Wherever You Are

16.

Angels synsvinkel:

Der var stille da jeg vågnede. Helt stille faktisk, der var ingen lyd overhovedet. Jeg lå i Lukes køje, pakket godt ind i vores dyner. Jeg undrede mig over hvordan jeg var havnet her, for jeg kunne ikke huske det. Små glimt fra dagen før, gik igennem mit hoved.

Hele episoden på radiostationen. hvor alting havde været kaos. Følelsen fra da jeg så Clary omfavne Luke, kom tilbage. Det var en anderledes følelse og jeg anede ikke hvad den betød.

Jeg huskede kun lidt fra da jeg besvimede, det var som en vej igennem den tykkeste tåge, når jeg prøvede at huske tilbage.

Jeg huskede hvordan hele min krop havde reagerede, da min læber ramte Lukes kind. Alting, der var sket på det sidste, var sket så hurtigt. Det hele var som om at løbe efter et tog, som var i fuld fart og det eneste man kunne gøre var at blive ved med at løbe, for ellers var turen forbi og toget kørt.

Mit hovede begyndte at dunke, og jeg følte mig svimmel. Jeg kravlede forsigtigt ud af køjen og satte min bare fødder ned på det kolde gulv i bussen. Den kolde fornemmelse, gav kuldegysninger hele vejen gennem kroppen. Jeg guidede mig forsigtigt gennem mørket, så stille som overhovedet muligt, for ikke at vække de andre.

Med mine hænder mærkede jeg mig frem. Af en eller anden grund, var det som om at være lille igen. Det mindede om blindebuk, bortset fra at jeg kun kunne gå 2 veje. Jeg smilede

"Du kunne bare ikke holde dig væk var", sagde en stemme svagt. Luke! Jeg genkendte hans stemme med det samme. Jeg kiggede ind gennem døren, og skulle til at svare ham, men stoppede.

Det var ikke mig han talte til. Det var Clary. Hun var bag ham og havde armene om ham. Han havde et smil på læben. Hun kyssede ham på halsen. Jeg frøs på stedet. Hun kyssede ham endnu en gang, og han lukkede øjnene og lagde hovedet på skrå, for at give hende bedre adgang.

Jeg kunne ikke se på det. Jeg skyndte mig tilbage, men kom ikke langt. Jeg stødte ind i en stol på vejen. Jeg tog min til benet og bandede lavmælt. Vand steg op i mine øjne og min vejrtrækning blev hurtigt.

Pokkers tage Luke, hvorfor skulle påvirke mig sådan.

"Angel? Hvad laver du? Er du okay?". I et øjeblik troede jeg det var Luke, der havde opdaget mig. Men det var Ashton. Skuffet kiggede jeg op på ham. Han så bekymret på mig.

"Jeg øh...". Jeg kiggede ned i gulvet igen, uden at vide hvad jeg skulle sige. "Det er okay Angel", sagde han bare.

"Du Ash, kunne jeg måske.. du ved sove ved dig i nat", sagde jeg. "Jeg har ikke lyst til at være alene". Min stemme var hæs og knækkede over nogle gange.

Han nikkede og gjorde plads til mig. Lettet kravlede jeg op til ham. Jeg puttet mig ned i dynen, som var omringet af hans duft. Han duftede godt, men ikke nær så godt som Luke. Jeg mærkede hvordan vandet i mine øjne begyndte at komme igen og tog en dyb indånding.

Ash spurgte ikke hvad der var i vejen, og inderste inde var jeg glad for at han ikke gjorde. Jeg lagde mit hovede på han bryst og lagde min arme om ham. Han lagde også sine arme om mig. Det gav en helt anden fornemmelse end jeg havde haft med Luke. Jeg følte mig tryg, beskyttet og fri fra bekymringer, men på en helt anden måde.

Jeg lukkede søvnigt mine øjne og faldt i søvn.

***

Næste morgen var der en akavet stemning mellem alle. Vi sagde ikke meget til hinanden. Michael havde spurgt hvorfor jeg havde sovet ved Ashton i nat i stedet for ved Luke. Endnu engang vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige, men heldigvis reddet Ash mig fra det.

"Hun havde et mareridt og jeg var gået ud for at tage et glas vand. Da jeg opdagede det, spurgte jeg hende om hun ikke ville sove ved mig", løg han. Jeg smilede taknemmeligt til ham. Han gav min hånd et klem under bordet.

Der lød et bank på døren til bussen. Vi kiggede rundt på hinanden, ventede nogen gæster?

Michael gik ud og åbnede døren. Ind kom 4 kvinder. Drengene var hurtigt henne og kramme dem. Jeg gik ud fra at de var deres mødre. De snakkede, krammede og grinte. Michael trak Tanja hen for at møde hans mor.

Hun kiggede nervøst på mig. Jeg grinede af hende og gav hende thumbs up. Ashton kom hen til mig, han havde sin mor med.

"Angel det her er min mor, mor det her er Angel, pigen der vandt konkurrencen", introduceret han.

"Det er mig en fornøjelse at møde dem Mrs. Irwin", sagde jeg og rakte min hånd frem. Hun tog den og smilede. "Fornøjelsen er på min side".

Jeg snakkede lidt mere med Ashtons mor. Michael kom også hen og introduceret mig for hans mor. De var alle så søde. Jeg mærkede et blik på mig, og vendte mig om og så Luke der stod kiggede på mig. Han smilede til mig, men jeg kiggede bare væk igen. Smerten var uudholdelig, men jeg faldt hurtigt i snak med Ashtons mor igen.