Jeg satte i løb tilbage til sommerhuset. Jeg måtte finde nogen af de andre, for hvad end James og Grace havde gang i, så var det bestemt ikke sjovt. Så snart jeg trådte ind af døren, så jeg Hailey sidde på gulvet op af væggen. Hun gemte sit ansigt i hendes hænder. Hailey og jeg havde været kærester førhen og selvom, at vi havde slået op, var vi stadig rigtig gode venner.
"Hailey!?" råbte jeg og var lettet over at se hende. Hun kiggede op. "Århh Hailey, jeg troede, at jeg var ved at blive sindssyg" Jeg gik hen til hende med et stort smil, men mit smil forsvandt, da jeg lod mærke til, at hun kiggede lige forbi mig. Jeg vendte mig om. Judith kom gående hen imod Hailey. Så havde Hailey måske slet ikke set mig alligevel. "Judith" forsøgte jeg, men igen fik jeg ingen reaktion. Jeg skreg af mine fulde lungers kraft. Jeg kunne ikke holde det ud.
"Hør" sagde Judith og satte sig ned ved siden af Hailey. "De skal nok finde Matthew." Hun aede trøstende Hailey på ryggen. Jeg kunne se på Hailey, at hun havde grædt. Hailey kiggede med et meget hårdt og alvorligt blik op på Judith. "Jah" sagde hun og tøvede lidt "Men spørgsmålet er bare om de finder ham levende eller død" Hun brød ud i gråd. Hendes ord ramte mig som tusindvis af knive. "Levende eller død" gentog jeg velvidende, at det kun var mig, der kunne høre det.
Tanken slog mig først nu, hvor Hailey sagde det højt. Død. Det kan da ikke passe. Jeg har slet ingen erindringer om, at jeg skulle være død. Jeg satte mig hen ved siden af Hailey. Jeg lagde min hånd på hendes, men det var som om, jeg ikke kunne mærke noget og jeg vidste, at hun heller ikke kunne mærke noget.
Jeg ville gerne græde, men jeg kunne ikke.
Aldrig. Aldrig har jeg længtes så meget efter at græde.
VOUS LISEZ
Crying for no reason
Roman pour AdolescentsMatthew kan ikke forstå, hvorfor hans venner leder efter ham. Han har da ikke været væk særlig længe, har han? Hvad der er endnu mere underligt er, at de ikke reagere når han prøver at snakke med dem... Matthew har aldrig været så frustreret og fort...
