You changed Me » Page Four

Natalie

Jeg stod op med en dårlig fornemmelse i maven, det var nok fordi jeg var ked af det med Natalie. Jeg besluttede mig for at besøge hende i dag, jeg tænkte på at tage drengene med, det ville gøre hende meget glad. Jeg kunne mærke en tåre glide ned fra mit ansigt, jeg tog noget andet tøj på og ringede til min mor.

"Hej mor jeg tænkte på om jeg måtte komme og besøge jer i dag," jeg kunne høre at hun spurgte Natalie. "Ja skat det må du meget gerne" svarede hun, "okay så ses vi om en time" "okay det glæder vi os til skat." Jeg vil ringe til drengene senere, jeg vil bare gerne være sammen med min familie først. Jeg pakker nogle ting sammen som vi kan lave, jeg går også lige forbi en bager og køber Natalies yndlings kage. Jeg ankommer til hospitalet ca. en halv time efter, jeg går ind på hendes stue og ser hende ligge i sengen.

"Hej søs" siger jeg og går hen og sætter mig ved siden af hende. Jeg tager hendes hånd, " Hej Emma, godt at se dig" siger hun og læner sig frem for at give mig et kram, jeg krammer hende i lang tid. "Hvordan har du det" spurgte jeg, "det gør ondt" svare hun. Jeg vælger at skifte emne, "jeg har taget brætspil med med" hendes øjne lyste op. "Min yndlings" spørger hun, jeg nikker og finder det frem. Vi sidder og spiller, jeg er ved at tabe " du er ved at tabe" påpeger Natalie. "Jeg ved det godt" indrømmede jeg, "Natalie er du også lækker sulten" hun nikker "jeg har taget din yndlings kage med." Vi fin begge et stykke, mine forældre var ude og snakke med lægen.

Der var gået et par timer og jeg ville gerne overraske Natalie, så jeg ringede til drengene. Jeg gik lidt væk fra stuen og ringede Stefan op, "Hej Emma hva så" siger Stefan i den anden ende ad røret. "Hej Skat, jeg ville bare lige høre hvad du lavede," "sidder i studiet med drengene, hvorfor." Efter at havet snakket lidt frem og tilbage, aftalte vi at drengene skulle komme om 20 minutter. Jeg gik ind til Natalie igen, jeg håber at hun bliver glad. Vi sad og snakkede lidt da det bankede på døren, drengene kom ind. "Hej du må være Natalie" sagde Jonas, der bredte sig et kæmpe smil på hendes læber og der løb tårer ned af hendes kinder. "Åh ikke græde" sagde Stefan, og drengene gav hende et kram vær. Lauritz havde sin guitar med og de sad og sang for os alle sammen. Natalie ville gerne have et billede og autograf fra dem, så det fik hun. Vi skulle til at gå da jeg spurgte, "har du haft en god dag Natalie" "ja Emma det har været den bedste nogensinde." Jeg kunne ikke lade vær med at smile hele vejen hjem, jeg elsker  hende hun er min eneste søster.