Jeg prøvede at sove, men jeg kunne ikke. Ligemeget hvor meget jeg prøvede, så kunne jeg bare ikke. I stedet for lå jeg og betragtede Hailey imens hun sov. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle tage mig til. Hun var så smuk. Selvom hun havde mascara ned af kinderne, så var hun smukkere end nogensinde, som hun lå der. Tiden gik og pludselig var det blevet lyst igen. Hailey vågnede og kiggede lidt forvirret rundt. Hun satte sig op i sengen. Der sad hun et stykke tid og så meget træt ud før hun rejste sig op og traskede ud af værelset. Jeg fulgte med. Da vi, eller nok nærmere jeg, kom ud, der sad allesammen samlet med hovedet ned af. De kiggede alle op på Hailey, så snart hun trådte ind i rummet. Derefter kiggede James og Grace på hinanden.
"De har fundet Matthew" sagde Grace og var helt bleg i ansigtet.
Hailey kiggede skrækslagen og afventende på Grace.
"Han er død" sagde James, da Grace ikke kunne få sig selv til at sige det. Hailey brød sammen og de fleste af de andre begyndte også at græde. Jeg løb hen til Hailey, da hun hulkende faldt sammen på gulvet, men til min store frustration kunne jeg stadig ikke mærke noget eller gøre noget. Grace kom også løbende hen til Hailey og forsøgte at trøste hende, selvom tårerne også strømmede ned af hendes kinder. Efter noget tid tørrede Hailey øjnene.
"Hvordan døde han?" spurgte hun snøftende og med dirrende stemme.
"Det har politiet endnu ikke sagt noget om" sagde Grace. Det fik mig til at tænke meget over, hvordan jeg mon var død. Jeg var jo bare gået en tur, fordi jeg havde brug for at være alene. Så hvordan skulle jeg kunne dø. Det var som om, at der var et sort hul i min hukommelse. Tænk nu hvis jeg havde begået selvmord. Jeg kunne jo ikke huske noget, så det kunne jo godt være... På den anden side, så kunne jeg godt huske resten af mit liv og jeg mente da ikke at der var noget i mit liv, der kunne give mig selvmordstanker. Måske havde det bare været et uheld.
Jeg var nysgerrig. Jeg måtte finde ud af det. Finde ud af hvordan jeg døde.
YOU ARE READING
Crying for no reason
Teen FictionMatthew kan ikke forstå, hvorfor hans venner leder efter ham. Han har da ikke været væk særlig længe, har han? Hvad der er endnu mere underligt er, at de ikke reagere når han prøver at snakke med dem... Matthew har aldrig været så frustreret og fort...