Min demon søster

Give mig en hammer!

"Nu nu nu nu"
"Slap af Kira"
"Jackson hop af mit hoved!"
"Aldrig!"
"Mor!"
"Jackson kan du så komme af Max's hoved!"
"Fint..."
"Godt så nu nu nu"
"Må jeg ikke nok kvæle hende?"
"Jackson dog!"
"Hov hej far, he he"
"Nu nu"
"Okay okay så hører godt efter"
"Ja ja"

Lizzy var den dag Liv's 'babysitter', de var igang med at se en film dog synes Lizzy det var det mest kedeligste ever. Der var gået en måned siden Guds fødselsdag. Lizzy snakkede meget med Døden og Satan.

"Er Døden en sjov fyr?"
"Åhhhh"
"Det kommer vel an på hvem du spørger min dreng"
"Han er jo og bliver jo ved med at være Døden, Jackson"

Det bankede på døren, Lizzy sagde til Liv hun lige åbnede døren, Lizzy åbnede døren og der stod idioten af alle idioterne. "Dylan" sagde Lizzy med sammenbidt tænder, "hejsa Liz" sagde han og tyggede på et tyggegummi "MIT NAVN ER LIZZY DIN ONGINAL!" Råbte Lizzy. Lizzy kan ikke klare tyggegummi især ikke hvis folk knasker med det. Liv stak hovedet ud af stuen "uha en mini Lizxy" sagde Dylan, "det er i det mindste tættere på mit rigtige navn" sukkede Lizzy imens hun slog ud med hånden. Dylan gik ind "hvad vil du?" Sagde Lizzy imens hun trippede med den ene fod. "Nårhhhhhhhhh jeg ville bare se til min yndlings klassekammerat. Ludo" sagde Dylan og tog skoene og sin jakke af. "Ej seriøst? Det var engang tæt på!" Sagde Lizzy "shhh Li" sagde han. Lizzy så irriteret på ham.

"Omg han kan bare ikke huske navne"
"Lad os ikke håbe ham Dylan skal være læge. Han kan sgu ikke huske sin patienters navn!"
"Ha ha, Max den der var god!"
"Jeg takker Jackson"
"Så god var den hellere ikke"
"Bland dig udenom Kira!"
"Børn lad nu mor fortælle færdig"
"Undskyld far"
"Sorry"
"Det var ikke mig!"
"Ak ja mine små søde, dejlige, afbryderne børn"
"Max skal vi tage det som en fornærmlse? Eller...."
"En sød ting?"
"Ak ja Kira og Jackson mine små uvidende søskende"
"Hey!"
"Ha ha"

"Liv give mig en hammer!" Hviskede Lizzy med sammenbidt tænder. "Jeg beklager jeg er en engel. Jeg kan ikke være med til at gør nogen ondt. Jeg kan ingen gang fornærme folk" mumlede Liv. Lizzy sukkede højlydt imens hun trampede i jorden. "Hvor er tåben?" Sagde Lizzy og så rundt, "herinde Lizz" råbte Dylan. Liv hoppede forskrækket tilbage og så på sin søster som havde et helt rødt hoved. Sådan ser hun kun ud når hun er virkelige mega meget gal.

"Hvor var super?"
"What?"
"Du giver ikke mening Jackson"
"Jeg mener bare man plejer også at havde et super med"
"Åhhhh?"
"What the hell?"
"Altså sådan her, sådan ser hun kun ud når hun er virkelige mega super meget gal"
"Åhhhhh?"
"Kan i seriøst ikke hører forskellen? Den er jo enorm!"
"Jeg tro du og jeg, Jackson skal slog ordet enormt op"
"Hvorfor dog det Max?"
"Åhh min søn hvad skal der blive af dig?"
"Det spørger jeg mig selv om hver dag"
"Okay? Mor videre!"

"Rolige nu Lizzy" sagde Liv stille imens hun prøvede at berolige sin søster. Men der var intet at gør når Lizzy var gal, så var hun gal! Sådan er det med demoner. Når de er gale så er der næsten intet der kan berolige dem.

"Hey! Mor den var ond jeg er en demon!"
"Undskyld Kira, men det er jo sandt min lille demon"
"Okay...... Fortæl bare videre"

"Dylan ud!" Nærmest skreg Lizzy "århh lille Lizzy slap af" sagde Dylan med et smil. "Skønt nu kan naren mit navn!" Sukkede Lizzy, "out of my house" sagde Lizzy og pegede ud af døren. Dylan rejste sig op og da han gik forbi Liv rodet han i håret. "UD!" Råbte Lizzy og smed hans jakke og sko til ham. Dylan skyndte sig at tage det på, "vi ses imorgen Lizzy" hviskede han i Lizzy's ører. "Bare vent Dylan jeg skal nok skræmme dig væk" sagde Lizzy flabet, Dylan smilede lumsk "jeg glæder mig" sagde Dylan og grinede før han lukkede døren. "Urghhh han driver mig til vanvid!" Sagde Lizzy, Liv smilede mildt til sin søster.

"Så nu er det senge tid børn"
"Ej mor!"
"Ej Kira!"
"Okay godnat mor, far, Kira og Max"
"Nat Jackson"
"Jeg er faktisk også træt"
"Nat Max"
"Så Kira din tur"
"Nope"
"Kom nu Kira vi skal holde fødselsdag imorgen"
"Men jeg er ikke træt!"
"Kira!"
"Ihhhh, far sæt mig ned!"
"Og Kira hun flyver mod sit værelse og hun sæter farten op"
"Aha ha ha"
"Pas nu på hende Philip!"
"Selvfølgelige skat, hun er jo min også min datter"
"Ak ja min skønne familie"