Splitted ~ H.S & N.H

I hate the past

- Emilys synsvinkel -

Harry har været meget stille. Hvad er der galt? De andre sidder og snakker. Jeg er selv lidt stille nu. Jeg sidder overfor Harry. Jeg prøver at få øjenkontakt med ham. Det virker ikke så godt, da han kigger ned i jorden. Han kigger kort op på mig, og vi holder øjenkontakten. Jeg vipper med hovedet, som tegn på vi skal ud og snakke. Han nikker, og vi rejser os.

Vi står ude inde på mit værelse. Der er lidt akavet stilhed. Jeg vælger at brude den. "Harry hvad er der galt?" Han svarer ikke. "Harry?" Han ser bare ned i jorden. "Undskyld..." mumler han. "For hvad dog?" Han har da ikke gjort noget. "For det jeg gjorde dengang, det var ikke min mening. Jeg var meget fuld, altså sådan MEGET! Jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort det. Jeg tror, hun puttede noget i min drink. Jeg fortryder det meget!" Harry din lille charmetrold! "Jeg tilgiver dig, men kun hvis du lover aldrig at gøre det igen!" "JEG LOVER!" råber han nærmest.

Vi har siddet inde på værelset i pæn lang tid. Vi har bare snakket om alt, hvad der er sket, mens vi ikke har set hinanden.

"Så hvornår flyttede i til L.A?" spurgte Harry. "Lidt efter mig og Liam skændes" sagde jeg, det bringer dårlige minder. Jeg tror, Harry lagde mærke til, jeg blev trist, for han tog sin arm om mig. Det har jeg faktisk savnet. "Hvad skete der sweetheart?" Jeg elsker, når han kalder mig sweetheart.

Flashback

"Emily nu kommer du herind!" råber Liam. "Nej! Fat det nu!" Han er så belastende!!! "Bare fordi du er kendt, bestemmer du ikke over mig!" Det gjorde ondt. Men han fortjener det! Han har behandlet mig som skrald, nu er det hans tur. "Du er stadig min lillesøster, jeg skal passe på dig, og du har truffet et forkert valg!" "DU synes det er et forkert valg, fordi jeg skrider væk fra dig! Jeg har fucking brug for at komme væk fra dig og dine venner!" En tåre løb ned af min kind. Jeg fjende den hurtigt, han skal ikke se mig svag. "Fint hvis det er det, du vil så gør det" sagde han med en mere rolig stemme. "FINT!" råber jeg og smækker døren.

Flashback slut

"Efter det tog Jose og jeg til L.A. og har boet har siden" Mine kinder er våde, fordi jeg har grædt lidt. Det gør ondt at snakke om, men det er dejligt at snakke ud. Han krammer mig. Jeg har savnet hans stærke arme. 

Han fjernede tårene med hans finger, og holdet mig helt tæt. "Jeg har savnet dig Ems" hvisker han.

"Jeg har også savnet dig" siger jeg. 

Jeg kigger over mod døren. Niall og Liam står i døren. Niall har et trist ansigtudtryk, mens Liam bare ligner en glad julegris. Jeg kommer til at grine over Liam, og jeg tror måske, Niall tror, det var til ham. Han vender ihvertfald om og løber væk. Jeg hører en dør smække. Han er sikkert løbet ud af huset. 

Det gør ondt, at se ham trist. Han i det mindste været, den der har hjulpet mig mest. Han har faktisk holdt mig i live. Min lille Nialler, og nu har jeg såret ham. 

Jeg er så dum.