Kapiten 5

387 9 6
                                    

Harrys synsvinkel:

"Hvordan går det med butikken?" Spørger jeg George.
"Øhh.. Den har været kigslukket, hvis man kan sige det. Jeg tænker, at jeg på et tidspunkt når jeg er klar til det, åbner den igen."
Det sidste sagde han lidt tøvende, og forstår det godt, det må være rigtigt hårdt uden Fred.
"Du siger bare til hvis du har brug for en hånd til at få den startet op igen. Det er det mindste jeg kan gøre, efter alt det i har hjulpet med mig. Ikke bare under krigen, men hele mit Hogwarts liv!"
"Tusinde tak Harry, det sætter jeg pris på," han gav mig et klap på skulderen, og gik hen til Hr. og Fru. Weasley.
"Det er sødt af dig, at du vil hjælpe ham Harry." Ginny kom hen til mig.
"De har virkelig hjulpet mig meget! Det er det mindste jeg kan gøre."
"Du drabte Voldemort, det er altså nok for de fleste, også George."
"Måske, men ikke for mig."

"Mester Harry, der er mad" Kræ kom gående med en gryde, der var ligeså stor som ham selv.
"Der er mad alle sammen," råbte jeg ud.

Ginny's synsvinkel:

Der blev snakket, spist og drukken en masse. Harry tilbød at vi kunne sove her hos ham, den første nat. Der var nok gæsteværelser. Efter maden, som var en meget velsmagende ret, Kræs speciel. Gik alle hver til sit.
Jeg havde fået et lille gæsteværelse, jeg skulle dele med Hermione.
Ron delte med George, og Harry sov på Sirius' gamle værelse.

Jeg er lænket til sengen, jeg vil råbe, men nogen har 'limet' min mund sammen. Jeg prøver at få det af, men jeg kan ikke. Voldemort kommer gående ind, eller ikke ind, jeg ser ham på pladsen foran Hogwarts, med Hagrid gående bagved, med en død Harry i armene. Jeg prøver at komme fri, jeg bliver nød til at rede ham. Men jeg ikke.

Jeg vågner med et sæt, gisper, prøver at få luft ned i lungerne. Bare et mareridt, igen.

Lister på bare fødder ned af gangen, ned til Harrys værelse.
"Harry, Harry?" Jeg visker stille og roligt.
"Ginny er det dig?" Er der noget galt?"
Han sætter sig hurtigt op i sengen.
"Nej, undskyld jeg vækker dig, men jeg havde mareridt. Så jeg håbede at jeg måske måtte sove hos dig?" Jeg spørger lidt usikkert. Hvis han nu ikke vil!?
"Selvfølgelig, jeg har også selv onde drømme for tiden, og det ville være rart med lidt selvskab."
Jeg ligger mig ind under hans dyne, den er dejlig varm. Jeg ligger hovedet på hans bryst, så jeg kan høre og mærke han trækker været.
"Du må ikke så meget som tænke på at forlade mig igen! Lover du?"
"Kun hvis du også lover mig det!"
___________________________

Hej, undskyld hvis det er stavefejl!😁 Håber i kan liden den!❤️

Maja

Harry Potter and the story after the warWhere stories live. Discover now