Minder

246 6 1
                                    

Jeg vågnede ved siden af Lauritz, jeg havde helt glemt at det var i dag vi skulle starte forårstouren. Jeg listede mig ud af sengen uden at vække Lauritz , jeg gik ned i stuen hvor Pelle allerede sad og så tv. "Godmorgen Emma" sagde han og smilte til mig, "godmorgen" svarede jeg og satte mig i den anden ende. "Går det bedre" spurgte han, jeg nikkede, efter et par minutter kom Lauritz ned og satte sig. "Er i snart klar til at køre, de andre er her om en halv time" sagde han jeg skyndte mig op og tog noget tøj på som jeg havde parket. Jeg når ikke til lægen i dag men det gør ikke noget.

Stefan og Jonas holdte ude foran, jeg tog min telefon og mine høretelefoner i lommen. Jeg satte mig ind ved siden af Jonas, han skulle til at sige noget men jeg tog bare mine høretelefoner på. Jeg ville gerne undgå Stefan mest muligt, jeg må bare sige undskyld til Jonas når vi er der det skal jo selfølgelig ikke gå ud over ham. Vi havde kørt i hvad føles som en evighed for vi kom til det første stop, jeg steg ud af bilen og trak Jonas til side. "Undskyld jeg ikke sagde hej før, jeg ville bare ikke høre eller se på Stefan" forklaret jeg. "Det gør ikke noget Emma" sagde han og smilte, "hvad sker der egentlig med dig og Stefan for tiden" spurgte han og så bekymret på mig." "Ikke noget" løj jeg og kiggede ned, "i må altså tale sammen Emma" sagde han og så alvorligt på mig, jeg nikkede bare og gik.

Vi ankom til vores hotel, der var et par timer til at de skulle optræde så vi pakkede ud. Drengene ville gerne ud og se byen så de slæbte mig med, jeg gad ikke rigtigt være i nærheden af Stefan lige nu.  Jeg tog Lauritz i hånden, han smilte til mig og jeg gengældte det, jeg kunne godt lide Lauritz han er en god ven. Vi gik ind i en masse butikker, jeg kom ind i en antikvitets butik og så den her vildt flot halskæde, Lauritz så at jeg kiggede på den og spurgte "vil du have den" jeg nikkede. Lidt efter kom han ud med den i hånden, "det skulle du ikke" sagde jeg, jeg tog mig til halsen og kunne mærke at jeg stadigvæk havde Stefans halskæde på. Jeg fældede en tåre og løb tilbage til hotellet.

You changed Me » Page FourDonde viven las historias. Descúbrelo ahora