Wherever You Are

15.

Lukes synsvinkel:

Det var blevet sent. Angel var faldet i søvn opad mig. Jeg havde ikke noget imod det, jeg nød varmen fra hendes krop og hendes ånde gav hele min krop gåsehud. Jeg havde ingen anelse om hvorfor min krop reagerede på den måde som den gjorde. Det var så mærkeligt, jeg behøvede bare at være i nærheden af hende og så hamrede mit hjerte derud af.

Selvfølgelig havde jeg været sammen med piger, mens vi var på turne, men det havde aldrig føltes sådan her. Jeg sad lidt og stirrede ud i luften, de andre snakkede stadig. Maden var blevet spist og alle var udmattet, men humøret var stadig højt.

Angel begyndte at røre på sig, hun sukkede og lagde armene omkring mit liv. Jeg vidste at hun sov, og kunne ikke lade hver med at finde det sjovt. Jeg grinte stille, og fjernede et hår der var faldet ned i ansigtet på hende.

"Luke, skal vi ikke få hende i seng, hun har haft en lang dag og er sikkert udmattet. Og den der position er ikke ligefrem behagelig", sagde Michael. Jeg nikkede til ham og løftede Angel op i mine arme.

Med lidt besvær fik vi hende ned af gangen og op i vores køje. Jeg lagde dynen godt om hende så hun ikke gik hen og frøs i løbet af natten. Jeg vidste at Michael havde stået og set på, mens jeg puttede hende, men jeg var overraskende nok ligeglad. Jeg nikkede til ham og vi gik ud til de andre.

****

Lidt tid efter jeg havde puttet Angel, var jeg gået hen i opholdsstuen. Jeg sad og spillede fingre spil. Det var dejlig beroligende. Jeg spillede den sag Angel havde sunget tidligere, hende stemme kørte rundt i mit hovede. Jeg lukkede mine øjne og nynnede stille. Angel der sang var billedet i mine øjne, hendes stemme fyldte mine øre, og måden hun smilte på var i mine tanker og fremkaldte et smil på mine læder.

Jeg gav mig til at synge sangen, og ønskede inderste inde at hun var her ved mig. I dette øjeblik var hun det eneste jeg ville have.

Jeg sang med så mange følelser i min stemme at jeg selv blev overrasket over det. Alting virkede større, bedre og mere værdifuldt.

Jeg åbnede mine øjne og kiggede ud af vinduet. Det var blevet mørkt og der var kommet stjerner frem. De skinnede på den mørke himmel. Jeg havde altid elsket stjernerne. Det var umuligt at være bange for mørket, for det var på de mørkeste nætter der vidste flest stjerner.

Jeg kunne ikke lade hver med at tænke på den aften ved koncerten, hvor jeg først mødte Angel. Jeg huskede den aften krystalklart. Det var der det hele begyndte.

Jeg sad stadig i mine egne tanker og afsluttede sangen stille. Et par arme sneg sig om livet på mig. Jeg grinte let. "Du kunne bare ikke holde dig væk kunne du", sagde jeg stille. Jeg vendte mig ikke om, men fik hellere ikke noget svar. Jeg mærkede et par varme læber mod min hals. Igen fik det mig til at tænke på Angel og da hun havde kysset mig på kinden tidligere. De fleste ville nok sige at jeg var mærkelig eller noget, men den måde hendes læber ramte min hud, føltes helt utrolig.

Et kys mere ramte mig hals og automatisk lukkede jeg mine øjne og lagde mit hoved på skrå. Jeg sukkede da endnu et kys ramte min hud. "Angel", fik jeg sagt i en hvisken. Pludselig stoppede kyssene og armene blev fjernet.

"Angel?", sagde en stemme, som bestemt ikke var Angels. Min krop blev stiv og jeg vendte mig om. Clary sad nu foran mig med et underligt ansigtsudtryk.

"Øhh .... jeg ... øh", stammede jeg. Mine ord snøvlede sig sammen. "Du troede jeg var Angel, gjorde du ikke?".

Jeg sagde ikke noget, jeg kunne ikke. Uden at sige mere rejste Clary sig og gik, og efterlod mig alene tilbage. Jeg sad stadig og prøvede at få min hjerne omkring det der lige var sket.

Jeg tog mig til hovedet og sukkede. Jeg var på den nu.