One Direction World Tour ( Danish 1D fanfic)

1. Det begynder med begyndelsen

hej alle sammen :) Det her er min første fanfiction. Håber at den bliver god vote, comment and share.

Emma P.O.V

Jeg var ude og løbe. Solen skinnede og fuglene pippede glad i trækronerne. Det var den hidtil bedste søndag i år. Jeg løb i et godt tempo. Musklerne i mine ben arbejdede under mig, og en følelse af lykke kom strømmende. Det var søndage som disse, hvor solen skinnede orange og varmt, og verden nærmest gik i stå mens jeg løb.

svushh....En fodbold kom flyvende i en flot bue og mens jeg fulgte dens bane på himlen, glemte jeg at fokusere på, hvor den ville ende henne!! AV, det gjorde ondt, også lige på den venstre skulder, men pinligheden af ikke at have flyttet sig, gjorde på mange punkter mere ondt. Hvad kan jeg sige, jeg har aldrig været en bold-tøs. Jeg kunne mærke tårene løbe ned ad kinderne og skyndte mig at tørre dem væk, da der kom en mand løbende mod mig."Er du okay søde?". 'Nej fjols, selvfølgelig er jeg ikke okay', skulle jeg lige til at svare, men så så jeg hvem det var.

Niall Horan stod foran mig med et meget bekymret ansigt." Øhm jo selvf-ø-lgelig" fik jeg fremstammet." Vil du ikke med hen og spille bold med os", Han pegede hen på fire andre, der løb rundt med en fodbold." Jo, det vil jeg da gerne" sagde jeg. Dumt. Dumt. Dumt. Jeg havde ingen ide om hvordan fodbold fungerede, både når det handlede om reglerne, men også bare boldspillet i det hele taget. Klodset havde jeg altid været. Det var også derfor at jeg løb en del, for der kunne jeg nogenlunde kontrollere mine dårlige reflekser og falde-over-alt evne. Hvis jeg faldt på stien (som jeg i øvrigt ofte gjorde) gik det heller ikke ud over andre holdspillere. Derfor var løb perfekt for mig.

Niall tog min hånd og førte mig hen til de fire andre drenge."Det her er...?" startede han. "Emma" svarede jeg hurtigt og sendte drengene et kort nervøst smil. Det går pisse godt! Du kan godt Emma, det er bare fem almindelige teenager drenge. "Må jeg være med?" spurgte jeg." Ja selvfølgelig" svarede Harry. Louis skød bolden hen til mig og råbte " vis hvad du kan babe" typisk Louis. Ikke fordi at jeg kendte ham personligt, men jeg havde fulgt med i deres liv over Twitter. Mega stalker, men sådan var jeg dengang.
Da jeg fik bolden tøvede jeg ikke to sekunder, før at jeg skød den hen til Niall. Mit dårlige skud var selvfølgelig ikke engang tæt på Niall's rækkevidde, men det virkede ikke som om, at det gjorde ham noget. Han sendte mig et anerkendende smil og løb efter bolden, som var trukket ud i venstre side af banen.

"Ser her Emma" Råbte Niall og skød bolden lige ind i målet. Jeg kiggede på ham og smilte stort; "Flot, men se så her", Jeg løb hen til bolden og gled på jorden, der var lidt muderet. Mine ben gled hen af muderet og jeg lignede bambi på glatis. Tilsidst endte jeg på jorden. Dette var lige, hvad jeg havde brug for, en tur glidende hen ad mudderet, men fem drenge løbende for at prøve at redde situationen.

Jeg kunne mærke varmen stige til hovedet og blev pludselig meget opmærksom på min bluse som var flækket og ødelagt. Alle drengene var omkring mig. Niall rækkede en hånd frem "Kom søde". Jeg tog hans hånd og prøvede at rejse mig op, men min fod kunne ikke bære mig. Jeg prøvede at skjule min smerte, og brugte mit andet ben mest. Det brændte inde i benet og tilsidst var jeg nødt til at sætte mig ned, i smerten, mudderet og pinligheden. 

Drengene kiggede meget bekymret på hinanden. Niall løftede mig op og bar mig hen til deres bil. "Vi kører dig på hospitalet", hviskede Niall til mig. Efter få minutter i bilen besvimede jeg.

————————————————————
Kommentar:
Det var det første kapitel, og jeg håber, at i nød det. Jeg regner med, at der kommer et kapitel mere i næste uge. En historie skal altid lige igang, før at den bliver rigtig god, så læs endelig med videre :) husk at stemme ;)

Redigeret kapitel den 7 juli 2016