Splitted ~ H.S & N.H

Sick

#3 måneder senere#

- Emilys synsvinkel -

Vi har været en del rundt i verden. Jeg har det ikke så godt her for tiden. Jeg spiser ikke noget, p.g.a jeg har fået spise forstyrrelse. Jeg er meget tynd, så jeg må ikke længere komme med på tour. Jeg skal flyves tilbage til L.A. i dag. Mit hjerte er tæt på at stoppe, så hvis jeg ikke snart kommer på et hospital, kan jeg risikerer at miste livet. Drengene er meget bekymret for mig. Især Liam og Harry. Mig og Harry er blevet kærester. Jeg er glad for det, men jeg tror ikke, det kommer til at holde meget længere.

Jeg skal med flyet kl. 18, oh klokken er omkring 12 nu. Vi er i Danmark lige nu. Men der er langt til L.A. Hvis jeg får det værre, bliver jeg nød til at tage til London, og komme på et hospital der. "Harry?" kalder jeg lavt. Han kommer hurtigt ind. "Hvad er der sweetheart?" spørger han. Ja, han er begyndt på det igen. "Har du en panodil?" spørger jeg. "Har du det dårligt?" spørger han. Han er meget overbeskyttende. Jeg nikker. Han går ud af værelset. 

Han kommer tilbage med Liam og Louis. "Emily har du det meget dårligt?" spørger Liam og sætter sig på sengen. Jeg sender Harry et blik, der betyder, han ikke burde have hentet Liam. "Emily?" "Hvad?" spørger jeg ligeglad. Jeg er ret ligeglad med livet lige i øjeblikket. "Det er ikke for sjovt det her" siger Louis helt seriøst. Det ligner ikke ham at være så seriøst. "Hvorfor kan det ikke bare være normalt igen?! Alle skal være så seriøse hele tiden! Louis du var den, der grinede hele tiden! Harry du var den charmerende dreng, jeg forelskede mig dybt i! Liam du var den bedste bror,  jeg nogle sinde kunne ønske mig! Men nu er i bare så beskyttende alle sammen! Seriøse hele tiden! Jeg har brug for at have det sjovt, ligesom før! Jeg gider ikke til psykologer hele tiden, på hospitaler hele tiden! Fatter i ikke det ikke er sjovt at være mig! Jeg er syg! Også psykisk syg! Lige nu vil jeg faktisk bare dø!" græder jeg. Jeg kan ikke stoppe med at græde, og min mave gør ondt, mit hoved gør ondt. Liam lægger sine arme om mig, og krammer mig. Det havde jeg brug for. "Få mig på et hospital med det samme" hvisker jeg i Liams øre.

Harry hører det og skynder sig at ringe til en ambulance. "Det skal nok gå" hvisker Liam. Jeg kan høre sirenerne. Harry og Louis gør ud for at hente ambulancemændene. Jeg trækker mig fra Liam, tårene løber ned af hans kinder. "Husk som mor altid sagde, 'Hvis du tror på, det kommer til at gå, så kommer det til at gå'" siger jeg. Han smiler. "Jeg lover, at jeg vil være der for dig" siger han. "Tak" hvisker jeg. Ambulancemændene kommer ind og henter mig. De stiller en masse spørgsmål, men jeg svarer ikke. Alle lydene omkring mig forsvinder. Det er som om, jeg forsvinder fra situationen. Jeg kan sådan se det hele oppe fra. Det er helt mærkeligt. 

Jeg kommer ud i ambulancen. Harry er taget med, fordi Liam ikke kunne klare det. Der går et øjeblik, også er vi på hospitalet. Harry sidder på en stol ved siden af min seng. Jeg har åbne øjne, men jeg stiger op i luften. Harrys øjne er helt røde. "Harry" for jeg sagt. "Ja?" siger han og tager min hånd. "Det skal nok gå" hvisker jeg. "Ja det skal" siger han og lader en tåre glider ned af hans kind. "Jeg elsker dig, uanset hvad der kommer til at ske" hvisker jeg. Han klemmer min hånd. "Jeg elsker også dig sweetheart" hvisker han.