Hope h.s

The Beach

                                                                                -Harry's synsvinkel-

Det er helt vildt fantastisk at være tilbage på Hawaii. Det er omkring et år siden, at vi var her.
Violet nyder det, og jeg ved hun elsker at have tid med mig alene, og jeg nyder helt sikkert også, at have alene tid med hende.
Jeg er så lykkelig over, at hun er gravid. Vi skal endelig have et barn. Der er ikke en kvinde som jeg hellere vil have børn med, end Violet.
Det lyder måske lidt cliche agtigt, men jeg elsker hende overalt på jorden, og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende.

Vi ligger på stranden, den samme strand som vi var på, for nogle år siden. Det vækker virkelig minder, at komme tilbage hertil. Vi havde en helt igennem fantastisk ferie.

Violet ligger ved siden af mig på et håndklæde i sandet.
"Vil du ikke med ud i vandet, Harry? Jeg sveder som et svin" spørger Violet, og jeg griner lidt af hende, men sætter mig op og tager hendes hånd,  imens vi går ud mod havet.
"Det er jo skide koldt" udbryder jeg da de små bølger rammer min fødder. "Hold dog op med, at være så pylret. Vil du hellere ligge deroppe og stege?" spørger hun. Hun har vel en pointe, men det er virkelig koldt. Jeg regnede da med, at vandet ville være en del varmere, nu hvor der allerede er rimelig varmt. Men nej nej, frys min krop af. 

"Fint" siger jeg og går længere ud i vandet sammen med hende.
Jeg vender mig hurtigt til det kolde vand. Selvom jeg ikke er særlig tilfreds med, at skulle ud i det her lorte kolde vand, så nyder jeg stadig at være i hendes selskab.

Vi går så langt ud, så vandet er lidt over hendes navle. Jeg kysser hendes læber og ligger min hånd, på hendes mave.

"Tænk at vores barn ligger her inde baby, jeg kan ikke vente til at hun kommer til verdenen" siger jeg og ligger min pande mod hendes, jeg nyder at stå her sammen med hende. Der er heller ikke så meget larm, ud over bølgerne. "Hun?" Spørger Violet. "Ja øh, jeg regner med det bliver en pige" siger jeg og smiler til hende, hun smiler tilbage.
"Ja nu må vi se"

Vi er endelig tilbage i vores hytte. Altså det var hyggeligt, at være på stranden. Det er slet ik det, men det er nu også godt at være tilbage igen.
"Imorgen skal vi altså ud på en udflugt" forklare jeg. "Hvad for en udflugt?" Spørger hun.
"Vi skal på et skib, og høre historien om Pearl Harbor. Det kommer til at tage rimelig lang tid, så vi må hellere komme i seng, i ordentlig tid" forklare jeg.

"Ej det glæder jeg mig til" siger hun og jeg smiler. Jeg nusser stille hendes hovedbund, og kysser hendes læber.

"Jeg er sulten" fniser hun. Jeg kigger på hende og smiler. "Jamen jeg deler faktisk også med en, hvis du ikke lige havde tænkt over det" snerrer hun for sjov. "Og det er din skyld"
Oh Well.
"Årh Yea, det ved jeg da godt. Men det var ikke ligefrem fordi, at jeg voldtog dig vel?" Griner jeg og slår armene om hende. "Jo du gjorde" siger hun og peger seriøst imod mig. "Jeg har fået dig til, at skrige mit navn Violet, fået dig til at bede om mere. Kalder du det voldtægt?? Jeg kan sagtens få dig til at skrige mit navn igen Baby, det er intet problem.." Hun stopper mig, ved at ligge en hånd på mit bryst " okay okay! Jeg har forstået det. Jeg ville squ nok heller ikke have beholdt barnet, hvis du havde voldtaget mig, dit svin" griner hun.
"Hvad kaldte du mig!?" Råber jeg, og kilder hende i siden så hun falder ned på sengen. Jeg stopper og kigger hende dybt ind i øjnene. Hun ligger sine arme omkring min nakke, og trækker mig ned mod hende. Hun kysser mig blidt. "Jeg elsker dig, Harry. Så meget" fortæller hun mig. "Jeg elsker også dig Skat"

Vi finder et sted at spise. Det er dejligt at se at hun kan spise, normalt. Godt nok havde vi en aftale, men stadig. Det må være svært at skulle gå fra, at lade vær' med at spise, og kaste op, til at man spiser helt normalt. Det er fantastisk.
Måske er den her graviditet lige det, der skulle til for, at få hende til at få det bedre.

Jeg vågner lidt senere på natten, ved at Violet ligger vildt uroligt. Hun plejer at ligge sådan, okay stille. Men det gør hun ik nu. Jeg forsøger at ignorere det, og prøver på at falde i søvn igen. Men så begynder hun at hulke, og komme med små pivelyde.
Jeg tænder lampen som står på natbordet, og vender mig mod hende

"Babe? Vågn op" siger jeg forsigtigt imens jeg rusker blidt i hende. Hun slår øjnene op, og kigger på mig. "Drømte du?" Spørger jeg, selvom jeg godt ved svaret. Hun nikker.
Jeg vælger at lade vær' med, at spørge mere ind til det, men trækker hende derimod ind til mig. "Det er okay skat, der sker ik noget, okay?" Hvisker jeg og giver hende et kys på panden.

Jeg slukker lampen på det lille natbord, ligger mig ned, og trækker Violet helt ind til mig. 
"Jeg elsker dig, Baby" jeg kysser hendes læber, og hun ligger sig ind til mit bryst. "Jeg elsker også dig, Harry"
Undskyld det tog så lang tid, og at det er så kort. Håber i nød det Alligevel :)
Min wattpad gik ned igår, jeg ville have udgivet det igår, men som sagt var den nede, og ville ikke udgive kapitlet:(