Harry Potter and the story after the war

Kapitel 11

Harrys synsvinkel:

"RON! Vi venter kun på dig. Hvis du ikke skynder dig kommer vi for sent til toget!!" Ginny råbte højt. Ron kom løbende ned af trappen. Han stoppede forpustet op.

"Jeg er klar"

De kiggede spændt på hindanden, før de tog fat i hinandens hænder, og transfererede sig til Kings Cross.

Der var det sædvanlige mylder på stationen, da de gik hen til muren mellem spor 9 og 10. På den anden side ad muren stødte de med det samme ind i Neville.
"Neville! Hvad laver du dog her!" Spurgte Hermione. 

"Hej alle sammen." sagde Neville. "Jeg håbede at jeg ikke var den eneste, som var blevet kaldt tilbage. Det bliver ikke et sjovt år uden jer jo!"

"Vi er også glade for at se dig Neville." sagde Harry, mens han kiggede rundt på perron 9 3/4. Der var mange velkendte ansigter. Luna stod med Cho med længere nede, de sagde farvel til nogle voksne og gik derefter ind i toget. Dennis Creevey stod med hans muggler forældre, som åbenbart har ladet ham komme tilbage efter hvad der skete med Colin. Det gik op for Harry at han ikke har tænkt meget på ofrenes familier efter krigen. Men i år ville han få at se hvem der har mod og styrke nok til at vende tilbage til Hogwarts. 

Efter at have afleveret deres bagage, gik de fire ind i toget for at finde en ledig kupé. 

"Så i  Malfoy, Crabbe eller Goyle ude på perronen?" Spurgte Ron. "Hvis de ikke vender tilbage til Hogwarts, så tænkt lige hvor meget fritid vi får, når vi ikke skal rende rundt og spænde ben for hinanden hele tiden." Han grinede ved tanken. Der blev stille i kupéen. "Mmh... ja," svarede Hermione eftertænksomt. 

Emnet skiftede hurtigt til hvilke lærer der mon var tilbage på skolen, da toget rullede afsted mod Hogwarts.