Stupid feelings

Kapitel 7

Vi sidder i flyet, på vej hjem. Jeg bruger hele flyveturen på at tænke, som jeg altid gør. De her tanker er bare mere seriøse, end de plejer at være. Jeg tænker på Shawn, men det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse! Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på det, Kendall skrev til mig i går: Han er vild med dig...har du ikke set hvordan han kigger på dig? Muligheden kan godt være der! Det kan godt passe, at han er vild med mig, men...jeg ved det virkelig ikke? Jeg ved ikke hvad jeg føler for ham? Jeg er så forvirret! Jeg har altid været helt følelseskold, men nu er jeg næsten begyndt at blive blød!
Jo mere tid der går, jo mere tænker jeg over det! Til sidst kan jeg bare ikke benægte det mere. Jeg er forelskede i Shawn! Det var en lettelse for mig, at indrømme. Jeg opdager slet ikke at flyet er landet.

"Karma? Kommer du?" spørger mig mor.
"Ja ja, jeg kommer nu!" siger jeg...smilende.
Min mor ser forvirret ud?

Vi er på vej hjem. Jeg skriver til kendall:

Karma: Du må skynde dig over til mig!
Kendall: Hvorfor?
Karma: Jeg skal fortælle noget vigtigt til dig!
Kendall: Jeg kommer med det samme! :D

5 minutter efter banker det på døren. Det er Kendall.

"Hvad er det, der er så vigtigt?!" spørger Kendall.
"Jeg er forelskede i Shawn!" siger jeg.
"Wtf, du hader ham jo! Eller det gør du måske ikke mere?" siger Kendall.
"Jeg kan bare ikke benægte mine følelser mere! Ad følelser er et klamt ord!" siger jeg.
Kendall griner.
"Ja! Følelser er et klamt ord, men dem har vi jo allesammen! Prøv at hør: vi starter i skole igen i morgen, og så snakker du med Shawn om de her...følelser! Okay? " siger Kendall.
"Det kan jeg sgu da ikke! Det bliver simpelthen for akavet!" siger jeg.
"Ikke hvis han også føler det samme for dig!" siger Kendall.
"Hvad hvis han ikke føler det samme som mig? spørger jeg.
"Selvfølgelig gør han det! Det er jo derfor han er som han er over for dig!" siger Kendall smilende.

Kendall tager hjem, og jeg sætter mig og ser noget tv. Min mor kommer ind til mig.

"Var det Kendall der var her?" spørger min mor.
"Ja!" siger jeg.
"Hvad snakkede i om?" spørger min mor.
"Ehhj mor! Bland dig lige uden om!" siger jeg irriteret.
"Slap af Karma! Jeg kan jo bare se at der er noget i dine øjne! Noget som betyder meget for dig" siger min mor.
Der bliver stille.
"Mor! Jeg vil gerne fortælle dig det, men det vil simpelthen bare blive for mærkeligt for mig! Vil du ikke nok respektere det?" spørger jeg.
"Selvfølgelig, men du kan altid komme til mig! Lov mig at huske det!" siger min mor.
"Det lover jeg!" sige r jeg.
Vi krammer. Jeg er blevet en del bedere til at kramme, tænker jeg.
"Du er slet ikke så kold mere! Du er jo nærmest blevet blød, lille skat!" siger min mor grinende.
"Du behøver ikke at tvære i det!" siger jeg grinende.