Stupid feelings

Kapitel 3

Klokken ringer, og jeg har fri! Jeg går ud på parkerings pladsen og ser at Alexia står og snakker med Shawn. Hun griner, og holder om hans arm. "Nej Karma, glem ham nu, du kender ham jo ikke! Han er sikkert bare en stor idiot!" siger jeg til mig selv. Jeg får et kæmpe chok da jeg høre en bil dytte af mig, det er min mor. Jeg sætter mig ind i bilen, og tager mine høretelefoner på. Min mor begynder at snakke til mig.

"Har du haft en dejlig dag, skat?" spørger min mor.
Jeg tager mine høretelefoner ud.
"Den har været fin nok" siger jeg.
Min mor ser ind i mine øjne.
"Jeg kender dig Karma, der er noget der går dig på!" siger min mor.
"Der er ikke noget!" siger jeg.
"Karma...jeg ved godt at jeg har været lidt sur på dig det sidste stykke tid, men jeg elsker dig! Du kan altid komme til mig" siger min mor.
Der bliver stille i et øjeblik.
"Der er en dreng i skolen...Shawn, hedder han" siger jeg.
"Er han sød?" Spørger min mor.
"Det ved jeg ikke...altså han sød nok, men jeg kender ham jo ikke" siger jeg.
"Så må du jo bare lære ham lidt bedre at kende" siger min mor.
Da vi er hjemme, går jeg straks op på mit værelse og tænder for min computer, jeg går ind på Facebook.
Jeg søger på Shawn.
Han kommer frem, og jeg kigger hans gamle profilbilleder. De er pæne, men jeg kan jo umuligt allerede være forelskede i ham, jeg kender ham jo ikke, men alligevel elsker jeg hans dejlige smil og den måde han grinede på. Jeg sidder i flere timer på Facebook og kigger på eleverne fra min skole, men jeg bliver træt og ligger mig til at sove. Jeg drømmer: Jeg går en tur ude i regnen, Shawn er der. Han følger efter mig, jeg stopper. Han kommer tættere på mig...
"Karma? Er du vågen?" spørger min mor.
"Mor! Du vækkede mig lige i en drøm!" siger jeg irriteret.
"Undskyld, men der er altså aftensmad nu!" siger min mor.
Min mor går nedenunder og jeg rejser mig op. Jeg går hen til mit spejl og ser på mig selv..."glem nu Shawn, din store idiot Karma! Jeg gider jo ikke sådan noget kærligheds pjat!" siger jeg til mig selv.

Næste dag vågner jeg ved at mit ur ringer...klokken er 7.10! Jeg kan umuligt nå at blive færdig på fem minutter! Jeg løber ned af trapperne, ned til min mor.

"Mor! Jeg kommer for sent i skole!" råber jeg.
"Åh nej! Skynd dig at blive færdig!" siger min mor.

En halv time senere er jeg klar til at tage af sted. "Fuck, hvor pinligt! Jeg kommer en halv time for sent i skole, på min anden dag!" råber jeg til min mor. Hun svare ikke, hun koncentrerer sig bare om at køre.
Vi når endelig frem til skolen, og jeg løber hen til klasselokalet. Jeg åbner døren forsigtigt, men alle kigger på mig. Jeg er helt kold, så jeg går bare ned til min plads. Læren kigger vredt på mig, jeg kigger ned i mit bord. Hun fortsætter undervisningen og deler os ind i to mands grupper. Jeg kommer sammen med Alexia, fint nok. Vi går ud på gangen og sætter os i nogle sofaer. Hun stirrer på mig...vredt!

"Hvorfor fanden sidder du bare der og glor på mig?!" spørger jeg.
"Svar mig ærligt Karma! Er du forelskede i Shawn?" spørger Alexia.
"Fandme nej! Hvorfor tro du det? Er du da forelskede i ham eller hvad?" spørger jeg.
"Nej" siger Alexia, stille.
"Please! Stop nu bare med at tro at jeg er forelskede i ham! Jeg er jo for helvede lige startede på den her lorte skole!" siger jeg.
"Han er også bare en player" siger Alexia.
"En player? Hvad har han da gjord?" spørger jeg.
"Øhhm??" siger Alexia.
Hun lyver! tænker jeg.
"Altså jeg kan ikke lige helt præcist huske hvad han har gjord, men jeg ved bare at han er en player!" siger Alexia.
"Jaer! Helt sikkert Alexia" siger jeg, og går.
"Hallo! Karma vi skal jo ligesom lave det her fucking projekt til næste time!" råber Alexia.
"Det kan være sgu da være ligemeget!" råber jeg.

Jeg sætter mig tilbage i klassen, jeg sidder og spiller på min mobil. Min lære kommer hen til mig, jeg lægger min mobil væk.

"Hvorfor kom du for sent Karma?" spørger min lære.
"Jeg sov over mig" siger jeg.
"Det er så i orden, men det sker ikke igen!" siger min lære.
"Ja ja" siger jeg.

Jeg er nu helt alene i klassen, de andre grupper sidder ude på gangen. Jeg kigger ud af vinduet, jeg tænker. Igen er jeg helt væk i mine egne tanker. Jeg høre en lyd bag mig, det er Alexia.

"Hej grimme!" siger Alexia.
"Wtf? Hvorfor siger du det?" spørger jeg.
"Shawn syntes ikke, at du er pæn" siger Alexia, grinende.
"Du lyver!" siger jeg.
"Så du er altså forelskede i ham?" spørger Alexia.
"Dramaqueen!" siger jeg irriteret.