Wherever You Are

20.

Angels synsvinkel:

"Jeg kan ikke tro det", sagde Tanja for 7 gang nu. "Jeg kan simpelthen ikke tro det". Det var 8.

Jeg havde fortalt hende det hele. Om Claire, kysset... Ja alting. Jeg havde selv svært ved at tro, at vi virkelig prøvede at få det til at fungerer. En smerte skød op i min mave. Hvad hvis det ikke fungerede? Jeg kiggede hen mod Luke der stod og kiggede på mig.

Han havde et smil på læben og blinkede til mig. Smerten fra før blev hurtigt erstattet med sommerfugle og massere af dem! Den dreng bliver min undergang!

***

På turen tilbage til bussen var drengene stille, især Luke. Han sad bare og kiggede ud af vinduet. Jeg tog forsigtigt hans hånd. Han vendte sit hovede og smilede svagt til mig, inden han vendte sig mod vinduet igen. Mærkeligt..

Jeg kiggede spørgende på Michael der sad overfor mig, men han gjorde tegn til at jeg skulle ignorer det. Jeg prøvede, men min hjerne vrag sig hele tiden om det. Jeg forstod det ikke.

Turen føltes længere end den havde gjort på vej derhen. Måske var det mest, følelsen af ikke at vide noget der påvirkede mig. Det var ulideligt, men hvad kunne jeg gøre. Jeg blev nødt til at vente, med at snakke med ham. Det var ikke et passende tidspunkt lige nu.

Jeg kiggede ud af vinduet og prøvede at slappe af. Jeg kunne mærke mine muskler, der var spændt hele vejen fra den nederste del af min ryg, til min nakke og ud i mine skuldre. Jeg rakte om og prøvede at nå stedet hvor musklerne samlede sig, men kunne ikke. Jeg prøvede igen, men gav op uden held. Jeg skulle lige til at sætte mig tilbage, da stedet blev masseret. Jeg lukkede øjnene og stønnede af smerte. Dog ikke dårlig smerte, det var en god smerte. Efter lidt tid, blev musklerne løsere og snart var de helt væk.

Jeg åbnede øjnene svagt og kiggede ud af øjenkrogen og så Ashton. Det overraskede mig egentligt ikke at det var ham. Vi havde groet os tættere på hinanden i løbet af vores tid sammen. Skuffelsen af at det ikke var Luke, var der alligevel. Jeg skælvede. Nej, det skulle jeg ikke tænke på.

Jeg tog en dyb indånding og pustede så langt ud jeg kunne. Min krop faldt sammen, og ikke kun på grund af indåndingen, Ashtons massage gjorde en stor forskel.

Hans hænder vandrede fra punktet og ned af min ryg til toppen af min buksekant. Han brugte sine fingre til at glide på musklen hele vejen op. Jeg stønnede højt og kneb øjnene i.

"Du siger til hvis det gør for ondt, okay?", hviskede han ind i mit øre. Jeg nikkede. Jeg kunne mærke fugten fra hans varme ånde mod min hals. Han bevægede sine hænder nænsomt hen over min ryg, mens han trykkede.

Jeg åbnede mine øjne og mødte Lukes blik. Jeg var fanget i hans øjne. Af en eller anden grund kunne jeg se tristhed i dem. Han kiggede væk igen, inden nåede at reagerer. Det gik mig på at jeg ikke vidste hvad der foregik. Havde jeg gjort noget?

Da vi endelig var tilbage i bussen, var mine spændinger i kroppen stor set væk. Takket være Ashton, følte jeg mig mere afslappet end jeg havde gjort længe.

Jeg havde opsparet energi og mod til at få snakket med Luke. Jeg havde gennemgået hvordan jeg skulle gøre det, og hvad jeg skulle sige, om og om igen i mit hovede.

De andre gik i seng med det samme vi kom hjem. Luke var gået ud i køkkenet for at hente noget at drikke.

"Luke kan vi lige snakke?", spurgte jeg med hæs stemme da han kom ind i stuen.
Han nikkede og satte sig ned ved siden af mig med et undrende udtryk på ansigtet.

"Jeg ved ikke hvad der er jeg har gjort, eller sagt, men jeg er ked af det. Det var aldrig min mening at sårer dine følelser eller .....".

"Vent, vent lige.....Sårer mine følelser? Hvad snakker du om?", spurgte han forvirret.

"Jeg troede jeg havde gjort noget siden du var så fraværende på vej hjem... Du så så trist ud når du kiggede på mig så jeg gik bare ud fra at".

"Du gik ud fra at det var din skyld", afsluttede han inden han begyndte at grine. Han grinte så meget at han var ved at falde ned fra sofaen.

Jeg kiggede mærkeligt på ham, hvorfor grinede han?

"Angel du har ikke gjort noget", sagde han mens han lo. "Jeg blev jaloux fordi Ashton rørte dig på den måde, det er det eneste.

"Jaloux? Hvad mener du?".
"Ja, jaloux. Det er ikke fedt at se eller for den sags skyld, høre dig stønne når en anden fyr rører ved dig".

Jeg kunne mærke mine kinde blive røde. Havde jeg været så højlydt? "Du må da også gerne rører ved mig, hvis du vil", udbrød jeg lidt for hurtigt.

Luke kiggede mig dybt i øjnene, med et meget intens blik. Han øjnene blev mørkere af mine ord.

"Nå så det må jeg?", sagde han med en drillede hæs stemme.
Jeg nikkede, og var paralyseret af hans blik. Han rykkede tættere på mig og rakte ud mod min arm.

"Mener du sådan her?". Han kørte sine fingerspidser let hen over min hud. Helt nede fra mit håndled og langsomt op af min arm. Jeg lukkede automatisk mine øjne i og holdte vejret. Han fortsatte længere op af min skuldre og hen til mit kraveben. Jeg sugede mere luft ind og ventede.

Han fulgte udhulingen af mit kraveben langsomt. Han var så tæt på, at jeg kunne mærke hans ånde mod min kind. Det var helt anderledes end at mærke Ashtons ånde. Lukes nærhed gjorde mig ør og fik hele min krop til at reagere.

Han lagde sin ene hånd på siden af min nakke og trak mig stille indtil ham. Hans varme læber ramte blidt huden på min hals. Jeg stønnede let, hvilket fik hans mundvig opad. Jeg rakte frem mod ham og fandt hans hår. Jeg viklede mine hænder ind i det og trak blidt i spidserne. Han lavede en hæs lyd, som fik mig til at bevæge mig tættere på ham.

Vi sad nu viklet ind i hinanden på sofaen, mens hans læber var på min hals og mine hænder i hans hår.

Jeg rykkede mine hænder ned af hans ryg. Da han bed let i min hud satte jeg neglene blidt ned i hans ryg. Han lavede den hæse lyd jeg var helt vild med igen.

Jeg forstod ikke hvorfor han brugte så lang tid på at kysse min hals, men det var dejligt. Pludselig kyssede han stedet der hvor ens skuldre og hals mødtes og en følelse jeg aldrig havde mærket før fyldte min krop.

Luke virkede tilfreds for han stoppede i hvert fald og kiggede mig bare ind i øjnene. Efter lidt tid faldt vi begge i søvn, Trætte men trygge i hinandens arme. Det kunne ikke være bedre.