Hos Gud og Jesus

140 10 0
                                    

"Så mor du skal fortælle videre"
"Først når Max og Kira er her Jackson"
"Ej altså"
"Jackson være nu sød"
"Helt ærligt Max det kan du ikke mene!"
"Jo jeg kan!"
"Hvad skændes i nu om, pap hoveder?"
"Det raver dig en høst blomst Jackson!"
"Kira dog!"
"Sorry mor"
"Så nu er jeg hjemme så kan du godt gå igang med at fortælle"
"Far har ret fortæl!"
"Okay okay"

Skolen havde været enorm træls den dag, og der er kun en eneste skyld. Nemlige Dylan. Urghhh Lizzy kunne simpelthen ikke holde ham ud! Han var så.... Så..... Dum at hører på. "Lizzy kom nu vi skal op til gud og Jesus" åhhh nej ikke Jesus også! Han er flink og alt det der, men han er noget for sig selv. Og det er altså ikke en god ting! "Kommer kommer" sagde Lizzy og gik ned mod stuen. Thomas trykkede på en knap og en portal åbnede sig. "Yeah lad os tage til himmelen" sagde Liv og klappede i sine hænder og løb ind i portalen. "Liv!" Råbte Susan og løb selv ind i portalen, "kommer du min lille demon?" Sagde Thomas "ja ja jeg kommer lige om lidt" sagde Lizzy, Thomas nikkede og gik ind i portalen. "Lad os tage til himmelen selv om det er mit helvede" sagde Lizzy og gik så derind. Portalen lukkede bag hende, Liv snakkede med Jesus, Lizzy kom til at grine indvindet. For engang var Liv helt vild med Jesus hun var helt op og kører og var totalt forelskede i ham....

"Vent nu lige lidt har du vært forelskede i Jesus!"
"Far du afbruder mor!"
"Shhh være stille Kira, jeg spurgte din mor om noget!"
"Hvad mig forelskede? I Jesus? Sagde jeg Jesus? He he jeg mente chokolade"
"LIV!"
"Okay okay en smule forelskede var jeg men hører nu videre tak"
"Jeg kan ikke fatte du har vært forelskede i ham!"
"Far vi ville gerne videre her"
"Jeg må give Jackson ret, jo mere du afbruder jo længer tid går der før vi er færdige. Og hvis du helt har glemt det kærer mand så skal jeg til fodbold!"
"Ja jeg stemmer for Max og Jacksons ide lad os gå videre"
"Men Liv...."
"Nej"

Men Liv var kommet over det da hun synes Jesus var alt for gammel til hende. "Lizzy!" "Jesus" sagde Lizzy og spredt armene ud, og lavede et kæmpe anspændt smil. Jesus svingede hende rundt. "I skal da møde Allah's søns oldebarns nivøs søsters datters barn" sagde Jesus, folk nede på jorden tror på noget forskelligt, men de har alle sammen ret, for der er både en Thor, Odin, Allah, Buda og Gud og så videre. "Oh shit det var langt" sagde Liv, Jesus nikkede og tog Liv's ene håndled og Lizzy's ene håndled. De blev  begge trækkede afsted og stoppede op hvor der var en høj slank og lyshåret dreng som havde grønne øjne. "Hej Jesus og?" Sagde drengen, "Philip der her er Liv og Lizzy børn til Susan og Thomas Howard" sagde Jesus nærmest stolt over at kende dem. "Aha Howard søstrene i to har jeg hørt om" sagde Phillip med et nik. "Noget godt sikkert" sagde Liv "helt klart masser af ondskab" sagde Lizzy og gned hænderne sammen, her var sgu koldt i himmelen idag. "Begge dele" "æv gode ting" "nej dårlige ting", "ak ja en demon og en engel" grinede Jesus og gik. "Jeg skal lige sige tillykke til Gud" mumlede Lizzy til hendes søster, Liv nikkede og begyndte at snakke med Philip.

"Hov vent, Philip hed han Philip?"
"Ja Kira og det tror/ved jeg at han stadig gør"
"Det kan du da ikke vide Jackson!"
"Hvorfor kan i ikke bare være stille? Jeg skal nå en fodboldkamp!"
"Ja Kira han hed Philip"
"Det gør du også far.... Nårhhhhh"
"Jeps så ved i hvordan det i hvert fald det ende der"
"Fortæl nu bare videre"

"Tillykke Gud" sagde Lizzy, Gud grinede og gav hende et kram. Han er normalt ikke et krammemenneske men det er.... "Lizzy Julia Demonia Howard" sagde en stemme og hev hende fra Gud og ind i personens egen favn. "Hej Buda" sagde Lizzy og klappede ham akavede på skulderen. Hvorfor var han også sådan et krammemenneske, eller skulle hun hellere sige krammegud, ha ha. Den måtte Lizzy bare fortælle til sin søster. "Hvor er du blevet høj ven" sagde Buda og så på hende "tak?" Sagde hun forvirret og kom så i hans favn igen. "Du kvæler da barnet Buda!" Sagde Thor, Buda slap Lizzy og så nærmest flov ud. "Argh jeg lever stadig slap bare af du" sagde Lizzy og viftede med hånden. Lizzy kedet sig ret så meget til feten de samme ansigter, de samme guder, de samme.... En rød portal blev åbnede med et brag og ud kom selve satan. "Satan?" Sagde Lizzy overraskede "det er mig" sagde Satan, og efter Satan kom manden med leen eller bedre sagt Døden. Hvad fanden i helvedes navn lavede de der? "Døden og Satan godt at se jer igen" sagde Buda og løb afsted for at give dem en krammer. Satan gik til siden så Buda fik fat i Døden i stedet. "Av" sagde Døden og gneb øjne sammen. Satan snakkede hurtigt med Gud og sat sig så bagefter ved siden af Lizzy. Døden løb over til sin plads, og sat sig ned. "Howard familien" sagde Satan og nikkede, Susan nikkede og kiggede så væk. "Susan dog er du stadig sur på mig?" Sukkede/grinede Satan, Susan gav ham et dræberblik både Liv og Lizzy gispede af forskrækkelse. Deres mor som var en engel gav en person et dræberblik! Nu stod verden da hellere ikke længere! "Mor dog" sagde Liv med et lille smil, dåse stadig et smil! Lizzy gabte og vippede lidt på stolen men desværre faldt. "Forhelvede i fandens navn" sagde Lizzy irretedet, "Lizzy!" Sagde Thomas og hjalp hende op. "Lizzy kan du ikke opfører dig ordentligt i et sekund" mumlede Susan. "Mor, mor, mor du snakker til en demon" sagde Lizzy og sat sig igen. "Er du okay?" Sagde Allah "jaaa jeg i hvert fakd ikke død i nu, vel Døden?" Sagde hun og så på Døden. Døden rystede på hovedet med et smil.

"Ha ha, krammegud genialt!"
"Jeg må smutte far kører du mig?"
"Jeg kommer Max"
"Ses far og Max"
"Ses Kira"
"Ses prinsesse"
"Åhhh moster Lizzy er skide sjov, krammegud"
"Så er det hellere ikke sjovere Jackson"
"Du har da hellere ingen humor Kira"
"Jeg går i køkkenet og laver mad"
"Men hører vi snart mere?"
"Jeps selvfølgelige gør i det børn"

Min demon søsterTahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon