Det er en månede siden Harry valgte at tage sit eget liv.
Ærligt, så har det taget så hårdt på mig, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
Jeg skal være enlig mor. Når dette lille barn kommer til verdenen, skal jeg konstant tænke på, at Harry er en del af det barn.
Men inderst inde, ved jeg at jeg må være stærk.
Begravelsen er blevet afholdt, alle vores resterende familiemedlemmer kom. Alle holdte så meget af Harry, og ingen havde regnet med, at Harry nogensinde ville komme så langt ud, og tage sit eget liv.
Det er med stor sorg, at jeg sidder foran hans gravsten, skænker ham endnu en tanke, fælder en tårer, og ville ønske han stadig var her, men det er for sent. Han er væk, for altid.
Skyldfølelsen flyder ind over mig, bare jeg dog kunne have gjort noget, været der mere for ham- så ville det måske aldrig have været sket.
Men uanset hvad, så ved jeg at han holder øje med mig, uanset hvor han er.
Hej allesammen.
Ved godt det er en trist slutning, men bliver nød til at slutte bogen nu, da jeg virkelig ikke har flere ideer og har mistet lysten til, at skrive på denne bog.
Tak fordi i har fulgt med.
Elsker jer for det.
Og husk, selvmord er aldrig den rigtige mulighed at løse problemer på..
YOU ARE READING
Hope h.s
Fanfiction(Dette er 3'eren til The Babysitter) Harry og jeg bor stadig sammen. Jeg er så lykkelig sammen med ham. Jeg elsker ham så ufatteligt højt. Jeg har aldrig elsket nogen så højt, som jeg elsker Harry. Hvad skulle jeg gøre uden ham? Han har givet mig...
