Forelsket

Kapitel 23

Mandag:
Mit ur ringer klokken er 06.30. Magter jeg at skal i skole i dag? Nej det tror jeg ikke lige. Jeg ville overhovedet ikke gøre noget ved mit ansigt i dag. Ikke fjerne mascaraen inder mine øjne, og heller ikke rede mit hår. Jeg tog et par løse mørkegrå bukser på, og en hvid skjorte. Ikke fordi at det passede godt sammen. Men i dag var jeg ligeglad med alt og alle. Klokken blev 07.15 og jeg skulle til at hen på skolen. Fuck!.
Klokken ringede ind, og Jay gæt hvem vi skulle have i første time. Mikkel. Jeg satte mig ind på min plads. Alle kiggede på mig, men det var jo klart jeg lignede en kæmpe omgang lort. Mikkel kom ind af døren " Okay allesammen i dag skal i bare læse i jeres frilæsningsbog" alle tog deres bog frem, ja det gjorde jeg egentlig også. De gik allesammen i gang med at læse. Jeg kom til at tænke på hvor glade mig og Mikkel plejede at være sammen. I mens jeg sad og tænke på det, stenede jeg bare ud af vinduet. Et falsk host kom oppe fra Mikkel bord. Jeg rettede mine øjne mod ham. Med hans mund bevægede han " er du okay " altså helt seriøst hvad tror han selv, han har ligget og bollet en eller anden sæk, i mit eget hus. Jeg ignorere ham, og kiggede ud af vinduet igen. Jeg hørte en stol rykke sig. Mikkel kom ned mod mit bord, og hviskede " kan vi ikke lige snakke sammen" jeg rejste mig hårdt op fra min stol, og gik med Mikkel i hælene hen mod døren.
" D/N..."  han nåede ikke at sige mere før jeg afbrød ham. " Hvordan kunne du gøre det" tårene begyndte at løbe ned af mine kinder. Mikkel øjne blev også langsomt fyldt op. Hvad græd han over, det var fandeme ham der lavede fejlen. " D/N det var en kæmpe stor fejl, jeg var fuld, meget fuld" jeg ignorerede ham jeg havde virkelig intet at sige til ham. Men alligevel blev jeg nødt til at sige det her til ham " Mikkel jeg troede virkelig at jeg betød noget for dig, og jeg håber virkelig at du kan se på mit udseende i dag, at du har såret mig virkelig meget" der blev ved med at vælte tåre ud af både mine, og Mikkel Øjne. " D/N jeg går ned og siger op nu, måske skal vi holde en pause fra at se hinanden lidt, det går jo heller ikke med den her alders forskel" av den skar inde i mig. Jeg hamrede døren op ind til klassen. Jeg løb ned til min plads, og tog mine ting. Jeg løb alt hvad jeg kunne ned af skolens gang, og hen mod udgangen. Var det, det. Er mit liv ødelagt nu pga at Mikkel skulle være sammen med en eller anden sæk. Jeg løb og løb og løb jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen, men væk skulle jeg bare. Væk fra alt, væk fra larmen, væk fra alle der kunne såre mig, og væk fra Mikkel som har knust mit hjerte i 100 stykker...