi sidder i bussen på vej hjem. Når vi kommer hjem skal vi have pandekager med is! Mums! Men selvfølgelig er det mig der skal lave dem.. Forståeligt nok, de er jo drenge. Vi går ud af bussen, og over til lejligheden. Vi går ind, og jeg går ud i køkkenet. Aksel og Pelle går direkte ind i stuen, og ser fjernsyn. Typisk dem at være så asociale. Jeg begynder at bage pandekagerne. Lauritz står bag mig, og ligger sine hænder på mine hofter, og hans hoved på min ene skulder. Han kysser mig på kinden. "Det ser godt ud skat." Siger han. Jeg smiler. "Tak skat. Nu må vi håbe de også smager godt." Siger jeg. "Selvfølgelig gør de det!" Siger han. "Kan du ikke sætte nogle tallerkner over på bordet? Jeg er snart færdig." Spørger jeg ham om. Han slipper grebet om mind hofter, og går over til skabet og tager tallerkner ud. Han sætter dem over på bordet, og stiller sig bagefter ved siden af mig. Lige foran pandekagerne. Han piller et stykke af den øverste pandekage. "Mmmmmn.." Siger han. Jeg ruller med øjnene og griner af ham. "Skat altså!" Siger jeg. Han spiser det sidste af pandekagen. "De smager da godt skat!" Siger han.

Jeg stiller isen og pandekagerne over på bordet. "Ped og Aksel! Lea har lavet pandekager." Råber Lauritz. Pelle og Aksel er ude ved bordet på nul komma syv. Vi spiser pandekagerne, og hygger os. Vi snakker om koncerten på fredag, som Aksel har fået lov til at komme med til. Pelle har is rundt om hele munden, og det sammen med Lauritz. Jeg tærer Lauritz' mund af. "Tak." Siger han, med munden fuld af pandekage. Pelle tører selv hans af. Aksel sidder bare og er ved at dø af grin over dem. Jeg på ærligt indrømme at det er jeg også. Jeg elsker sgu de drenge! Vi mangler bare Stefan og Jonas.