You changed Me » Page Four

Begravelsen

jeg havde ikke været sammen med drengene siden Stefan sagde at vi skulle holde pause, og ærtligtalt så havde jeg heller ikke lyst. Jeg havde ikke lyst til at fortælle dem at jeg skulle flytte til U.S.A om to måneder. Jeg gik ind i mit skab og fandt alt mit sorte tøj, i dag skulle jeg nemlig til Natalies begravelse. Det gjorde ondt i maven bare af at tænke på det, jeg gjorde mig klar og gik ned og købte blomster. Jeg købte røde roser det var hendes yndlings, jeg tog bussen ned til den kirke det skulle forgå. Jeg åbnede let døren ind til kirken, jeg gik hen og lagde blomsterne på kisten og satte mig ved siden af min familie. Efter ca. 2 minutters stilhed går døren til kirken op, jeg vender mig om og ser at drengene står i døren. En tåre triller ned af min kind da jeg ser Stefan, jeg pakker mine føleser væk og vinker dem hen til mig. Jeg rykker mig lidt så der er plads til os alle sammen. Præsten begyndte at snakke og jeg kunne mærke at tårene trille ned af mine kinder, Lauritz må havet opdaget det for han tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine.

Da selve begravelsen var slut skulle vi hen i kirkens våbenhus til kage og kaffe. Jeg havde holdt Lauritz i hånden igennem hele begravelsen og jeg gjorde det stadigvæk da vi kom ud af kirken. Jeg fik endelig stoppet tårene, jeg kunne ikke få mig selv til at løsne grebet på Lauritz's hånd. Stefan kiggede meget på os men jeg er ligeglad jeg har virkelig brug for ham lige nu. Jeg endte med at tage med Lauritz og Pelle hjem, de mente at jeg var for ked af det til at være der hjemme alene. Vi lå bare på sofaen og snakkede, pludselig spurgte Pelle "hvad sker der mellem dig og Stefan," jeg undvig hans blik. "Ikke noget" sagde jeg og smilede falsk til ham, Lauritz og jeg var blevet enige om ikke at fortælle noget til de andre. Jeg hadede at have hemmeligheder for drengene.

Jeg stod og lavede mad til mig og drengene, vi skulle have spaghetti og kødsovs jeg orkede ikke andet. Jeg satte maden på bordet og vi satte os, "har du det bedre Emma" spurgte Lauritz og kiggede på mig jeg nikkede. "Godt" sagde han og smilte. Jeg lagde mig ind i sengen efter der var vasket op, jeg havde ikke haft det særlig godt her på det seneste så jeg vil gå til lægen som den første ting i morgen.