Studiet

355 10 4
                                    

Jeg vågnede næste morgen ved lyden af en dør der bliver åbnet. Jeg tager mit tøj på fra igår, og går ud i køkkenet. "Godmorgen" siger jeg til drengene og de siger det samme til mig. Jeg kan høre nogle skridt bag mig, jeg vender mig om og får øje på Stefan. Jeg holder øjenkontakt med ham i lang tid, og pludselig begynder vi begge bare at smile helt vildt. "Nå hvad lavede dig og Lauritz så i går," spørger Pelle drillende "snakkede" svare jeg "og kyssede." Jeg kunne mærke at jeg rødmede, og de andre sad bare og stirrede på mig. Jeg kunne høre nogle hurtige skridt og en dør der smækkede, jeg kiggede op og så at Stefan var væk. "Jeg skal nok snakke med ham,"sagde jeg og gik ud på badeværelset til ham. "Stefan" han kiggede op på mig, jeg kunne se at han havde røde øjne. Jeg knælede ned til ham, "jeg kan rigtig godt lide dig Emma" sagde han pludseligt. "Jeg kan også rigtig godt lide dig" sagde jeg, "og det kys med Lauritz betød ikke noget." Jeg gav ham et kram, " og jeg skal nok sige det til ham" sagde jeg en sidste gang inden vi gik ud.

Vi gik ud og tog sko og jakke på, fordi at vi skulle ned i studiet. Pelle låste op og vi gik ind, der var to sofaer og jeg satte mig i en af dem. Drengene gik ind et andet rum for at øve, der kom noget musik og de begyndte at synge, det lød faktisk ret godt. Da de var færdige satte de sig hen ved siden af mig, Lauritz satte sig ned og jeg hev ham lidt væk fra de andre så vi kunne snakke. " hør Lauritz du er rigtig sød men jeg tænker mere på dig som en ven," han kiggede lidt trist på mig " men hvad så med i går betyder det slet ikke noget." Jeg rystede på hovedet " du kan lide Stefan ikke" spurgte han, jeg nikkede. De gik ind og øvede igen.

Undskyld for et lidt kort kapitel.

You changed Me » Page FourМесто, где живут истории. Откройте их для себя