Splitted ~ H.S & N.H

Death

- Harrys synsvinkel -

At se min pige lægge der nærmest død, er ikke rart. Jeg prøver at virke stærk, men det går ikke så godt. Jeg kan ikke klare at se hende sådan. Hun lægger bare der, og stiger op i loftet, snakker et sprog, som man ikke kan forstå. I skal aldrig ønske jer, at prøve sådan noget. Det er hårdt. "Jeg.. Harry.. Undskyld.. Elsker.. Ham.. Stop.. Jeg.. Nød.. Til.. Vil.. Ikke.. Såre.. Ham.." mumler hun. Sveder løber ned af hendes pande. Hun har en form for mareridt, tror jeg. Jeg hiver i en snor, så der kommer en masse læger. "Hvad sker der?" spørger en læge. "Hun ser ikke ud til at have det særlig godt" siger jeg. "Vi bliver desværre nød til at bede dem om at gå ud Mr. Styles" siger en anden læge. Jeg går med tunge skridt ud.

Jeg sætter mig i en stol. Liam vil snart komme. Han skulle hjem og spise. Jeg har slet ikke lyst til at spise. Langt fra! Hvis Emily dør, vil jeg også dø. Mit liv er ingenting uden hende. Da hun forlod mig første gang, var jeg helt knust. Det vil jeg ikke være igen!

Liam kommer gående ned af gangen. "Hva' så?" spørger han. "Hun mumlede nogle mærkelige ting, og svedte som en gris, så de bad mig, om at gå ud og vente" Liam sætter sig i stolen ved siden af mig. "Så må vi da bare vente"

***

Vi har ventet hel natten. Lægen kom ud, og sagde de blev nød til at undersøge hende lidt nærmere. Bare det ikke er alvorligt. "I må se hende nu" siger en læge. Jeg styrter op ad stolen, og hurtigt hen til døren. "Hun er ikke vågen, men vi tror godt, hun kan høre jer" siger lægen og går videre.

Jeg går stille ind til hende. Liam ville lige snakke med lægen. Hun ligger i sengen, med alle mulige slanger og maskiner. Det værste syn. Man kan bare høre, den genkendte bip lyd. *Bip*... *Bip*... *Bip*... Jeg tager en stol og sætter mig ved siden af hende. Jeg tager hendes hånd. Hun ser hel livløs ud. "Jeg elsker dig Emily" hvisker jeg.

Liam kommer ind med et helt tomt blik. "Hvad sker der?" spørger jeg. Han åbner munden for at sige noget, men lukke den igen. "Hun.." Han kan ikke rigtig sige det. "Hun hvad?" spørger jeg. "Hun skal ligge i koma, indtil hun vågner af sig selv, og det kan tage måneder" siger han og bryder sammen. Jeg forstår ikke helt, hvad han siger.

For mig er koma, det samme som man er død! Det er bare en undskyldning for at se sandheden i øjnene. "Hun er død" siger jeg tomt. "Nej, nej, nej" siger Liam. "Der er en chance, for hun overlever!" siger han bestemt. "Liam, hun er død" siger jeg og rejser mig. "Min lille prinsesse er død!" skriger jeg. Tårene begynder at vælte ud. "Hvis jeg bare!" græder jeg. Jeg falder ned på gulvet. HUN ER DØD! DØD! "Det må ikke.. Hun må ikke..." græder jeg. Louis, Niall og Zayn kommer ind. "Hun er død" hvisker jeg, og ligger mig i fosterstilling.

Louis trækker mig med ud for at få noget luft. Vi kommer ud på parkeringspladsen, og den er fuldt med journalister og sådan noget. "Hvad sker der?" "Er Emily Smith død?" "Hvorfor græder du?" Louis prøver at ignorere spørgsmålene, og gå videre. Men det gør vi altid! Vi må tage os sammen for en gang skyld og svare dem!

"Vil i virkelig vide, hvad der er sket? Fint! Emily har været syg i lang tid, vi var taget på hospitalet, for at tjekke hende, da hun havde det dårligt. Hun var meget syg! MEGET! Nu ligger hun i koma, hvilket bare er en undskyld, for at sige hun er død! EMILY SMITH PAYNE ER DØD! Nu kan i godt gå hjem, og skrive jeres artikler! Men jeg synes ikke, i burde have god samvittighed over det. Der er en, der er død, og i tænker kun på jeres forbandede artikler! Skrid af helvede til med jer! JER ALLESAMMEN!"

Jeg løber ud i parken. Den park vi plejede at gå en tur. Jeg sætter på mig en bænk og tænker tingene i gennem. Hun er væk. Hvis jeg ikke havde mobbet hende som lille, var det måske ikke endt så galt. Hvis jeg ikke havde været hende utro. Hvis jeg havde opdaget det noget før, så var hun ikke død nu.

Jeg finder en pind, og skriver lidt i grusset. Jeg skriver: 'R.I.P Emily Smith Payne. En der var elsket af alle, og som elskede alle' Ved siden af skriver jeg: 'R.I.P Harry Edward Styles. En der ikke fortjente at leve uden sin eneste ene, og som begik selvmord samme dag, Emily Smith Payne døede'

Jeg tager et reb, jeg har med. Jeg binder en knude, og binder den anden ende fast til en gren i et træ. "Jeg elsker dig Emily" hvisker jeg og går op på en bænk. Jeg lader rebet glide om min hals. Jeg løfter mine ben. Nu er det min tid, min tid til at dø. Jeg lukker øjnene. "Vi ses på den anden side" hvisker jeg.

- Fortæller synsvinkel -

Emily Smith Payne og Harry Edward Styles, døede d. 20 Juli 2015. De var begge elsket af mange, og de vil leve videre i vores hjerter. Emily døede af den frygtelige anoreksi, og Harry begik selvmord kort efter, han fik af vide, Emily var død. Lad os tænde lys i vores vinduer d. 20 Juli, fra nu af og til vi glemmer dem. Hvilket vil sige, for evigt.

____________________________________________________________________________________

Hej Unicorns!

Så er bogen slut. Trist slutning, men sådan er det. Håber i nød at læse med, og hvis i vil læse mere af mig, kan i finde flere af mine historier på min profil: EmmaBille

Håber i nyder livet! Ha' det godt!

- Emma <3