Ginny's synsvinkel:
Jeg ser ikke andet end lys. Hvorfor er der så lyst? Jeg sætter mig op i sengen, hov det her er da ikke mit værelse.
Så kom det hele ligesom langsomt igen.
Men Harry er her ikke, han er nok gået neden under, håber jeg! Jeg må hellere tjekke!Trappen knirker lidt da jeg løber ned af den, ellers er der stille i huset. Alle de andre tror jeg sover. Hvem er også oppe så tideligt?
Jeg kigger i stuen, ingen. I gangen er der heller ingen. BAM. Lyden kom fra køkkenet.
Harry's synsvinkel:
"Harry, vågn op."
Stemmen lød fjern, lyset brænde mine øjne og jeg så blå prikker. Hvem vækker mig nu?
Hermione stod bøjet ind over mig. "Vågn op men hver stille, vi skulle nødigt vække hende!" Hun kiggede på Ginny, der stille sov ved skiden af mig.
Når ja, hun kom ind i nat. "Hvad er der Hermione?" Man kunne høre søvnen i min hvisken. "Det er Ginny's fødselsdag, vi skal have pyntet op nede i køkkenet, vil du med?" Hun gik ud af døren. Jeg rejse mig stille op, bange for at vække Ginny, skyndte mig i tøjet, og efter Hermione.Ginny's synsvinkel:
"TILLYKKE!!"
Jeg stod og gloede på dem lidt, inden det gik op for mig, hvad de havde råbt. Jeg havde fuldstændig glemt det! Det er pinligt at glemme andres fødselsdage, men ens egen, det da bare mærkeligt!
Hermione kiggede lidt mærkeligt på mig, "du havde glemt det ikke også?" hun sagde det ikke trist eller noget. Bare lidt overasket og grinende. "Jo! Ejj... hvor pineligt!" Svarede jeg flovt. "Det er da ligemeget, godt vi ikke glemte det, søs. Det er jo din 17 års fødselsdag!" George råbte det sidste, og han Ron og Harry jublede.
"Åben min gave først," sagde Hermione med iver i stemmen. "Hvor er den flot, Hermione!" Jeg gav hende en krammer, hun hjalp mig med at få helskæden på, det var en halskæde med et hjerte på, men i hjertet var der en lille diamant. Det var bare en normal halskæde, eller det så det ud til... "Jeg har en magen til," hun tog sin halskæde frem og viste den. "Hvis en af os nogen sinde kommer i problemer, trykker vi bar på diamanten og den sender en lille besked til den anden halskæde, et gps signal så man kan se hvor den anden befinder sig." "Tusinde tak Hermione, det er virkelig smart!"
Harry's synsvinkel:
"Jeg er ked af at slæbe jer herhen lige midt i op pyntningen, men det er ret vigtigt, det har noget med Ginnys gave at gøre, og jeg ville gerne have spurgte før, men kunne ikke lige finde det rigtige ord." Fru. og Hr. Weasley så lidt bekymret på mig. "Spørg endelig kæreste Harry, hvad har du på hjertet?"
"Efter krigen, men også under den, kom jeg til at tænke på hvor mange gange vi havde sat livet på spil og at vi kunne være døde flere gange! Jeg kom bare i ved til at tænke på, at livet nu skal leves og drømme også skal udleves, og jeg vil derfor fortælle jer min største drøm. Jeg vil gerne flytte sammen med Ginny, jeg har altid elsket Ginny og jeg vil gerne være der til at beskytte hende hele tiden. Jeg kan ikke leve uden og hende, og jeg forstår hvis i synes det er for tideligt for hende, for hun fylder kun 17, men hun har oplevet så meget at hun helt sikkert er mere moden end rigtig mange andre 17 årige!"
" Jeg ved ikke rigtig Harry, jeg tror på hun er sikker hos dig. Det er bare..."
YOU ARE READING
Harry Potter and the story after the war
FanfictionHistorie om hvad der sker med Harry, Ginny, Hermione og Ron efter krigen.