Pause

250 7 2
                                    

Jeg havde været herude i lang tid, helt ude af mig selv og ikke i stand til at tænke. Jeg åbnede endelig døren og gik ud til de andre, "hey er du okay" spurgte Lauritz og gav mig et kram. "Er han kommet tilbage" spurgte jeg stille, Pelle rystede bare på hovedet. Jeg vil virkelig gerne have en chance til at snakke med ham, og forklare hvad der skete og at det var en kæmpe fejl. "jeg vil gerne være lidt alene" sagde jeg, drengene nikkede forstående og gik ud og tog deres over tøj på. "du ringer vis der er noget" sagde Pelle og gav mig et kram jeg nikkede til ham og han gik ud. Jeg satte mig i sofaen og tog min mobil frem, jeg gik ind på bedskeder og begyndte at skrive til Stefan. "Stefan jeg  er virkelig ked af det, jeg elsker dig og jeg vil gerne snakke med dig så vi kan lægge det bag os." Fem minutter senere tikkede der en besked in på mobil, " jeg tror ikke at jeg bare lægge det bag mig, undskyld Emma men vi må tage en pause." Jeg kunne mærke tårnene presse sig på og jeg lod dem få frit løb.

Næste dag fik jeg et opkald, det var fra den musikskole jeg aflagde prøve på. Jeg tog telefonen, "er det her Emma Johansen" spurgte en dame i telefonen, "ja det er mig"svarede jeg. "Vi har gode nyheder du er kommet ind på musikskolen for unge i New York," jeg blev glad, endelig er der sket en god ting siden Stefan sagde vi skulle holde pause.

You changed Me » Page FourTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang