Vampire Love - Point of no return

Kapitel 4.

Næste dag havde jeg fysik. Igen. Jeg havde sovet dårligt, igen, men jeg glædede mig til at skulle snakke med Sean igen. Jeg håbede lidt på at få et venskab ud af det, blandt andet fordi jeg ville bevise overfor Lisa, at han ikke var træls over for mig, men selvfølgelig ville jeg have et venskab med ham fordi han var interessant.
"Godmorgen Mary. Sovet godt?" Spurgte Lisa, som var den første jeg mødte.
"Tja, ikke rigtigt." Jeg gik hen til mit skab, og Lisa fulgte med.
"Nå, okay," sagde hun og åbnede sit eget skab. Jeg tog mine fysik bøger og smækkede skabet i. Vi gik sammen ind til fysik. Lisa satte sig ved siden af Sam, som var hendes fysik makker. Jeg kiggede op på mit bord hvor Sean sad og kiggede i sin bog. Jeg prøvede at skjule et lille smil, og gik så op til bordet. Han kiggede op på mig med de flotteste øjne. Han smilte da han så mig.
"Hej Mary," sagde han og blev ved med at smile.
"Hej Sean." Jeg satte mig ved siden af ham og så begyndte timen. Vi arbejdede godt sammen og lavede lidt grin en gang imellem. Vi havde interesse for det samme, og var enige om det samme. Jeg var til opera, og det samme var han. Jeg kunne godt lide at gå en tur i regnvejr og tænke over tingene, det samme kunne han. Det gik godt mellem os. Da timen var slut, gik Lisa, Sam og jeg til frokost. Jeg kiggede gennem det store caféterie i smug. Jeg ville lige se om Sean nu sad et eller andet sted. Og så nåede mine øjne hjørnet af caféteriet. Der sad han ved et bord helt alene. Han sad bare og kiggede. Han ikke så meget som rørte sin mad. Da jeg havde stået og kigget på ham i cirka ti sekunder, fik jeg øjenkontakt med ham. Han kiggede på mig, hvilket var underligt, fordi jeg stod i den anden ende af caféteriet, i en lang kø, blandt mange mennesker, som lignede mig. Og så var jeg nok tredive meter fra ham. Det var som om han kunne føle mine øjne, føle at jeg kiggede på ham. Jeg kiggede hurtigt væk, men kiggede så tilbage igen. Han gjorde tegn med sine fingre. Jeg skulle komme hen til ham. Jeg fik lidt røde kinder.
"Jeg kommer lige om lidt," sagde jeg til Lisa og gik. Han blev ved med at kigge på mig.
Da jeg nåede hans bord, stod jeg bare og kiggede. Så nikkede han med hovedet, som om jeg skulle sætte mig, så det gjorde jeg.
"Hvad så'?" Spurgte jeg lidt kikset, og så på ham.
"Ikke så meget. Jeg tænkte bare på om du ikke ville sidde sammen med mig idag."
"Okay," sagde jeg og smilte til ham. Ham gengældte mit smil, men så blev det lidt akavet.
"Hey, du. Jeg tænkte på om du vil lave noget i weekenden?" Spurgte han og smilede til mig. Jeg blev helt mundlam. Hvad skulle jeg sige? Jeg ville vildt gerne være sammen med ham.
"Jo, det vil jeg da gerne," sagde jeg bare og smilede. Jeg kunne se at han blev glad.
"Fedt. Vil du med på stranden på lørdag?"
"Ja, klart. Men så skal vi altså også op i det der Tivoli på broen. Det har jeg sagt til mig selv, at jeg skulle her i LA," sagde jeg bestemt.
"Okay, aftale. Jeg henter dig klokken otte." Han så på mig med det her charmerende smil. Jeg nikkede og vi så bare på hinanden indtil klokken ringede.

"Hvor blev du af til frokost?" Spurgte Lisa.
"Jeg snakkede med Sean," sagde jeg bare og kiggede ind i mit skab.
"Det virke til at I to er blevet meget gode venner," sagde hun og smilede til mig. Jeg lukkede mit skab i og kiggede på hende.
"Ja faktisk," sagde jeg bare og begyndte at gå. Vi skulle have matematik, og så havde vi fri.
Da jeg kom hjem fra skole smilede jeg stadig efter det Sean havde sagt. Jeg kunne ikke vente til lørdag. "Hej, skat," sagde min mor, da jeg kom ind ad døren. "Hej," svarede jeg med et smil på læben. "Hvad smiler du over?"
"Jeg skal være sammen med Sean på lørdag," sagde jeg og hoppede op ad trappen.
"Okay hyggeligt!" Råbte hun bare nede fra og lavede videre på maden. Jeg besluttede mig for at gå i seng med det sammen, så jeg kunne blive klar til på lørdag. Jeg skulle bare lige igennem ugens sidste skoledag. Da jeg havde lagt mig i min seng, gik der ikke længe før jeg faldt i søvn.

Fredagens skoledag var hurtigt omme. Jeg mødte Lisa og Sam, vi gik til time, jeg mødte Sean til frokost igen. Og så blev det endelig lørdag. Det var først klokken otte han ville hente mig. Hvad skulle jeg lave i alt den tid? Jeg besluttede mig for at gå en tur. LA var en stor by. Jeg gik bare en tur på gaden. Der var butikker og nogle få parker. Da jeg gik så jeg en Starbucks café. Jeg tænkte hvorfor ikke og gik derind. Jeg havde jo alligevel ikke andet at lave.
"Hvad kan jeg gøre for dig?" Spurgte en dame. Jeg kiggede lige en ekstra gang op på menu kortet. Det er en vane. Jeg vidste jo godt hvad jeg ville have. "En kaffe latte, tak," sagde jeg så, og satte mig for at vente. Det var nu faktisk en dejlig by. Den var stor, der var varmt, stranden og tivoliet lå kun tre kilometer fra hvor jeg boede. Jeg elskede det faktisk. "En medium kaffe latte?" Råbte damen højt fra disken. Jeg kiggede op og hentede min kaffe latte.
Da jeg kom hjem var klokken halv otte. Nu var det snart. Jeg kunne ikke vente.