Wherever You Are

24.

Lukes synsvinkel:

"Er du klar?", spurgte jeg Angel. Vi var alene i stuen og begge iført lejet kostumer. Jeg var en rocker, med læderjakke, lyshåret lang paryk, bandana og smarte solbriller. Det matchede perfekt til mine sædvanlige sorte jeans og sorte sko!

Angel var klædt ud som en engel, min ide! Hun havde det sjoveste ansigts udtryk i hovedet da jeg viste hende hendes kostume. Hun havde en fin lang hvid kjole på som havde en udskæring til hendes ben. På fødderne havde hun et par sandaler. Kjolen viste ikke for meget af noget som helst, men lige nok til at man blev opmærksom og betaget af hende, eller jeg gjorde! På kjolen var der fine små glimtende sten, som skinnende når lystet ramte hende, mens hun gik. Hendes hår var krøllet let og elegant, hvor hendes make up som Tanja havde lagt, fremhævede hendes smukke blå øjne!

Den sidste, men i hvert fald ikke mindste detalje, færdigjorde kostumet! Store hvide majestætiske vinger det nærmest groede ud af hendes ryg. Eller det lignede det i hvert fald! Hun var enestående!

Jeg betragtede hende åbenlyst, helt ligeglad med om hun så det. Hun skulle vide hvor smuk hun var! En spirerne fornemmelse voksede i min mave, mens jeg lod mine øjne glide over hende. Aldrig i mit liv havde jeg troet jeg skulle se en så smuk, som hun var nu!

"Er du nu sikker på det her, Luke? Det er ikke lige frem din bedste ide til dato". Okay, sandt nok, men jeg var sikker!

"Jeg er sikker! Kom nu det skal nok blive sjovt! DU får det i hvert fald sjovt, det mig der skal give bøllebank". Angel kiggede underligt på mig. "Ja tro du ikke at jeg ikke havde tænkt mig at give dem alle klar besked om at denne smukke engel ved siden af mig, tilhøre mig. En hård rocker som blev reddet af en engel og forelskede sig med det samme han kiggede hende ind i øjnene for første gang", sagde jeg.

Angel rødmede og kiggede flovt ned i jorden. Jeg gik helt hen til hende og tog hendes hage i mellem mine fingre. Jeg lagde forsigtigt et kys efter hinanden, op af hendes kæbe. En hæs lyd kom fra hendes mund, og jeg smilede triumf for mig selv.

"Du er og vil altid være min", hviskede jeg hæst da jeg nåede hendes øre. "My sweet little Angel". Jeg gav hende et sidste kys på halsen inden jeg tog min mobil frem.

"Så hvordan gør vi det her præcist?", hun lød stadig usikker. Det var okay, hun skulle nok falde til ro.

"Nu poster vi et billede af os to, hvor jeg skriver en lille tekst til. De vil selvfølgelig lede efter os! Og som de loyale fan de er vil de spørge om vores forhold", forklarede jeg.

"Og når de gør, siger vi at jeg endelig fik nosere nok til at spørge dig. Og du sagde ja fordi du ikke kunne leve uden sådan en skøn fyr".

"Skøn fyr? Hvorfor bringer du Ashton ind i det her? Jeg troede det handlede om dig og mig?", sagde Angel drillende.

"F*ck dig".
"Nej du må ej", jeg rullede med øjnene, men fik så en ide.

Lynhurtigt fik jeg fat i Angel og svingede over min skuldre. Hun gispede overrasket og begyndte at sparke med benene, mens hun skreg mit navn.

"Det mit navn baby, husk det for det er det du kommer til at skrige senere", grinte jeg.

"Sæt min ned, din kæmpe pingvin", råbte hun af mig.

"Kæmpe pingvin", grinte jeg, men satte hende alligevel ned på fødderne igen.

Hun slog mig på armen med det samme hun fandt fodfæste. Jeg nåede lige at tage fat om hendes håndled inden den ramte mig. "Ah ah Aaah", sagde jeg og rystede en finger af hende.

Hun rullede med øjnene.
"Wow, i ligner nogen det skal til karneval", sagde Ashton mens hans blik vandrede fra mig til Angel. Hans øjne blev store mens han kiggede på hende. Store og fyldt med lyst. Jalousi brusede op i mig og min krop stivnede.

Måske skulle Angel skifte kostume. Ja! Fremragende ide! Men hvad skulle begrundelsen være? Hun ville sikkert forlange en forklaring! Hvad skulle jeg sige. Hey Angel du skal lige skifte kostume fordi din jaloux kæreste her, ikke vil have at andre fyre kigger på dig.

Ja det skulle nok gå. Eller ikke? Jeg rystede på hovedet. "Tag dig dog sammen Luke", tænkte jeg.

"Luke er du okay?", spurgte Angel og lagde en hånd på min skuldre. Hendes berøring tøede hurtigt min krop op og jeg slappede mere af.

"Ja, nu er jeg", sagde jeg mens jeg kiggede hende dybt ind i øjnene. Hun rødmede af mine ord. Jeg havde lagt mærke til før, at hun ofte gjorde det når jeg sagde noget til hende.

"Vi må hellere se at komme afsted", sagde jeg. Vi tog vores ting, sagde hurtigt farvel til Ashton og hoppede af bussen. Der holdte en bil udenfor, som ville køre os ind til den lokale by. Billedet var nu lagt op, og vi var på vej til at stå ansigt mod virkeligheden. Mig nervøs? Bare en lille smule.

Angels synsvinkel:

Jeg var nervøs, jeg var så mega nervøs! Vi sad stadig i bilen. Ingen af os sagde noget. Det var som om at det var gået op for os begge, at det her var et stort skridt!

Lukes fans betød stort set alt for ham og hans karriere. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre, hvis de ikke kunne lide mig. Selvfølgelig vidste jeg godt, at ikke alle ville syntes om mig, men alligevel fyldte frygten så meget.

Jeg tog en dyb indånding, mens jeg kiggede ud af vinduet. Naturen udenfor fløj forbi os og inden vi vidste det var vi i centrum.

Bilen stoppede, men jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg var lammet af bar frygt. Hvad nu hvis og tænkt nu hvis, fyldte mit hovedet, som skyer der fløj over himlen. Jeg vidste godt at jeg vævede, men jeg kunne ikke lade hver. Jeg var så nervøs.

"Angel kig på mig", sagde Luke. Jeg bevægede mig ikke, kiggede bare stift ud i luften. "Angel, KIG på mig", sagde Luke igen lidt hårdere denne gang.

Denne gang drejede jeg mit hovedet. Hans øjne borede sig ind i mine. "Vi gør det her sammen, okay? Bare dig og mig! Det skal nok gå!". Hans ord var som en kraftig vind, der pustede alle bekymringerne væk, i hovedet på mig.

Jeg nikkede til ham. Han kravlede ud af bilen og kom om på min side, for at hjælpe mig ud. Det var lidt besværligt, med vingerne og sådan, men det lykkedes!

Han tog min hånd i sin og gav den et lille klem. "Bare dig og mig Angel", sagde han. "Er du klar?".

Jeg nikkede efter lidt tid, men han rystede på hovedet. "Jeg vil høre dig sige det, så er du klar?".

"Jeg er klar", sagde jeg. Og med de ord tog vi de første skridt! Det var bare ham og mig, sammen!