Min brors ven, Lauritz (afsluttet)

Kapitel 2

"Hej Lea." Siger Lauritz og sætter sig på sengen. "Hej." Svarer jeg bare. Vi sidder lidt tid og kigger på hinanden. "Ville du noget?" Spørger jeg. Lauritz svarer ikke lige med det samme, "Altså jeg ville bare høre om du ville med ned og danse?" Sagde han. "Jeg ville gerne, men det går ikke. Peter bliver pisse sur hvis han ser mig dernede. Jeg har fået strenge ordre på at blive herope." Svarer jeg ham. "Nåh.." Svarer han bare, men han bliver bare siddende. Akavet tavshed. Pludselig kan jeg mærke hans hånd på min. Jeg ser på ham, og han på mig. Han begynder at læne sig ind mod mig, og vi kysser. Kysser i lang tid. Han kysser overraskende godt. Vi trækker os og kigger på hinanden. "Jeg tror jeg har fået følelser for dig.." Siger han. Jeg rødmer lidt, men jeg har jo egentlig også følelser for ham. "Lauritz, jeg har også følelser for dig!" Siger jeg. Han lyser op i et smil. Lauritz får en SMS. Lige midt i den gode stemning!

Lauritz synsvinkel
Der bipper en SMS ind på min mobil. Det er fra Peter.
Hvor er du henne? Har ikke set dig i noget tid hernede?
Hvad skal jeg svarer?
"Hvem er det fra?" Spørger Lea. "Peter," svarer jeg hende. "Men jeg ved ikke hvad jeg skal svarer. Han spørg hvor jeg er henne.." Siger jeg. Lea er stille. "Skriv at du lige gik på toilet, og er på vej tilbage." Siger hun. Jeg skriver det til ham, og sender smsen. Jeg rejser mig og giver Lea et sidste hurtigt kys, og forsvinder ud af døren.