Crystal lever i et fint miljø i det sydlige Wales. Hendes far ejer England's største og fineste væddeløbsbane, og Crystal skal selvfølgelig ride væddeløb.
Men så kommer Harry og hans beskidte tricks ind i billedet.
Jeg havde lige redet min sidste klasse, hvor jeg var kommet i finalen, men den skulle først rides næste dag.
"Amber, har du set mit armbånd? Det med den lille hestesko som vedhæng?" Hun rystede på hovedet.
Jeg ville ikke kunne ride uden mit armbånd - det var mit mors gamle. Og nu var det så blevet mit lykke armbånd.
Jeg ledte alle vegne, inden jeg gik hen til min far.
"Har du set mors armbånd?" Han kiggede rundt og rystede derefter på hovedet. Jeg kiggede frustreret rundt. "Jeg kan ikke ride imorgen uden det!", Sagde jeg panisk imens jeg fægtede med armene.
"Fionia, vi skal nok finde det - det lover jeg", Svarede han beroligende og lagde en hold på min skulder. Jeg nikkede. "Det ved jeg"
Jeg gik hen for at kigge til Spot. Amber kom hen til min far og jeg kunne se at hun var bekymret.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
"Måske er stævnerne blevet for meget for hende? Måske har hun tabt modet fuldstændig! Hun er helt ude af den for tiden!", Kunne jeg høre hende sige til ham. Jeg lod som om jeg ikke hørte noget.
"Jeg tror det er ham knægten fra det der boyband, der påvirker hendes ridning", Svarede han og lagde armene på kryds.
"Far, hun er ikke en lille pige mere - du kan ikke blive ved med at være den eneste fyr i hendes liv udover Charlie" Han sukkede imens han rystede på hovedet.
"Han skal bare ikke afholde hende for at blive nummer ét" Hun nikkede sig enig. "Vi må bare holde øje med hende", Sagde hun og trak på skulderne. Han nikkede.
Jeg blev lidt vred over hvad de sagde. Harry påvirkede ikke min ridning! Og jeg kunne sagtens stadig blive nummer ét!
•••
Det var sent på aftenen og alt i arenaen var lukket og slukket - undtagen banen, hvor jeg trænede ved at gå banen igennem flere gange.
Der var ikke andre end mig - hvilket var meget rart, så jeg kunne samle tankerne og få tankerne væk fra Harry og hans dumme chamerende smil! Fiona, stop det! Han har ikke et flot smil!!
Jeg sad oppe på en af tilskuerpladserne og kiggede på programmet og spring runden for imorgen.
Jeg hoppede ned på banen og begyndte at måle skridt hen til springet. Pludselig mistede jeg balancen og faldt på røven ned i sandet.
"Argh!!", vrissede jeg irriteret og børstede sandet væk fra mine bukser. Lige pludselig kunne jeg høre døren gik.
Jeg kiggede forskrækket derhen og ind kom Harry selvfølgelig. Jeg rejste mig hurtigt op. "Hvad laver du her?", Spurgte jeg undrende.
"Jeg tænkte, at du nok gerne ville have det her tilbage" Han trak mit armbånd op af sin lomme. "Mit armbånd!?" Jeg tog mig overvældet til munden.
Han tog fat i min arm og satte armbåndet på. Harry smilede til mig imens han kiggede mig i øjnene. Jeg tog mig selv i også at smile til ham.
Jeg trak mig tilbage og kørte fingrene frustreret igennem mit hår. "Du burde virkelig gå", Sagde jeg og kiggede i jorden. "Hvorfor?" Jeg kiggede op på ham igen.
"Fordi jeg gerne vil være alene, og du bringer mig ikke andet end uheld!" Hans smil falmede. "Okay så", Svarede han og vendte hælende rundt og begyndte langsomt at gå mod døren.
"Okay så", Gentog jeg. "Fint", Sagde han. "Fint", Gentog jeg. "Farvel", Sagde han lidt skuffet.
"Farvel", Gentog jeg nedladen. Da han endelig var gået, sukkede jeg dybt og begyndte igen at måle skridt igen.
