Kapitel 1

435 11 2
                                    

Jeg er helt alene... der er ingen i huset, min mor er væk! Jeg går ned ad trappen, der er helt stille. Jeg går tilbage i min seng og ca. en halv time efter vågner jeg, det var bare en drøm.
Det stormer udenfor. Jeg er i dårligt humør fordi jeg skal starte på en ny skole, igen. Min mor er mega sur på mig pga. jeg er blevet smidt ud af de tidligere skoler, som jeg har gået på. Jeg tager mit tøj på og går nedenunder.
Min mor har lavet min ynglings morgenmad, æg og bacon.

"Godmorgen Karma!" siger min mor.
"Godmorgen mor" siger jeg.
"Er du klar til i dag?" spørger min mor.
"Egentlig ikke, men jeg er jo nød til det!" siger jeg.
"Det skal nok gå, du skal bare opføre dig ordenligt!" siger min mor.

Der bliver stille. Jeg henter min taske, og tager min jakke på. Vi sætter os ud i bilen, og jeg tænder for radioen. Jeg skruer højt op, fordi jeg tænker at musikken måske kan overdøve mine følelser, og min frygt.
Jo tættere vi kommer på skolen, jo mere nervøs bliver jeg. Jeg er helt sikker på at jeg ikke vil få nogle nye venner, fordi jeg er anderledes, og eleverne har sikkert hørt en masse rygter om mig. På min gamle skole hadede alle mig fordi jeg ikke ville være populær, eller ville have en kæreste. Jeg syntes at pigerne på min gamle skole spillede dumme, bare for at drengene kunne blive vilde med dem.

Min mor skruer ned for musikken.
"Så er vi her" siger hun.
Jeg tager en dyb vejrtrækningen, og stiger ud af bilen. Jeg går ind ad døren og går langsomt ned ad gangen, hen til mit skab. Jeg har skab nr. 247. Jeg tager nogle bøger op ad min taske, som jeg fik i sommers da jeg blev meldt ind i skolen, og vender mig om. En fyr med brunt hår og en mørkeblå trøje støder ind i mig.

"Av! Hvad fanden laver du?" siger jeg.
"Det må du virkelig undskylde! Er du okay?" spørger han.
"Det kan du sgu da være ligeglad med!" siger jeg.

Jeg rejser mig op, tager mine bøger og begynder at gå, men drengen følger efter mig!
"Stop!" siger han.
"Hvad vil du?" spørger jeg.
Han siger ikke noget, han står bare og kigger ind i mine blå øjne.

"Hallo?" spørger jeg.
"Øhhm...bare glem det!" siger han.
Han vender sig om og går videre.

Gad vide hvad hans problem var, store idiot!
Klokken ringer, og jeg skal til time. Jeg ved ikke hvor jeg skal hen, så jeg spørger en pige med lyst hår, som står og sms'er på sin mobil.

"Undskyld, øhhm... hvor ligger lokale 5?" spørger jeg.
"Hvem er du?" spørger hun.
"Jeg hedder Karma, jeg er ny her!" siger jeg.
"Var det lige Shawn du stod og snakkede med?" spørger hun.
"Måske? Jeg ved ikke hvad han hedder?" siger jeg.
"Hvad syntes du om ham?" spørger hun.
"Jeg kender ham jo ikke" siger jeg.
Hun sender mig et strengt blik, vender sig om og går.

Efter noget tid finder jeg endelig lokale 5, men jeg kommer 10 min. for sent! Jeg åbner døren forsigtigt, men inden jeg når at sætte mig ned tager min lærer fat i min arm!
Hun krammer mig, jeg smiler mit falske smil. Jeg hader at blive krammet!
"Velkommen Karma! Du kan bare sætte dig ned ved siden af Shawn"

Åh nej nu ikke ham igen, tænker jeg.

Stupid feelingsTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang