Aktivia

Kapitel 7

Av-fødder. Av-fødder. Av-fødder! Jeg sukker og smider de høje støvler hen i hjørnet.

"Haha!" Siger jeg og smiler sindsygt. Wow! Jeg må se at komme væk her fra!

Jeg farer hen til reolen og får hurtigt øje på bogen. Igen er den for højt oppe. Jeg vender mig om for at finde natbordet, men den dumme... dumme... ting! har taget det.

"Argh!" Udbryder jeg frustreret og sparker ud i luften. Hvorfor skal hun være så urimelig? Og unfair! Og dum! Og grim! Og træls! Og... Og her! Her i Aktivia! Nej, hvorfor skal JEG være her?! Hvorfor!

Midt i alle mine tanker dukker en ny tanke op. Jeg kan jo bare kravle op til bogen! Jeg vender ansigtet mod bogen og klatrer. Jeg skal faktisk ikke så langt op for at få fat i bogen. Jeg kan lige nå den! Og haps! Haha, nu er den min!

Jeg hopper ned med bogen i hånden.

Klik, klak, klik, klak. Åh-åh! Enobia kommer! Gem bogen! Gem bogen! Gem bogen! Jeg ender med at smide den om bag puderne på sengen, og kort efter kommer Enobia ind.

"Hvad laver du? Hvorfor har du ikke dine sko på? Lige meget. Tag dine sko på. Gæsterne kommer snart" siger hun og går.

Det var tæt på! Godt hun ikke så bogen!

Jeg sukker opgivende. Ej! Jeg sukker faktisk enormt meget! Stop med det.

Jeg tager mine støvler i hånden og går nedenunder. Enobia står og øver sig i at byde gæsterne velkommen. Jeg kan ikke lade være med at grine højt. Enobia vender sig mod mig med er forfærdet udtryk i ansigtet.

"Lad være! Stop det! Det er ikke pænt at grine ad andre! Tag nu de sko på, Alison! De kommer lige om lidt!" Skælder hun.

"Ja ja!" Vrisser jeg, sætter mig ned og tager støvlerne på. Da jeg har fået støvlerne på kigger jeg mig omkring. Der er faktisk pænt. Og der er blevet mørkt udenfor, så man rigtig kunne se de lilla lyskegler der kommer ned fra loftet. Der står en stor sort kasse på et bord ved vægen ved siden af trappen(som jeg sidder på) jeg går ud fra at den sorte kasse er den der skal afspille musikken i aften. Gulvet er sort og skindende. Hvordan har hun dog nået at få det her på plads?

"Velkommen hr. og fru. Kaktus! Det er vel nok dejligt at se Dem igen!" Siger Enobia. Jeg kigger hen mod hende. Hun står og snakker med en meget tyk dame i et lilla lagen ligner det! Og hendes mand er i et mørkeblå jakkesæt, højhat og et kort lyserødt slips.

"Alison søde, kom lige og hils på hr. og fru. Kaktus!" Hviner Enobia.

Jeg rejser mig og går hen for at neje(det er såden man viser respekt til folk man lige har mødt her) da jeg har nejet får mit kostume et par komplimenter og de går deres vej, så andre kan hilse på Enobia og mig. Gad vide hvor Refaim er? Nå ligemeget! Da vi har hilst på næsten alle gæsterne begynder Enobia at se ret bekymret ud. Det må være fordi Professor Lawson ikke er kommet endnu. Jeg glæder mig også til han kommer! Vent! Lawson? Professor Lawson? Doktor Lawson? Doc?! Professor Lawson er da læge?! Han er da læge hjemme i Freedomia! En meget rig en faktisk. Jeg plejede at kalde ham Doc. Han var rigtig flink! Især overfor børn, selvom han ikke var gift eller noget lignende, og derfor aldrig har prøvet at være far. Jeg kan huske en gang hvor mig og Gabi havde klatret i træer og han faldt ned. Vi var nok der omkring de fem år. Jeg fik ham slæbt hen til Doc, så han kunne se om der var sket noget med Gabi. Heldigvis havde Gabi bare fået et meget lille chok og nogle hud-afskrabninger. Og jeg tror faktisk halvdelen af hud-afskrabningerne var min skuld. Han var vildt tung! Så jeg slæbte ham hen ad jorden. Gabi har aldrig været ret glad for at være hos lægen. Efter Doc havde tjekket om Gabi havde alvorlige skader sagde Doc, at jeg havde været dygtig, fordi jeg havde fået Gabi slæbt der hen og været så sød at holde hans hånd under undersøgelsen. Og at Gabi havde brug for noget der kunne fjerne forskrækkelsen. Så vi fik en is. Det var nok en af de bedste læge-besøg jeg har været på. Og jeg har været der ret mange gange. Ikke på grund af mig selv, men Gabi. Han kom altid til skade. Altid! Det savner jeg lidt. Da vi havde fået isen sad vi i Docs stue, snakkede og spiste is. Igen, et af de bedste læge-besøg jeg har haft.