Vampire Love - Point of no return

Kapitel 3

Da jeg kom hjem fra skole den dag, hvor Lisa havde fortalt navnet på ham drengen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på ham og hans perfekte jeg. Sean Paxton. Det var et flot og enkelt, men elegant navn. Jeg kunne lide det.
"Hvad tænker du på?" Spurgte min mor da vi sad og spiste aftensmad.
"Ikke noget," løj jeg, selvom jeg faktisk plejede at fortælle mine forældre alt. Men det her var noget andet.
"Er du sikker. Du ligner en der spekulere," blev min mor ved, men jeg svarede bare nej. Derefter spurgte hun ikke om andet. Hun vidste når jeg gad og ikke dag at snakke. Lige nu fortiden gad jeg ikke. Jeg ville bare koncentrere mig om skolen.

Den nat drømte jeg om Sean, men det var ikke en god og rar drøm. Det var et mareridt. Jeg drømte at jeg elskede ham, hvilket jo var underligt, da jeg ikke kendte ham. Men det drømte jeg altså. Det værste ved det var bare at mine forældre døde, af en grund jeg ikke helt vidste. Det var noget med at de ville redde mig, men så døde de i stedet for...

Jeg vinkede til min mor, da hun lige havde sat mig af ved skolen. Ti sekunder efter var hun væk igen. Jeg gik indenfor og stødte hurtigt på Sam. "Hej Mary," sagde han begejstret og vinkede.
"Hej."
"Jeg har kigget lidt på dit skema, og det viser sig, at vi begge to har fysik nu." Han kiggede forventningsfuldt på mig.
"Fedt. Så kan du jo vise mig vej. Det er min første fysiktime. Altså på den her skole." Jeg prøvede ikke at lyde alt for interesseret i ham, for han virkede lidt for interesseret i mig.
"Nå, okay. Første time, spændende," sagde han, imens vi begyndte at gå.
"Ja," sagde jeg bare og gik videre hen til fysik, med Sam på min side. Da vi kom ind var cirka halvdelen af klassen kommet, og læreren sad og ventede på, at klokken skulle ringe.
"Nå, men så held og lykke," sagde Sam med et smil på læben og satte sig.
"Hej, du må være Mary Hastings," afbrød læreren mig midt i mine egne tanker. Han kiggede op fra sin bog.
"Ja, det er mig."
"Jeg hedder mr. Forbes," sagde han og gav mig hånden.
"Hej," svarede jeg og gengældte hans håndtryk.
"Sæt du dig bare ned ved siden af Sean. Han er ledig. Altså som makker."
Da han sagde Sean's navn, kiggede jeg hurtigt hen på det bord, hvor han sad. Han sad helt stille, ventede bare på, at timen ville begynde. Jeg sank en klump og gik stille hen ved siden af bordet. Jeg satte mig. Jeg var ikke nervøs som sådan. Jeg, altså han så bare så perfekt ud, men hvordan var han inden i? Og var jeg den eneste der kunne se skønheden på hans ydre? For det virkede ikke som om han var særlig populær. Specielt ikke hos Lisa.
"Hej," sagde jeg stille, men ikke genert, imens jeg satte mig ved siden af ham.
"Jeg hedder Mary." Han drejede hovedet og kiggede på mig.
"Goddag Mary. Jeg hedder Sean. Sean Paxton," sagde han flinkt og kiggede så væk igen.
Så begyndte timen.
"Okay, hør allesammen. Idag skal vi have om syrer og baser. I for nu uddelt et ark pr bord, hvor i sammen med jeres makker skal svare på nogle spørgsmål. Er det forstået?" Spurgte han og gik rundt med nogle ark. Man kunne svagt høre nogle sige ja. Det lød ikke som om de var interesserede. Han nåede vores bord og lagde et stykke papir på det.
"Så Mary, er du god til fysik?" Spurgte Sean hånligt, men med en god stemme i sig.
"Tja, jeg var den bedste i min klasse, såå..." Svarede jeg ham stolt.
"Okay, så. Hvad indeholder syrer?" Spurgte han og kiggede på mig. Han ventede på, at jeg ville svare ham. Mit svar var klart og sikkert: "H+ - ioner."
Han så imponeret ud. Han tog arket og skrev mit svar ned. Da han havde skrevet færdigt, tog jeg papiret fra hans hænder og læste næste spørgsmål op: "Hvad indeholder baser ofte?" Han ikke så meget som tænkte over det inden han svarede: "HO- - ioner." Jeg skrev det ned, og sådan fortsatte vi.
Da timen var slut tog vi vores ting og gik ud. Sean var allerede smuttet, og Sam fulgtes med mig til cafeteriet. Der mødte vi Lisa og nogle af de andre elever. Vi købte vores mad og satte os.
"Nå, hvordan gik det så i din første fysiktime?" Spurgte Lisa og kiggede hen på mig.
"Det gik godt."
"Hvem er din nye makker?"
"Det er Sean," sagde jeg og kiggede ned i min mad. Ikke fordi jeg var flov, jeg ville bare ikke vise mine lidt røde kinder.
"Virkeligt? Var det ikke mega træls?" Spurgte hun medfølende, men lidt irriteret, som om hun var blevet droppet af nogen.
"Nej, hvorfor skulle det været træls?" Spurgte jeg nysgerrigt.
"Fordi, hver gang han sidder sammen med nogen, så ligner det, at han afskyr én. Det er også derfor han ikke sidder sammen med nogen til frokost," sagde hun og pegede hen på et bord hvor der kun sad en person. Sean.
"Sådan var han altså ikke overfor mig. Han var faktisk virkelig flink," svarede jeg lidt stolt, men undrede mig også over hvorfor han opførte sig sådan overfor alle andre end mig.

Da jeg kom hjem fra skole den dag undrede jeg mig stadig over det samme. Gad vide hvad hans problem var med alle andre end mig. "Hej skat, hvordan var skolen idag?" Spurgte min mor da jeg kom ud i køkkenet. "Det gik fint," sagde jeg med en lille smule løgn.
"Okay. Mary maden er klar. Vis spiser nu." Jeg satte mig for bordenden. Jeg undrede mig stadig, og det kunne mine forældre jo selvfølgelig se. Lige nu havde jeg faktisk løst til at snakke, specielt med mine forældre. Jeg ville fortælle dem det hele, og så skulle de løse det for mig, men sådan gjorde de jo ikke. "Hvad tænker du på Mary? Eller gider du heller ikke at snakke idag?" Sagde min far med et lille smil på læben. "Jo faktisk."
"Altså, jeg har mødt en dreng i skolen idag. Han er min nye fysik makker." Mine forældre kiggede på hinanden og så på mig igen. "Okay, spændende. Var han lækker?" Spurgte min mor og smilede stort til mig.
"Mor! Jeg prøver at fortælle dig noget vigtigt," sagde jeg og himlede med øjnene. Jeg begyndte at grine og det samme gjorde min mor og far. Jeg kunne fortælle hvad som helst til mine forældre. Specielt min far. "Altså, ham drengen. Hvad er der med ham?" Spurgte min far og sluttede sit grin. "Jo altså, han var virkelig flink mod mig, men så fortalte Lisa mig, at han afskyr alle når han sidder med én. Det gjorde han ikke ved mig. Hvorfor?" Spurgte jeg som om mine forældre vidste alt. "Det lyder underligt, men mon ikke han bare kan lide dig, og hader alle andre," sagde min far, kiggede på min mor med et lidt alvorligt blik og så var den samtale åbenbart slut. Jeg vidste ikke helt hvad der skete, men jeg gik bare op på mit værelse, for at tænke videre.

Den nat drømte jeg igen. Tidligere havde jeg drømt om, at mine forældre døde på grund af noget jeg elskede, de ville redde mig, men fra hvad? Så en anden nat drømte jeg, at jeg elskede Sean, og at mine forældre døde, igen fordi de ville redde mig. Og så vågnede jeg med et sæt. Først dér gik det op for mig. Hvordan kunne jeg være så blind? Det var jo den samme drøm, jeg havde bare drømt den to gange, i to forskellige versioner: jeg drømte, at jeg elskede Sean, og han elskede mig. Vi var lykkelige, men mine forældre ville udrydde ham. De sagde han var farlig, men det synes jeg ikke, jeg var ligeglad. Mine forældre besluttede sig for at redde mig fra ham, men de døde i stedet.