Rødt og blåt lys fangede min opmærksomhed. Jeg gik udenfor. En politibil holdt parkeret lige ude foran.
James var på vej hen til politibilen med Grace lige i hælene. Jeg gik tættere på og fik øje på endnu en politibil. Tre mænd kom ud af den ene politibil og to kom ud af den anden. James styrtede lig hen mod en af politimændende og sagde et eller andet jeg ikke kunne høre. De stod og snakkede i lidt tid, imens Grace stod snøftende ved siden af. Efter noget tid nikkede den politimand, som James havde talt med, til nogen af de andre politimænd. De gik om til baggagerummene på bilerne og kom tilbage med to hunde. Jeg gik helt hen til James og Grace. Hundene gøede utrolig meget, så snart jeg var kommet tæt på."Venner, det er altså ikke sjovt!" sagde jeg. Noget indeni mig håbede stadig på, at det bare var en dårlig joke. Måske drømte jeg bare? Jeg nev mig selv i armen, men jeg kunne ikke engang mærke det. Ligemeget hvor hårdt jeg nev. Jeg blev mere og mere frustreret. Grace løb ind og hentede en af mine trøjer, så hundene kunne få færten af mig. Politimændende gik med hundende hen imod skoven. De havde store lommelygter med og de råbte mit navn.
"MATTHEW!?"
Hvad fanden gør man, når man sådan er død og slet ikke kan komme i kontakt med nogen? Hvad fanden skulle jeg gøre? Skulle jeg bare går rundt sådan her forevigt?
Jeg gik indenfor igen og lagde mig i den seng som jeg delte med James. Jeg nåede kun at ligge og spekulere i et par minutter før Hailey kom ind. Hun var fuldstændig grædefærdig. Hun styrede lige hen mod skabet og fandt en af mine T-shirts. Hun duftede til den. Jeg nåede lige at flytte mig, da hun smed sig ned på sengen. Hun lå og holdte T-shirten op mod næsen, imens hun hulkede. Jeg lagde mig ned ved siden af hende og holdte om hende. Selvom hverken jeg eller hende kunne mærke noget. Hun græd sig selv i søvn.
"Jeg elsker dig" hviskede jeg til hende, da hun var faldet i søvn. Det skræmte mig lidt, da hun lidt efter smilede i søvne.
Hailey var det bedste forhold jeg nogensinde havde haft og selvom vi var gået fra hinanden, så elskede jeg hende stadig.
YOU ARE READING
Crying for no reason
Teen FictionMatthew kan ikke forstå, hvorfor hans venner leder efter ham. Han har da ikke været væk særlig længe, har han? Hvad der er endnu mere underligt er, at de ikke reagere når han prøver at snakke med dem... Matthew har aldrig været så frustreret og fort...